Hesten er dit spejl… det ER den altså..

Den har du nok hørt før, og sikkert også fra mig. At hesten er dit spejl. Jeg troede min gamle oldenborger hoppe havde opdraget mig ret godt, sådan som hun udfordrede mig, og sådan som hun lærte mig at føle igen, at turde være blød og følsom igen, sådan som hun lærte mig at lytte til hende og være til stede i nuet sammen med hende. Bevares, hun har virkelig opdraget mig godt – hun er skyld i at jeg har udforsket, udfordret og udviklet.. jeg skulle lige til at sige heste, men i virkeligheden er det jo mit eget indre jeg har udforsket, udfordret og udviklet.  Godt nok med hesten som støttepædagog, men det er MIG der har ændret mig, før hesten. Og det er her hele sandheden ligger. Det er aldrig hesten, det er dig.

longjourney-horse-webinar

Og det ved jeg jo godt. Jeg ved det alt for godt. Jeg har for dælen gået “hele vejen”.

Men nu har jeg så min fantastiske unghest, som giver mig samme tur – eller faktisk giver hun mig en ekstra hardcore udforsknings/udfordrings/udviklings-tur. Jeg troede nemlig jeg lyttede til min hest, jeg troede jeg var blød og til stede i nuet. Det var jeg sådan set også – men ikke på den allerdybeste-dybe måde. Så det er lige præcis det jeg bliver trænet i nu.

Jeg har brugt et helt liv på at være stresset. Uden at kede dig med detaljerne kan jeg godt afsløre at min barndom var så stressende for mig, at jeg som teenager havde noget der ligner angst. Jeg turde ikke befinde mig steder med mange mennesker, jeg var angst for at køre i busser, tog osv. Jeg var helt forkert. Troede jeg. Og sådan levede jeg så videre, og pressede mig selv til at være normal og følge med resten af den stressede strøm. Selv når jeg skal slappe af, stresser det mig. Fordi min krop ikke kan finde ro.

Jeg har øvet mig, og jeg øver mig stadig. På at være ikke-stresset. På ikke bare at være rolig udadtil, men rent faktisk finde roen helt dybt inden i mig.

Maggi-øje

Min unghest hjælper mig. Så snart jeg er ukoncentreret, så snart jeg prøver at kontrollere for meget med de ting jeg gør eller har for travlt, så viser hun mig det. Og jeg er ikke i tvivl.. hun er mildest talt ret tydelig i sin kommunikation.

Så når jeg går en tur med hende, når vi hygger, strigler, går ind fra fold, fodrer – whatever – så får jeg trænet mine vejrtræknings-øvelser og min evne til at være fuldt ud til stede. Jeg mærker mine inderste følelser og tanker (de følelser og tanker stressen nok i virkeligheden var til for at overdøve). Og hold op hvor det rykker i min personlige udvikling.

Der er flere der i flæng råder mig til at være mere konsekvent. At sætte mig i respekt. “Den skal vide hvem der bestemmer” og “du skal være dens leder”. Jo jo, jeg er helt med på, at det er vigtigt at være tydelig i kommunikationen – at adskille signalerne og være skarp i min timing. Men jeg kan love dig for, at det ikke kan stå alene. Og jeg kan love dig for, at det eneste du får ud af at “sætte hende på plads” er et sæt tænder i overarmen, eller i bedste fald et truende bagben.

dsc_0025-3

Skruer jeg til gengæld helt ned for spændingsniveauet, finder den dybe vejrtrækning, de positive tanker og kærligheden helt dybt inde – så er min lille mule den blødeste, sødeste og fineste pige at kommunikere med. Hun lytter til mit mindste vink, og hun får det blødeste udtryk i hendes skønne fjæs. Hun er nemlig fuldstændig ligesom jeg – skide bange for hvad andre mon finder på at udsætte hende for. Og hun har brug for at blive mødt med kærlighed og blødhed. Og netop derfor er hun så s****s udfordrende at være sammen med for mig.. det kræver SÅ meget af mig. Jeg udforsker mit indre og udvikler mig i en rasende fart sammen med hende.

Uanset hvor voldsom, strid eller uretfærdig en hests adfærd virker, kan du være helt sikker på, at den har sine grunde. Og vid at en sådan hest har så meget vigtig læring med til dig. Vær modig nok til at turde udfordre, udforske og udvikle dit indre <3

//Lisette Norah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *