Dine tanker skaber din virkelighed

God hestetræning er SÅ meget mere, end blot at time signalerne korrekt og handle korrekt ud fra de teorier videnskaben har bragt os.

Vi mennesker er super dygtige til at tænke på alt det, der går galt, alt det vi ikke har lyst til at der sker.. vi når at tænke katestrofetanker allerede før vi befinder os i nærheden af en katestrofe. 

De energier vi sender ud i verden reflekterer tilbage i vores liv. Om vi vil det eller ej. Hvis vi er ude for én negativ oplevelse kan det generere masser af negative tanker og følelser – hvilket genererer endnu flere negative oplevelser.

Sådan fungerer det også i forhold til kommunikationen med vores hest. Hvis vi oplever én negativ ting med hesten, vil vi være tilbøjelige til at forvente samme ubehagelige oplevelse igen. Vi vil have svært ved at slippe den og komme videre i en positiv ånd. Og det vil skabe mere og mere negativitet i kommunikationen med hesten, hvis vi vælger at blive i den negative energi.

 

Det er ikke hesten, der skaber det negative. Hesten går ikke og overvejer en masse negative tanker. Hesten er på den måde neutral og til stede i nuet – og reagerer ud fra sine instinkter. Således kan vi lære rigtig meget af hestene. Især hvis vi åbner vores sind og hjerte, og tør reflektere over vores egne tanker, følelser og handlinger overfor hesten.

Tænker du positive tanker om din hest? 

Føler du smukke følelser om din hest? 

Handler du venligt overfor din hest?

Du kan træne din hjerne til at fokusere på positive tanker, ved hele tiden at vende de negative tanker til positive – tænk på hvad du GERNE vil have. Blødhed, blidhed, venlighed, lethed, flow, balance.. Bliv ved med at fokusere dine tanker på de positive ting, de ting du ønsker, og efterhånden vil følelserne og ikke mindst handlingerne følge med – og skabe mere positivitet i kommunikationen mellem dig og din hest.

Det kan godt være det virker lidt hokus-pokus agtigt, men det er det i virkeligheden ikke.

Jeg udfordrer dig; begynd i dag med at fokusere dine tanker på det positive – selv i negative situationer. Look at the bright side. Hvis du mestrer det, vil du opleve flere positive ting med din hest og i dit liv generelt.

(og jeg lover dig – hvis du efter et par timer finder, at det med de positive tanker ikke er noget for dig, kan du på et splitsekund vende direkte tilbage til det negative tankemønster)

Masser af kærlighed

Lisette Norah

 

Ønsker du at modtage mit mini-forløb “kommunikation i hestehøjde”, e-bøger, videoklip og tips til træningen?

Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev her nederst på siden (gratis og uforpligtende)

For at modtage forløbet skal du udfylde formularen herunder (tilmelding til nyhedsbrevet) og derefter skal du udfylde endnu en formular, hvor du tilmelder dig selve forløbet.

Derefter får du en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte at du ønsker at modtage forløbet.

Du får én mail pr. dag i 7 dage, som giver dig adgang til video og tekst-materiale inde på et seperat site, hvor det hele er samlet.

[mc4wp_form id=”376″]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *