Voldsom adfærd ved brug af godbidder.

Nogle heste er ekstremt vilde med mad, og de vil gøre næsten hvad som helst for at få bare en lille godbid. Særligt disse heste kan udvikle en voldsom adfærd – og jeg har set mange eksempler på det. Jeg har selv en hest, som var direkte farlig, alene af den grund, at hun var vant til at få masser af godbidder, så snart der var mennesker i nærheden. Hun kom flyvende med ørerne tilbage, og tænderne forrest, og så sad de tænder altså i armen, hvis ikke man passede på. Hun kunne også sagtens finde på at stejle og slå med forbenene efter én. Denne adfærd var kommet af, at hun har fået godbidder, også når hun tiggede. Hun har hapset efter lommen, og fået en godbid, hun har bidt og fået en godbid, stejlet og fået en godbid osv.. Man kan sige, at hun har trænet sine mennesker godt (hvis ellers heste kunne træne mennesker), for de har i hvert fald fundet ud af, at bare de kastede en gulerod efter hesten, så stoppede den voldsomme adfærd – altså, lige indtil guleroden var spist (og så fik den sørme én til..).

Selvsamme hest er i dag rolig omkring godbidder – og hun får dem i stakkevis, når jeg træner nogle krævende ting med hende, som for eksempel trailertilvænning, nye øvelser osv.

smil

Jeg er stødt på en holdning om, at hesten for det første ikke kan opfatte godbidden som belønning, men dog samtidig opfatte godbidden som bestikkelse. Det forholder sig sådan, at hesten ikke kan ræsonnere – altså, den kan ikke lægge planer, konsekvensberegne, snyde, “være fræk”, eller hvad vi nu kan fristes til at tro. Det er fysisk umuligt, det kan den altså ikke. Så det er ikke sådan, at hesten deler ting op i kategorier, og tænker “okay, denne her godbid var helt klart en belønning”.. hesten agerer blot ud fra instinkter – og i og med heste er motiveret for at få mad, er mad uden tvivl en behagelig og positiv ting for hesten. Så, når den får mad under træningen, vil den gentage den adfærd, der udløste godbidden, for igen at få mad. Ligesom den vil gentage en adfærd, hvis adfærden afføder at hesten slipper for ubehag (et godt eksempel er en hest, der har ondt, der bukker og slipper for det ubehagelige pres fra rytterens vægt – næste gang rytteren sidder der, vil den gentage adfærden, ikke fordi den har lagt en plan eller vil snyde rytteren, men alene fordi den har oplevet at slippe for ubehag på den måde).

Vi vælger altså helt selv, om vores heste udviser voldsom adfærd omkring godbidder, eller om den er god til at håndtere godbidderne.

Hvis vi giver hesten godbidder når den tigger, møffer i lommen mm., så kan vi være helt sikre på, at den bliver super god til at tigge – og den vil blive tiltagende insisterende i sin tiggeadfærd, til stor frustration for de, der håndterer den. Omvendt, hvis den oplever kun at få godbidder når den forholder sig roligt med hovedet væk fra rytteren, så er det det mønster, den vil gentage.

En anden ting jeg er stødt på, er holdningen om, at det tager lang tid at vænne hesten fra godbidderne igen. Det forholder sig imidlertid sådan, at det sagtens kan lade sig gøre at udfase godbidderne – og det er også meningen. Når hesten er super god til at gøre det, vi har lært den skal, så skruer vi ned for mængden af godbidder, og til sidst behøver den ingen – måske lige en enkelt i ny og næ, når vi synes musse har været ekstra god 🙂 Generelt bruger jeg mest godbidder, når hesten skal lære noget nyt, eller noget svært, og jeg er ikke bleg for at bruge i rigelige mængder. Jeg har aldrig oplevet, at det blev et problem, så længe jeg har været opmærksom på, at hesten kun belønnes, når den udviser den adfærd, jeg ønsker (og jeg skal hilse at sige, at jeg mest af alt træner ekstremt fodermotiverede heste – for jeg synes de er så dejlige at arbejde med)

Mange nævner også, at hesten kan trænes uden godbidder. Jeps, hesten kan sagtens trænes uden godbidder – det er blot et spørgsmål om timing. Hvis du timer dine signaler rigtigt, kan du lære hesten hvad som helst. Ligesom du også sagtens kan belønne hesten ved at klø/ae den – det vigtige er, at belønningen er ubetinget rart for hesten, og du vil opleve at nogle heste er ligeså motiveret for at blive nusset/kløet, som at få en godbid, nogle er mere motiveret for det ene end det andet, og sådan er alle heste forskellige.

Men hvorfor er det så, at jeg alligevel bruger de godbidder?

Det gør jeg, fordi det er positivt for hesten. Fordi jeg ønsker, at hesten skal associere det, at være sammen med mig og blive trænet, som noget rart (og selvfølgelig er hele min positive tilgang til hestetræning fundamentet for, at hesten får en god oplevelse, men godbidden er uden tvivl en meget stor motivationsfaktor for mange heste).

Ikke mindst er godbidder fremragende til at sænke stressniveauet – tyggerefleksen igangsættes, hvilket skaber aktivitet i det parasympatiske nervesystem, og hesten beroliges således, samt at den får en positiv oplevelse med en ellers stressende situation.

HVIS du nu står med en hest, der udviser tiggeadfærd – så kan du sagtens aflære det – se hvordan du gør i klippet her:

(den lille fine plag på klippet, er selvsamme hest jeg har beskrevet i indlægget, med den voldsomme tiggeadfærd)

Rigtig godt træning til dig og din hest 🙂

Lisette Norah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *