Er din hest mere smidig end stabil – eller omvendt? (og hvordan træner du så din hest mest hensigtsmæssigt?)

Vi vil så gerne, at vores heste bruger sig rigtigt, at de trives og har det godt fysisk som mentalt. Det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige træningsmetoder der findes, og for mit vedkommende er jeg mest tryg ved at tage udgangspunkt i det man kan se og det, videnskaben peger på er sundt for hestens krop. 

Jeg har netop været på en helt fantastisk workshop på Blue Berry Hill, hvor emnet var fysioterapi og bevægelsesforbedring. Endnu engang blev jeg bekræftet i, at det jeg gør i træning og undervisning med hestene, er med til at styrke og gavne hestens krop og sind, men ikke mindst fik jeg på denne workshop et “ekstra lag” bygget på, og jeg vil i dette blogindlæg dele ganske lidt af min nyerhvervede viden om, hvordan vi kan arbejde os frem til at få en blød, smidig og samtidig stabil og stærk ridehest. 

plet1

Det jeg blev allermest optaget af på workshoppen var forskellen på, hvad de forskellige muskler gør. Jeg var klar over hvordan de store bevægelsesmuskler arbejder, og at der skal være bestemte forhold til stede, for at de kan arbejde optimalt. Rygsøjlen skal være lige og løftet via det aktive rygbånd, for at skabe plads til at den lange rygmuskel kan arbejde uhindret og formidle energi fra forpart til bagpart, ligesom de nederste halshvirvler løftes via aktivitet i nakkebåndets lameller. Brystmuskulaturen skal være aktiv og smidig og ikke mindst i balance, for at hesten kan bevæge sig sundt – og det hele hænger uløseligt sammen. Hvis der for eksempel er problemer i forparten, fungerer ryg og bagpart ikke optimalt, og sådan kan selv små issues ét sted i kroppen, påvirke hele resten af kroppen.

De muskelgrupper vi kom dybere omkring her på workshoppen var stabiliseringsmusklerne – altså de muskler, der sørger for at bl.a. ribben, ryg -og halshvirvler bliver på plads, så de ikke pludselig “smutter ud”. De sørger altså for, at hvirvlerne sidder på en lige linie, som perler på en snor. Hvis der bliver et “knæk” på perlekæden, eller hvis den “drejer” eller “twister”, nedsættes muligheden for, at perlekæden (rygsøjle og halshvirvler) kan løftes og ikke mindst bliver det besværligt for de stabiliserende muskler, at holde skelettet stabilt. Det blev meget tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, at hesten er styrket i disse muskler, for at kunne løfte brystkassen, bære sig selv og ikke mindst rytter, og samtidig holde en stabil krop imens den bevæger sig. Jeg blev meget bekræftet i, at det ligeudrettende arbejde er alfa omega for hesten.

hesteryg

Men heste er naturligvis forskellige, med hver deres udfordringer kropsmæssigt. Vi fik masser af eksempler på og gode øvelser til forskellige typer af heste, og jeg lærte at spotte, hvornår hesten har brug for at opbygge sin “core strength ” – altså sin stabiliserende center muskulatur, og hvornår der er brug for det mere smidiggørende arbejde af især de store bevægelsesmuskler.

Mange gange kan man også opleve, at hesten faktisk bliver slap og “dingler”, når den bliver smidiggjort i de store bevægelsesmuskler – og så er det tegn på, at stabiliseringsmusklerne hele tiden har været underudviklet, og at de store bevægelsesmuskler har gjort arbejdet med at stabilisere kroppen, for at “holde sammen” på skelettet. Det er klart, at musklerne, der er skabt til at bevæge sig – altså trække sig sammen og slappes igen for at flytte på knoglerne – bliver stive og får ringe arbejdsbetingelser, når de skal stive sig konstant for at holde på skelettet – og (blandt andet) derfor er det vigtigt at styrke hestens stabiliseringsmuskulatur, så de kan holde skelettet stabilt, imens bevægelsesmusklerne frit kan bevæge sig.

Med ovenstående in mente bliver det også tydeligt, at det er en rigtig dårlig idé at korte hesten ind for tøjlen, at overbøje hesten og få den til at udføre øvelser, den ikke fysisk er i stand til.

Hvis du har en hest, der har svært ved at holde balancen, ikke kan rides ligeud, som falder ud eller ind af volten og “dingler” og du har en fornemmelse af, at den har rigtig svært ved at være lige i sit center og holde brystkassen lige over jorden, så har din hest uden tvivl brug for at få styrket sine stabiliseringsmuskler. Her er det vigtigt at holde et nogenlunde stabilt og jævnt tempo, og undgå for mange skift i tempo og retning. “gulerodsøvelser” og løft af brystkasse, ryg og bækkenvip på staldgangen er ligeledes med til at styrke stabiliseringsmuskulaturen.

Hvis du har en hest, der har svært ved at dreje blødt og ubesværet, som føles “stiv som et bræt”, som er usmidig i sine bevægelser, og som har svært ved at slippe hals og hovede og hele tiden “holder på sig” med stive muskler – så har din hest brug for hjælp til at blive smidiggjort, så den kan slippe spændingerne og bruge sine bevægelsesmuskler frit og sundt. Her er det en god idé at lave mange skift i tempo og retning, men altid med fokus på at holde “perlekæden” rettet ud – det er altså fint at lave bløde buer og bøjninger, men altid med en følelse af, at hele hvirvelsøjlen følger med som en slange. Ergo: undgå til enhver tid overbøjning. Assisteret udstrækning, hvor du f.eks. holder hestens ben og hjælper den til at strække det gradvist frem, er også med til at smidiggøre muskulaturen, og en god omgang behandling fra en dygtig fagperson (massør, KST, ET eller anden, der arbejder med bevægelsesmusklerne) er aldrig af vejen.

Det er altså vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan din hest fungerer i sin krop og blive bevidst om, hvilke udfordringer og fordele den har, så du kan sætte ind med de rigtige værktøjer og træne dig til et harmonisk og sund ridehest.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail på info@lisettenorah.dk, hvis du har spørgsmål, og hvis du har lyst til at nørde harmonisk og sund hestetræning er du mere end velkommen i min gruppe på facebook: https://www.facebook.com/groups/198510337233755/?fref=ts

Rigtig god træning til dig og din hest 🙂

Lisette Norah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *