Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 3

3. søndag i advent

Så blev det 3. søndag i advent, og vi skal i dette afsnit omkring den læringsteoretiske del, der omhandler at mindske sandsynligheden for, at hesten reagerer på ting i omgivelserne.  

Første søndag i advent var emnet hestens naturlige adfærd – hvis ikke du har læst indlægget, kan du finde det lige her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-1/

Anden søndag i advent var emnet den læringsteoretiske del, der omhandler at træne hesten til at udvise mere af en given adfærd – hvis ikke du fik læst det indlæg, kan du finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-2/

LÆRINGSTEORI

Når vi skal lære hesten IKKE at reagere på sine omgivelser, er der flere måder at gribe tingene an på. For mig er det alfa omega, som med alt andet jeg i øvrigt gør med hesten, at hesten får en positiv oplevelse. Når vi skaber et positivt trænings-setup, vil vi få en hest der fremadrettet associerer pågældende situation med noget positivt – ligesom det helt naturligt vil skabe tryghed og tillid, og således danne et solidt grundlag til at skabe et harmonisk samarbejde med hesten.

Her følger nogle læringsteoretiske begreber, som er vigtige at forstå i forhold til at vænne hesten til ting i omgivelserne:

Flooding

Flooding er en metode jeg tager stærk afstand fra, fordi det i værste fald kan forværre hestens stress i forbindelse med situationen – det kan i bedste fald ske at hesten accepterer situationen, men uanset vil det IKKE skabe en positiv oplevelse for hesten. Et klassisk eksempel på flooding er, når man giver en hest sadel på for første gang, og slipper den løs på bane/hal/mark og lader den “gå amok” med sadlen på. I bedste fald vil hesten efterhånden acceptere sadlen, men vil naturligvis have en negativ association til “sadel-situationen”, og ellers kan det gå fuldstændig galt, så hesten skader sig selv i dens desperate forsøg på, at slippe for sadlen – den ved jo ikke, at sadlen ikke er farlig! Jeg har set eksempler på begge dele, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er fedt at tilride en hest, der stresser op, når der er noget på dens ryg. Flooding er desværre en ofte brugt metode, måske fordi man ikke kender til andre måder at gøre tingene på – det kan skabe problemer fremadrettet i forhold til pågældende situation.

Desensitivering (gradvis tilvænning)

Når jeg gerne vil vænne hesten til noget, den ellers er utryg ved, bruger jeg altid gradvis tilvænning. Gradvis tilvænning går ud på – som begrebet så fint afslører – gradvist at vænne hesten til noget. Når vi sørger for hele tiden at holde hestens stressniveau på et nogenlunde lavt og stabilt niveau, og kun udfordrer den til grænsen af, hvad den i forvejen kan være med til, sikrer vi at hesten får en positiv oplevelse, og dermed en positiv association til situationen, ligesom vi lidt efter lidt rykker hestens grænser.

Et godt eksempel: Jeg har en hest, der er bange for at blive sprayet med fluespray. For at vænne hende til fluesprayen, vil jeg først holde sprayen i god afstand af hesten uden at sprøjte. Efterhånden kan jeg komme tættere på med sprayen og til sidst røre hesten med sprayen. Hele tiden sørger jeg for, at hesten er okay med det der sker – sker det alligevel, at hesten stresser, noterer jeg mig, hvor i processen hesten stresser, og bevæger mig et step før det – og snart kan vi rykke til næste step, derefter næste og så fremdeles. Jeg kan starte med at spraye med vand i flasken og når hesten er tryg ved det, kan der komme fluespray i (som ofte lugter grimt, hvilket hesten muligvis også reagerer på). For hver gang jeg ændrer noget i situationen – f.eks. sprayer med vand og senere med fluespray, starter jeg altid “forfra” og sprayer i afstand af hesten. 

 

Gradvis tilvænning kan med stor fordel suppleres med:

Overskygning: 

Overskygning går i sin enkelthed ud på, at overskygge “det farlige”. En nem og god metode kan være, at bakke hesten et par skridt, og belønne hesten for at bakke kort efter, med en godbid eller nus/klø.

milasne2

Et eksempel på et godt trænings-setup, hvor jeg anvender overskygning:

Min gamle hoppe var dødsens-angst for køer. Og da der flyttede en kæmpe flok køer ind på en fold der lå på ruten til skoven, var det meget nødvendigt for mig, at vænne hende til køerne. Min hoppe var vant til at bakke et par skridt og blive belønnet for det med en godbid – så jeg gjorde som følger: Jeg trak hende afsted på ruten, imens jeg holdte øje med hendes stressniveau. Så snart hun begyndte at være opmærksom på, at vi nærmede os køerne, standsede jeg hende, bakkede hende og belønnede hende. Derefter gik jeg tilbage i retning hjemad – hvilket også var med til at sænke hendes stressniveau, da hun i det tilfælde slipper for ubehaget. 

Jeg gentog denne øvelse masser af gange, og for hver gang kom vi tættere på køerne, indtil vi til sidst stod klods op af folden og en flok stirrende pletter, og lavede bak og godbid. Det endte med, at min hoppe kunne rides forbi og ligefrem stoppe op lige ved siden af flokken af farlige pletter – hun havde jo lært, at det er her man skal standse og få en godbid. Ergo havde hun udviklet en positiv association til køerne. 

På dage hvor køerne kom “hoppende” (på den farlige måde, kun køer kan) eller hvis der blæste lidt rigeligt og min hoppe måske blev lidt ekstra opmærksom, gentog jeg blot bak og godbid, uanset om jeg gik ved siden af, eller sad i sadlen. Idet min hoppe havde udviklet en positiv association til “bak-godbid”-situationen, var dette setup altid med til at sænke hendes stressniveau, blot jeg lige sørgede for at holde øje med kun at gå til grænsen af, hvad hun pågældende dag kunne honorere. 

I eksemplet er baksignalet og godbidden det, der fungerer som overskygning. Og selvom hesten altså får fokus på øvelsen: bak – godbid, vænnes den alligevel til omgivelserne – super smart, og meget effektivt. Det tog ganske få træningsgange, før vi kunne skridte roligt forbi køerne – og det er trods alt bedre, end galop for fuld skrue, med hovedet under armen 🙂

Den kvikke rytter har naturligvis allerede spottet, at jeg i ovenstående eksempel ikke kun anvender gradvis tilvænning og overskygning – jeg anvender også negativ forstærkning (signal i grimen til bak, hvor jeg slipper presset i sekundet, hvor hesten bakker) samt positiv forstærkning (godbid umiddelbart efter jeg har sluppet presset i grimen), og denne kombination er yderst effektiv og hestevenlig.

Godbidder kan mere end belønne.. 

Når jeg anvender godbidder, er det naturligvis for at skabe en positiv oplevelse for hesten – idet godbidder udelukkende er positivt for hesten. Men godbidderne er ligeledes med til at sænke hestens stressniveau, idet de sætter gang i tyggerefleksen, og dermed det parasympatiske nervesystem, hvor hesten er rolig og pulsen stabil og nogenlunde lav – skidesmart, når vi gerne vil have, at hesten er rolig i bestemte situationer.

Der er flere veje til Rom..

Der er mange måder at anvende metoderne, og det er fint at være kreativ, og lave det setup, der passer til situationen. I eksemplet med køerne, er det mig og hesten, der nærmer sig køerne, men hvis f.eks. hesten er bange for en traktor, er det også effektivt at det er traktoren der fjerner sig, når hesten går hen imod den. Efterhånden kan afstanden til traktoren blive gradvist mindre.

I næste, og sidste afsnit af min adventskalender, er emnet, hvordan du aflæser din hest. Èn ting er den teoretiske baggrund, en anden – og ekstremt vigtig – ting, er at have fornemmelse for og indsigt i, hvordan hesten har det, for at kunne afstemme træningen derefter. 

Rigtig dejlig jul til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *