E-bog; Få en hest, der er tryg ved at “komme i byen”..

På mine trailerforløb arbejder vi flittigt med at gøre hestene trygge ved at gå i traileren og blive kørt. Og der er stor jubel hos mine elever, når de endelig når i mål og står “på den anden side” med en hest der trygt og roligt trasker op i traileren.
 
Men oplever hesten herefter at komme nye steder, hvor den får negative oplevelser – måske “bare” fordi der er mange indtryk og stressniveauet ryger i vejret – så er det altså ikke sikkert, at det er så super nemt at få hesten til at gå i traileren, når vi skal hjem.
 
Også selvom hesten er vant til traileren.
 
I det tilfælde er det ikke traileren der som sådan er problemet, men mere det faktum at hesten er højt i stressniveau. Og når hesten er i “flugt-mode” er det på ingen måde naturligt for den at gå op og stille sig et sted, hvor den ikke har en kinamands chance for at komme væk.
 
og så bliver det vigtigt at vænne hesten til at være tryg ved det her med, at være i byen. Ikke blot gavner det trailer-læsningen – det gavner i høj grad også kommunikationen mellem dig og din hest, og du vil få langt nemmere ved at håndtere din hest nye steder generelt.
 
Jeg har skrevet en lille e-bog om, hvordan du vænner din hest til at “komme i byen”, og du kan hente den direkte som PDF lige her -> Væn din hest til at være i byen e-bog
Ønsker du at få masser af viden om, hvordan du kan træne din hest på en hensynsfuld og effektiv måde – og styrke tilliden og kommunikationen mellem dig og din hest?
Du kan melde dig på mit nyhedsbrev her -> 
[mc4wp_form id=”376″]