Derfor skal du tage hestens frygt alvorligt..

Det er ikke sjældent set, at en hest bliver bange for nogle ting. også ting, som vi mennesker synes er lidt latterlige.. come on pony, det er en STEN!

Men faktisk skal vi ikke sådan kimse af hestens frygt. Hvis vi begynder at presse hesten til at gå forbi noget, den er utryg ved, eller tvinge den til at befinde sig i en situation, den er bange for – så hælder vi “benzin på bålet” og øger altså blot stressniveauet, og sørger for at give hesten en negativ oplevelse – en negativ oplevelse, som den bygger sine erfaringer på. Not good!

Hvis vi derimod sørger for, at hesten får tid til at vænne sig til “det farlige”, lader den gå til og fra, og belønner den for at udvise en rolig adfærd – så vil vi træne hesten i, at håndtere “farlige” situationer. Jo mere den øver sig i en adfærd – jo mere vil hesten udvise denne adfærd (så det er super smart at lære hesten at udvise rolig adfærd)

Hesten kan ikke konsekvensberegne, lægge planer osv. som vi mennesker kan. Den kan heller ikke fortælle sig selv “bare rolig, det er ikke farligt”. Det der sker, når hesten bliver utryg er, at det sympatiske nervesystem aktiveres og hestens krop er klar til kamp eller flugt. Det sker helt mekanisk – og hesten reagerer herudfra.

Forestil dig at du bliver spændt fast til en stol i et lokale med masser af slanger. Du ville være rædselsslagen – især når slangerne begynder at kravle op på dig. (hvis altså du er bange for slanger.. ellers “indsæt” det, du er bange for). Hestens frygt er ligeså reel som vores.

Hesten oplever altså at være bange – sådan rigtig bange. Og så er vores fornemste opgave at hjælpe den til at falde til ro igen.

Så næste gang din hest bliver bekymret for noget, så hav fokus på at tage tingene lidt af gangen og belønne hesten for en rolig adfærd.

God fornøjelse

de bedste hilsner

Lisette Norah

psst.. hvis du ønsker at nørde mere i, hvordan du kan få en rolig og tillidsfuld hest, der er nem at håndtere, så kan du snuppe mine mini-forløb, e-bøger og stakkevis af tips ved at melde dig på mit nyhedsbrev lige her (det er gratis og uforpligtende):

[mc4wp_form id=”376″]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *