Hesten som healer..

Vi kan gøre hvad som helst vi ønsker med vores hest. Hvis bare vi giver det tid, tålmodighed og træning, så er alt muligt.

Men én af de kundskaber, jeg altid har nydt allerbedst af, lige siden jeg var en lille pige, er deres evne til at heale. Deres evne til bare at være der, deres evne til bare at stå dér og lytte, og holde på alle ens dybeste hemmeligheder og smerter.

Der er mange ting jeg ikke deler med min omverden – udover de ganske få, der får lov til at komme helt ind på livet af mig, og som jeg tør betro mig til. Heriblandt naturligvis min hest, for den sladrer ikke til nogen, den dømmer mig ikke, den er der bare og lytter.

Men nu vover jeg at dele min største smerte i mit liv med dig – fordi jeg ønsker at hjælpe andre, der har måttet opleve lignende i deres liv.

Jeg er vokset op i en familie med en storesøster, en lillesøster, en mor og en far. Og en pony – mit et og alt.

Udadtil var vi vel egentlig en meget almindelig familie, der var bare den detalje, at mine forældre ikke helt magtede forældrerollen, og det blev værre igennem årene. Psykisk sygdom og alkoholisme fyldte mig og mine søstres hverdag, og følgerne deraf var for mit vedkommende ekstremt lavt selvværd, en tro på, at jeg på ingen måde kan bidrage med noget som helst godt til denne verden, fordi jeg ikke betyder noget – jeg er bare i vejen. Skyldfølelse op til begge ører, fordi jeg var en dårlig datter, en dårlig veninde, og generelt bare ikke gjorde det rigtige, og jeg var i vejen for min omverden. Jeg blev en rigtig pleaser, der forsøgte at please alt og alle omkring mig – det lykkedes bare aldrig, og jeg skuffede igen og igen, ingen så min indsats, ingen værdsatte den. Min dårlig-selvværds-pulje blev hele tiden fyldt mere og mere op.

Jeg kan huske, at min storesøster grinte af mig, fordi jeg kunne stå i timevis og hygge om min pony og snakke med den. Og jeg er helt sikker på, at en stor del af årsagen til, at jeg har klaret mig så godt på min videre vej, skyldes hestene. Jeg har altid haft hestene. Hver dag efter skole brugte jeg timer på mine ponyer, og senere, efter mine forældres skilsmisse, brugte jeg timevis i en stald, hvor jeg havde min pony og hvor jeg fik lov at træne og tilride nogle af stedets heste. Jeg boede der næsten – det var mit tilflugtssted, mit fristed. Selv i gymnasietiden med lektier op til begge ører, blev hestene sat øverst på listen.

 IMG_5418 2

Udover at heste er gode til “bare at være” og til at lytte, er de jo også fantastiske til at være ærlige. Du får det tilbage, som du sender ud. Det kræver, at man er åben for at lytte til det, hesten viser, og det kræver at man smider forestillingen om, at hesten er ude på at drille, snyde og være fræk helt væk – men gør man det, bliver det tydeligt, at der hele tiden er en årsag til, at hesten reagerer som den gør. Hvis du er for pleasende og sød, er du utydelig i kommunikationen, hvilket i mange tilfælde resulterer i, at hesten går over dine grænser, eller i hvert fald gør noget helt andet end det, du ønsker. Ligesom du sikkert oplever mange mennesker gør. Du må lære at være sikker på dig selv, at stole på dig selv, at mene det, du siger – på en ordentlig måde, naturligvis. Måske er det omvendt, at du sætter dine grænser for tydeligt, at du er for voldsom og hård i din kommunikation – så skal du lære at bløde op og komme mere i kontakt med dine tanker og følelser. Og på den måde fungerer hesten som et spejl, men uden at fordømme dig. Den kan stadig lide dig, helt ligesom du er.

Jeg har mødt mange heste, og de har alle lært mig noget nyt om mig selv. Men først da jeg som voksen købte min egen hest, mødte jeg den hest, der skulle vise sig at lære mig mest af dem alle. Hun var en sensitiv med samtidig frembrusende og “viljestærk” hest. Hun mindede på mange måder om mig selv – kan jeg se nu 🙂 Hun betød så uendeligt meget for mig, og hun udfordrede mig irriterende meget – og hun lærte mig mere, end nogen bøger i hele verden nogensinde kunne. Jeg er hende evigt taknemmelig for alt det, hun har givet mig, og jeg savner hende hver dag.

284512_10150255398864507_230938_nJeg har sat mig for at hjælpe dig, der af den ene eller anden grund oplever blokeringer i dit liv – det kan være, at du ikke tror, du er noget værd? Det kan være, du altid sætter andre foran dig selv? Måske har du svært ved at mærke din egen krop og være i kontakt med dine følelser? Måske har du ingen grænser, eller har svært ved at mærke hvor de går? Måske har du svært ved at fungere i sociale sammenhænge? Måske føler du dig forkert? Måske føler du, at det er svært at finde mening med livet?

Del gerne dine tanker, måske har du også en firbenet terapeut?

//Lisette Norah

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *