Tanker om hestehold..

Der er mange måder, at holde hest, og mange holdninger til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Nogle heste kommer ikke ud, eller i bedste fald på ene-fold ganske få timer i døgnet, andre er ude i de lyse timer i døgnet og på stald om natten, og så er der de, der går ude døgnet rundt.

Jeg har trænet andres heste, og haft mine egne, og oplevet alle scenarier. Konkurrenceheste der størstedelen af døgnet blev holdt i bokse, for at minimere evt. skader. Helt traditionel opstaldning med boks om natten og fold i dagtimerne. Stråfoder ad libitum – eller stråfoder i begrænsede mængder. Forskelligt valg af stråfoder, og kraftfoder i forskellige afskygninger.

Tidligere tænkte jeg ikke så meget over det.. heste skal på boks, og helst også på fold. Det er jo sådan man gør – ligesom med så meget andet i ridesporten, er det “sådan vi altid har gjort”.

Heldigvis faldt jeg pladask for min gamle oldenborger hoppe, ved allerførste blik – hun kostede mig dyrt i diverse behandlinger af dyrlæger, kiropraktorer, kranio-sakral-terapeuter, akupunktører, hovsmede, diverse udstyr og ikke mindst special foder i stride strømme – hun har kostet mig ret så dyrt, og hun har været hver en krone værd.

Hun blev øm forskellige steder i kroppen, hun havde ømme såler, hævede bagben, tålte ikke græs og det var praktisk talt umuligt at finde foder hun trivedes på. Jeg prøvede alt muligt. Hun var opstaldet traditionelt de første år jeg havde hende, og jeg var klar over, at hun var typen der skulle begrænses i græsindtag – så hun brugte en del af sommeren på en kedelig, nedbidt fold alene, eller med mundkurv på. Men hun trivedes stadig ikke. Også selvom jeg trænede hende dagligt – både dressur og lange ture. Hun var sur og trist, hun var øm i hele kroppen on/off, hendes hove var umulige at holde, så hun måtte have specialbeslag, men hun blev aldrig rigtig god i sin krop.

Det satte tanker igang hos mig – hvordan kunne jeg mon få min elskede hest til at trives? Jeg begyndte at undersøge nye muligheder – ligesom jeg også undersøgte nye måder at træne heste på – mere hestevenlige træningsmetoder. Jeg begyndte at få øjnene op for, hvad der reelt er sundt og naturligt for hesten, mere end hvad der er belejligt og rart for mig som rytter. Jeg begyndte at se, at alt det jeg tidligere havde udsat mine heste for, slet ikke var i overenstemmelse med, hvad der reelt er velfærd for hesten.

I forbindelse med min søgen efter en god løsning for min hestes hove, lærte jeg en dyrlæge og hov-trimmer at kende, som introducerede mig for en helt anderledes måde at holde hest på. Open-minded som jeg er, begyndte jeg at søge ny viden om emnet, og var heldig at få mulighed for at indrette et stort stykke jord lige som jeg ville. Aldrig har jeg knoklet SÅ meget på SÅ kort tid – men jeg skal hilse at sige, at de sidste fødselskilo fra min førstefødte forsvandt.

pp1

Jeg fik indrettet en vandrefold. Her skulle hestene vandre i et kuperet terræn, op af bakker, for at gå fra stråfoder til vand, til ly og læ, saltsten og forskellige planter. Min hoppe, der på det tidspunkt var virkelig dårligt fungerende i sin krop – sådan helt generelt – blomstrede efter ganske kort tid i vandrefolden. Hun satte fine muskler, hun blev blank i pelsen, og hendes elendige hove var i tydelig bedring. Hendes allergier var stort set ikke tilstedeværende, og ikke mindst fik jeg en glad og tilpas hest, jeg rent faktisk kunne ride på med god samvittighed. Det endte sågar med, at mine behandlere kun havde rosende ord at sige om hende, hvor de normalt havde en liste af punkter, der ikke fungerede i hendes krop. Det føltes SÅ godt, at jeg havde hjulpet hende til at trives, og det gav så god mening for mig.

pp5

Heste er bygget til at vandre, de er skabt til at æde forskellige planter og urter de finder i naturen, løbende i løbet af døgnet. De er skabt til at være sammen med andre heste døgnet rundt. De er på ingen måde skabt til at stå stille inde i en kasse og æde flere timer i streg. Og de er slet ikke skabt til at æde det fede græs vi planter på vores hestefolde.

Desværre gik det sådan, at jeg måtte opgive min elskede vandrefold. Da jeg flyttede min hest i almindelig opstaldning igen – med stor fold om dagen, og boks om natten, og med masser af godt stråfoder døgnet rundt, samt det samme allergivenlige foder hun havde fået i vandrefolden – blev hun hurtigt dårlig i kroppen. Faktisk til et punkt, hvor hun var så øm i sålerne, at hun ikke kunne gå fra boks til fold.

Hun fik specialbeslag på igen. Hun blev sur og trist igen. Hun blev øm i kroppen igen. Og jeg blev rigtig frustreret og ked af det – igen. Jeg havde igen flere behandlere ude, for at få afgjort, hvad der var i vejen med hende – men ingen kunne helt afgøre, hvad det specifikt var. Nogle pegede på spat, nogle på allergi, andre på noget tredje og fjerde. Foder, træning, udstyr osv. blev tjekket og fundet i orden. Når jeg den dag i dag lister tingene op, er jeg ret sikker på at pilen peger i retning af cushing.

Jeg søgte dengang igen efter en vandrefold – eller i det mindste en god løsdrift. Og intet kunne jeg finde. Min hest stod, sur og trist med hævede bagben, ømme såler, hævelser rundt omkring på kroppen og blev tiltagende dårligere i krop og sind. Jeg havde svoret, at jeg ikke ville udsætte hende for dette igen, men havde ikke mulighed for at skabe de rette forhold for hende, så hun kunne trives. Til sidst valgte jeg at give hende fred.

 

Nu har jeg en dejlig fjordhest, som meget vel kunne ende som min gamle hoppe. Hun er typen, der ikke tåler græs, og som meget hurtig bliver tyk og får dårlige hove. Og jeg er så heldig, at hun bor i en vandrefold i nærheden. Her får hun godt stråfoder ad libitum, hun vandrer en del kilometer i løbet af et døgn, hun er sammen med sine foldkammerater – og hun kommer uden tvivl til at trives godt i dette miljø. Jeg og staldejer har netop været ude og se en vandrefold og indhente inspiration, som vi kan bruge til at optimere vandrefolden med – jeg kan kun opfordre alle andre til at undersøge emnet.

Indimellem ville jeg ønske, at min gamle hoppe havde fået endnu en chance for, at få et liv i trivsel og sundhed – Jeg vælger at tro, at den beslutning jeg tog dengang, var den bedste for os begge to, og mon ikke hun er én af de smukke stjerner der beriger nattehimlen? Hun vil altid være i mit hjerte.

Milaogmig

Der er mange måder at holde hest, og der er ikke nødvendigvis én opskrift, der er den eneste rigtige – ligesom med så meget andet indenfor hesteverdenen. Det bedste vi kan gøre er, i min optik, at være nysgerrige og åbne – og turde gå nye veje. At turde udforske forskellige muligheder, for at optimere vores hestes trivsel. Man kan heldigvis altid blive klogere 🙂

//Lisette Norah

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *