Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 1.

1. søndag i advent

Så blev det første søndag i advent, og min adventskalender kickstartes hermed. Der kommer hver søndag i advent et nyt blogindlæg, som hænger sammen med de foregående, og hele temaet omhandler, hvordan du kan opnå større forståelse for din hest og skabe et mere harmonisk samarbejde med din hest. 

Mit mål med hestetræning er altid at skabe mindre afstand mellem hest og rytter, at højne rytterens forståelse for hesten og at tage hensyn til de forudsætninger den enkelte hest har. Jeg oplever at det bidrager til større samhørighed og harmoni hos ekvipagen, og ikke mindst er det med til at øge rideglæden og passionen hos rytteren.

I dette afsnit skal vi kigge på, hvilken adfærd der er naturlig for hesten, og hvilke udfordringer og fordele det kan bibringe

2.Søndag i advent skal vi kigge på den mest overordnede læringsteori i forhold til, at lære hesten at vise mere af en given adfærd.

3.Søndag i advent skal vi kigge på læringsteori-delen, hvor vi ønsker at mindske en given adfærd hos hesten.

4.Søndag i advent handler det om, hvordan du kan se hvordan din hest har det, så du har de bedste forudsætninger for, at handle på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til dens behov.

smil

Hestens adfærd.

Når vi er sammen med vores hest, oplever vi forskellige former for adfærd hos hesten. Vi oplever også at heste er forskellige, og det der virker i træningen af den ene hest, virker ikke nødvendigvis i træningen af en anden. Heste er motiveret af forskellige ting, og træningen bør modificeres derefter.

Hesten er fra naturens hånd motiveret af følgende:

Flok – hesten er et flokdyr, og dens overlevelse er afhængig heraf. Det ved de fleste godt. Selvom hesten jo ikke er i fare i ”vores verden”, når den er uden sin flok, hænger instinktet stadig ved. Hos nogle heste er det meget udtalt, og det kan være svært at ride en tur ud alene på hesten, eller måske bare at tage hesten alene ind i stalden til en strigletur, fordi hesten lider af separations-angst. Andre heste ænser knapt hvor de andre heste befinder sig, og lader sig ikke ”smitte” af resten af flokkens adfærd i samme grad.

Flugt – Hesten er et flugtdyr, og dens overlevelse afhænger ligeledes af, om den er i stand til at flygte fra et rovdyr. Det er naturligvis heller ikke den store trussel i vores verden – men ikke desto mindre er det et instinkt hesten er skabt med. Vi ser det komme til sin ret, når hesten ”spooker”, bliver bange for noget i sine omgivelser og springer til siden, hopper eller løber. Nogle heste ”ser spøgelser” konstant, andre heste er cool med det meste. Det er nødvendigt at vænne hesten til forskellige ting i omgivelserne, hvis vi gerne vil ride tur og befinde os forskellige steder med hesten på en forholdsvis sikker og rolig facon. Det kommer vi nærmere ind på i et af de næste afsnit.

Foder – hesten er i større eller mindre grad motiveret af foder. Nogle meget, andre mindre. Det kan blive en udfordring, hvis du har en meget fodermotiveret hest, der gerne tager et ekstra pres i munden fra biddet – eller som godt liiige kan se bort fra de få sekunders smerte fra hegnets stød, bare for at få den tot græs på den anden side. Andre heste er ikke særligt fodermotiverede, og vil måske ikke engang tage imod en godbid, hvis den er stresset.

Formering – Især hingste og hopper er motiveret for, at formere sig, for at sikre artens overlevelse. Hos hopper kan det opleves som ændret adfærd i brunstperioden, som i nogle tilfælde kan skabe problemer. Hos hingste kan adfærden i nogle tilfælde være voldsom, når der er hopper i brunst indenfor rækkevidde. I de tilfælde er det nødvendigt at træne hestens grundsignaler ekstra godt.

Frihed for smerte – Hesten er motiveret for at slippe for ubehag og smerte – igen er der forskel på heste. Nogle heste er f.eks. ret prestolerante, og ”æder” gerne et rap fra hegnet, hvis ellers det betyder at der er grøn græs til fri afbenyttelse på den anden side. Andre heste er super sensitive, og spjætter ved den mindste berøring.

Hestens naturlige adfærd kan selvsagt give os nogle udfordringer, når vi nu gerne vil håndtere og ride hesten. Men denne viden kan heldigvis også bruges hensigtsmæssigt i træningen, både i forhold til at lære hesten nye ting og motivere hesten i læringsprocessen.

En anden ting, der er vigtig at forstå er, at heste og ponyer ikke har det center i hjernen (som hos mennesker sidder i frontallapperne) der skal til, for at kunne snyde, regne ud, være frække, planlægge, konsekvensberegne – eller, med ét ord: ræsonnere. Så, når hesten udviser en adfærd, er det fordi den handler ud fra et instinkt. Den smider ikke rytteren af, fordi den har planlagt det, men fordi den føler ubehag ved sadlen der ikke er korrekt tilpasset, fordi den er øm i sin krop, fordi den bliver bedt om noget, den har fysisk svært ved eller noget helt fjerde – og så reagerer den prompte. Når man finder forståelsen for, hvoraf hestens adfærd udspringer, er det også nemmere at udvise forståelse i træningen af hesten

Hestens nervesystem.

Det, der sker i kroppen hos hesten, når den er stresset, er akkurat det samme som hos mennesker. Det sympatiske nervesystem sætter igang, hvilket betyder at pulsen stiger, ilt-optagelsen øges, ofte er der brug for at tarmen tømmes (det har du garanteret oplevet din hest gøre, når den er stresset) og hele kroppen er i alarmberedskab og klar til kamp eller flugt. For hestens vedkommende vil det oftest være flugtinstinktet der sætter ind.

Hesten kan være udsat for langvarig stress, hvis den igennem en længere periode udsættes for hård træning, social isolation, mangelfuld fodring, begrænset mulighed for at udvise naturlig adfærd, hvis hesten har ondt i sin krop, mm., hvor den samlede sum af stressorer udgør en så stor faktor, at hestens alarmberedskab er på konstant overarbejde.

Jeg tager udgangspunkt i den akutte stress – altså en stress der er kortvarig, og som er udløst af faktorer i det omgivende miljø som f.eks. læsning, en “farlig” traktor, ukendte situationer mm. Når vi omgås vores hest, er vi naturligvis ikke interesseret i, at den er stresset – ligesom vi også selv finder det ubehageligt at være det. For at sænke hestens stressniveau, skal vi sætte gang i det parasympatiske nervesystem – det er her hesten er i ro, spiser og har en rolig og stabil puls. Det er klart, at når hesten skal trænes, er det ikke meningen, at den hverken skal spise eller sove – men i hvert fald vil vi gerne have at den er tilpas rolig, så vi kan håndtere den og få gode oplevelser sammen med den.

Det er vigtigt, at vi altid tager hånd om hestens stressniveau som det første, og sikrer at hesten har et lavt stressniveau og er tilpas med situationen, før vi begyner at kræve noget af den. En hest der er stresset bruger som oftest sin krop uhensigtsmæssigt og kan være svær at komme i kontakt med, hvorfor det bliver svært at lære den særligt meget.

Når nu vi har sat os godt ind i, hvordan hesten fungerer rent instinktivt, kan vi begynde at kigge på læringsteorien der netop tager hensyn til ovenstående, og som gør det muligt for os at træne på en effektiv og hestevenlig måde, som bringer dig og din hest tættere på et harmonisk og tillidsfuldt samarbejde. 

På søndag (2. Søndag I advent) skal vi kigge nærmere på den læringsteoretiske del der omhandler at øge sandsynligheden for mere af en given adfærd – altså ren indlæring.

Er du interesseret i mere indgående viden om emnet, så tjek lige dette forløb ud: http://lisettenorah.dk/online-forloeb-om-adfaerd-og-laeringsteori/

Rigtig dejlig jul til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *