Intuition og indfølelse..

Jeg elsker at nørde hest – fodring, hove, hestehold, indlæringsteori, anatomi, udstyr.. plus det løse. Jeg finder det vildt spændende at dykke ned i al den viden om heste, jeg overhovedet kan få fingre i.. 

Men når jeg underviser, træner heste, holder mine online forløb og deslige, bunder det hele i så meget mere end teori og “how-tos”.. det ville naturligvis være super nemt, hvis blot man kunne hive en opskrift frem, følge den slavisk og nå i mål på den måde. Men når man – som jeg, og de fleste af mine elever – ønsker at skabe en dyb og harmonisk forbindelse til sin hest, skal der langt mere til.. der skal intuition og indfølelse til.

It takes love over gold, and mind over matter, to do what you do that you mustwhen the things that you hold can fall and be shattered, or run through your fingers like dust

Ovenstående er et af mine yndlings-citater fra et dire-straits nummer (som jeg indimellem hører for fuld skrald når jeg kører bil.. kan ikke lade være) og det siger så meget.. “It takes love over gold, and mind over matter, to do what you do that you must, when the things that you hold, can fall and be shattered, or run through your fingers like dust”… I hesteverdenen er man succesfuld, hvis man formår at ride sin hest på et bestemt niveau, det giver respekt at have en hest med en anerkendt stamtavle, udstyret skal matche, og ridestøvlerne skal skinne..

Men hvad med indfølingen, kærligheden, passionen, glæden.. den dybe lykkefølelse når man rider afsted ud under åben himmel sammen med sin bedste ven? Er det ikke i virkeligheden dét, der er så fantastisk ved hestene? At tiden kan gå i stå, og man kan være.. bare være og nyde.

Citatet fortæller mig – og minder mig om – at være ydmyg og respektfuld, at give mig tid og rum til at lytte til min hest, til at mærke efter og fornemme, hvordan min hest har det. De fortæller så meget, hvis bare vi gider lytte. Et vip med ørerne, deres levende øjne og sarte mule. Hvis vi stopper op og ser, mærker og fornemmer, er der så meget mere.. og der ligger et kæmpe potentiale, hvis vi formår at tage hensyn til det, hesten fortæller os undervejs. En dygtig rytter er i mine øjne én, der giver sig tid til at mærke efter, hvad det er hesten har brug for, for at kunne fungere sammen med os i harmoni. Vi vil gerne så meget sammen med vores hest – og det kan sagtens lade sig gøre på et ordentlig og respektfuld måde, hvor hesten trives mere end godt – hvis vi husker at glemme vores endelige mål for et stund, og se hesten som den er og bare være.

Jeg tror det er én af de største lektier hestene kan lære os – bare at være og at acceptere status quo.

Milaogmig

//Lisette Norah

 

Tanker om hestehold..

Der er mange måder, at holde hest, og mange holdninger til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Nogle heste kommer ikke ud, eller i bedste fald på ene-fold ganske få timer i døgnet, andre er ude i de lyse timer i døgnet og på stald om natten, og så er der de, der går ude døgnet rundt.

Jeg har trænet andres heste, og haft mine egne, og oplevet alle scenarier. Konkurrenceheste der størstedelen af døgnet blev holdt i bokse, for at minimere evt. skader. Helt traditionel opstaldning med boks om natten og fold i dagtimerne. Stråfoder ad libitum – eller stråfoder i begrænsede mængder. Forskelligt valg af stråfoder, og kraftfoder i forskellige afskygninger.

Tidligere tænkte jeg ikke så meget over det.. heste skal på boks, og helst også på fold. Det er jo sådan man gør – ligesom med så meget andet i ridesporten, er det “sådan vi altid har gjort”.

Heldigvis faldt jeg pladask for min gamle oldenborger hoppe, ved allerførste blik – hun kostede mig dyrt i diverse behandlinger af dyrlæger, kiropraktorer, kranio-sakral-terapeuter, akupunktører, hovsmede, diverse udstyr og ikke mindst special foder i stride strømme – hun har kostet mig ret så dyrt, og hun har været hver en krone værd.

Hun blev øm forskellige steder i kroppen, hun havde ømme såler, hævede bagben, tålte ikke græs og det var praktisk talt umuligt at finde foder hun trivedes på. Jeg prøvede alt muligt. Hun var opstaldet traditionelt de første år jeg havde hende, og jeg var klar over, at hun var typen der skulle begrænses i græsindtag – så hun brugte en del af sommeren på en kedelig, nedbidt fold alene, eller med mundkurv på. Men hun trivedes stadig ikke. Også selvom jeg trænede hende dagligt – både dressur og lange ture. Hun var sur og trist, hun var øm i hele kroppen on/off, hendes hove var umulige at holde, så hun måtte have specialbeslag, men hun blev aldrig rigtig god i sin krop.

Det satte tanker igang hos mig – hvordan kunne jeg mon få min elskede hest til at trives? Jeg begyndte at undersøge nye muligheder – ligesom jeg også undersøgte nye måder at træne heste på – mere hestevenlige træningsmetoder. Jeg begyndte at få øjnene op for, hvad der reelt er sundt og naturligt for hesten, mere end hvad der er belejligt og rart for mig som rytter. Jeg begyndte at se, at alt det jeg tidligere havde udsat mine heste for, slet ikke var i overenstemmelse med, hvad der reelt er velfærd for hesten.

I forbindelse med min søgen efter en god løsning for min hestes hove, lærte jeg en dyrlæge og hov-trimmer at kende, som introducerede mig for en helt anderledes måde at holde hest på. Open-minded som jeg er, begyndte jeg at søge ny viden om emnet, og var heldig at få mulighed for at indrette et stort stykke jord lige som jeg ville. Aldrig har jeg knoklet SÅ meget på SÅ kort tid – men jeg skal hilse at sige, at de sidste fødselskilo fra min førstefødte forsvandt.

pp1

Jeg fik indrettet en vandrefold. Her skulle hestene vandre i et kuperet terræn, op af bakker, for at gå fra stråfoder til vand, til ly og læ, saltsten og forskellige planter. Min hoppe, der på det tidspunkt var virkelig dårligt fungerende i sin krop – sådan helt generelt – blomstrede efter ganske kort tid i vandrefolden. Hun satte fine muskler, hun blev blank i pelsen, og hendes elendige hove var i tydelig bedring. Hendes allergier var stort set ikke tilstedeværende, og ikke mindst fik jeg en glad og tilpas hest, jeg rent faktisk kunne ride på med god samvittighed. Det endte sågar med, at mine behandlere kun havde rosende ord at sige om hende, hvor de normalt havde en liste af punkter, der ikke fungerede i hendes krop. Det føltes SÅ godt, at jeg havde hjulpet hende til at trives, og det gav så god mening for mig.

pp5

Heste er bygget til at vandre, de er skabt til at æde forskellige planter og urter de finder i naturen, løbende i løbet af døgnet. De er skabt til at være sammen med andre heste døgnet rundt. De er på ingen måde skabt til at stå stille inde i en kasse og æde flere timer i streg. Og de er slet ikke skabt til at æde det fede græs vi planter på vores hestefolde.

Desværre gik det sådan, at jeg måtte opgive min elskede vandrefold. Da jeg flyttede min hest i almindelig opstaldning igen – med stor fold om dagen, og boks om natten, og med masser af godt stråfoder døgnet rundt, samt det samme allergivenlige foder hun havde fået i vandrefolden – blev hun hurtigt dårlig i kroppen. Faktisk til et punkt, hvor hun var så øm i sålerne, at hun ikke kunne gå fra boks til fold.

Hun fik specialbeslag på igen. Hun blev sur og trist igen. Hun blev øm i kroppen igen. Og jeg blev rigtig frustreret og ked af det – igen. Jeg havde igen flere behandlere ude, for at få afgjort, hvad der var i vejen med hende – men ingen kunne helt afgøre, hvad det specifikt var. Nogle pegede på spat, nogle på allergi, andre på noget tredje og fjerde. Foder, træning, udstyr osv. blev tjekket og fundet i orden. Når jeg den dag i dag lister tingene op, er jeg ret sikker på at pilen peger i retning af cushing.

Jeg søgte dengang igen efter en vandrefold – eller i det mindste en god løsdrift. Og intet kunne jeg finde. Min hest stod, sur og trist med hævede bagben, ømme såler, hævelser rundt omkring på kroppen og blev tiltagende dårligere i krop og sind. Jeg havde svoret, at jeg ikke ville udsætte hende for dette igen, men havde ikke mulighed for at skabe de rette forhold for hende, så hun kunne trives. Til sidst valgte jeg at give hende fred.

 

Nu har jeg en dejlig fjordhest, som meget vel kunne ende som min gamle hoppe. Hun er typen, der ikke tåler græs, og som meget hurtig bliver tyk og får dårlige hove. Og jeg er så heldig, at hun bor i en vandrefold i nærheden. Her får hun godt stråfoder ad libitum, hun vandrer en del kilometer i løbet af et døgn, hun er sammen med sine foldkammerater – og hun kommer uden tvivl til at trives godt i dette miljø. Jeg og staldejer har netop været ude og se en vandrefold og indhente inspiration, som vi kan bruge til at optimere vandrefolden med – jeg kan kun opfordre alle andre til at undersøge emnet.

Indimellem ville jeg ønske, at min gamle hoppe havde fået endnu en chance for, at få et liv i trivsel og sundhed – Jeg vælger at tro, at den beslutning jeg tog dengang, var den bedste for os begge to, og mon ikke hun er én af de smukke stjerner der beriger nattehimlen? Hun vil altid være i mit hjerte.

Milaogmig

Der er mange måder at holde hest, og der er ikke nødvendigvis én opskrift, der er den eneste rigtige – ligesom med så meget andet indenfor hesteverdenen. Det bedste vi kan gøre er, i min optik, at være nysgerrige og åbne – og turde gå nye veje. At turde udforske forskellige muligheder, for at optimere vores hestes trivsel. Man kan heldigvis altid blive klogere 🙂

//Lisette Norah

 

Hesten som healer..

Vi kan gøre hvad som helst vi ønsker med vores hest. Hvis bare vi giver det tid, tålmodighed og træning, så er alt muligt.

Men én af de kundskaber, jeg altid har nydt allerbedst af, lige siden jeg var en lille pige, er deres evne til at heale. Deres evne til bare at være der, deres evne til bare at stå dér og lytte, og holde på alle ens dybeste hemmeligheder og smerter.

Der er mange ting jeg ikke deler med min omverden – udover de ganske få, der får lov til at komme helt ind på livet af mig, og som jeg tør betro mig til. Heriblandt naturligvis min hest, for den sladrer ikke til nogen, den dømmer mig ikke, den er der bare og lytter.

Men nu vover jeg at dele min største smerte i mit liv med dig – fordi jeg ønsker at hjælpe andre, der har måttet opleve lignende i deres liv.

Jeg er vokset op i en familie med en storesøster, en lillesøster, en mor og en far. Og en pony – mit et og alt.

Udadtil var vi vel egentlig en meget almindelig familie, der var bare den detalje, at mine forældre ikke helt magtede forældrerollen, og det blev værre igennem årene. Psykisk sygdom og alkoholisme fyldte mig og mine søstres hverdag, og følgerne deraf var for mit vedkommende ekstremt lavt selvværd, en tro på, at jeg på ingen måde kan bidrage med noget som helst godt til denne verden, fordi jeg ikke betyder noget – jeg er bare i vejen. Skyldfølelse op til begge ører, fordi jeg var en dårlig datter, en dårlig veninde, og generelt bare ikke gjorde det rigtige, og jeg var i vejen for min omverden. Jeg blev en rigtig pleaser, der forsøgte at please alt og alle omkring mig – det lykkedes bare aldrig, og jeg skuffede igen og igen, ingen så min indsats, ingen værdsatte den. Min dårlig-selvværds-pulje blev hele tiden fyldt mere og mere op.

Jeg kan huske, at min storesøster grinte af mig, fordi jeg kunne stå i timevis og hygge om min pony og snakke med den. Og jeg er helt sikker på, at en stor del af årsagen til, at jeg har klaret mig så godt på min videre vej, skyldes hestene. Jeg har altid haft hestene. Hver dag efter skole brugte jeg timer på mine ponyer, og senere, efter mine forældres skilsmisse, brugte jeg timevis i en stald, hvor jeg havde min pony og hvor jeg fik lov at træne og tilride nogle af stedets heste. Jeg boede der næsten – det var mit tilflugtssted, mit fristed. Selv i gymnasietiden med lektier op til begge ører, blev hestene sat øverst på listen.

 IMG_5418 2

Udover at heste er gode til “bare at være” og til at lytte, er de jo også fantastiske til at være ærlige. Du får det tilbage, som du sender ud. Det kræver, at man er åben for at lytte til det, hesten viser, og det kræver at man smider forestillingen om, at hesten er ude på at drille, snyde og være fræk helt væk – men gør man det, bliver det tydeligt, at der hele tiden er en årsag til, at hesten reagerer som den gør. Hvis du er for pleasende og sød, er du utydelig i kommunikationen, hvilket i mange tilfælde resulterer i, at hesten går over dine grænser, eller i hvert fald gør noget helt andet end det, du ønsker. Ligesom du sikkert oplever mange mennesker gør. Du må lære at være sikker på dig selv, at stole på dig selv, at mene det, du siger – på en ordentlig måde, naturligvis. Måske er det omvendt, at du sætter dine grænser for tydeligt, at du er for voldsom og hård i din kommunikation – så skal du lære at bløde op og komme mere i kontakt med dine tanker og følelser. Og på den måde fungerer hesten som et spejl, men uden at fordømme dig. Den kan stadig lide dig, helt ligesom du er.

Jeg har mødt mange heste, og de har alle lært mig noget nyt om mig selv. Men først da jeg som voksen købte min egen hest, mødte jeg den hest, der skulle vise sig at lære mig mest af dem alle. Hun var en sensitiv med samtidig frembrusende og “viljestærk” hest. Hun mindede på mange måder om mig selv – kan jeg se nu 🙂 Hun betød så uendeligt meget for mig, og hun udfordrede mig irriterende meget – og hun lærte mig mere, end nogen bøger i hele verden nogensinde kunne. Jeg er hende evigt taknemmelig for alt det, hun har givet mig, og jeg savner hende hver dag.

284512_10150255398864507_230938_nJeg har sat mig for at hjælpe dig, der af den ene eller anden grund oplever blokeringer i dit liv – det kan være, at du ikke tror, du er noget værd? Det kan være, du altid sætter andre foran dig selv? Måske har du svært ved at mærke din egen krop og være i kontakt med dine følelser? Måske har du ingen grænser, eller har svært ved at mærke hvor de går? Måske har du svært ved at fungere i sociale sammenhænge? Måske føler du dig forkert? Måske føler du, at det er svært at finde mening med livet?

Del gerne dine tanker, måske har du også en firbenet terapeut?

//Lisette Norah

 

Flooding – nej tak!

Midt i søndags-hyggen i mine favorit-ridebukser, sad jeg og kiggede lidt på facebook – og blev fanget af et indlæg i en hestegruppe, omhandlende Monty Roberst og hans træningsmetoder. Der blev spurgt til folks holdning til træningsmetoden, på den tilhørende video, hvor Monty sadel – og ryttertilvænner en hest på en halv time. En halv time. Dét er hurtigt. Dette opslag førte til en lang og god debat, med mange forskellige holdninger, og overraskende mange fandt hans træningsmetoder gode.

Og nu kan jeg simpelthen ikke lade være med at skrive et blogindlæg om det, fordi jeg synes det er så vigtigt at lære at skelne imellem god og dårlig horsemanship. Min pointe med dette blogindlæg er ikke at hænge nogen ud – men at belyse tingene fra hestens synsvinkel – hvad er det egentligt, hesten oplever? Og hvordan kan vi egentligt lave et set-up, der er positivt og rart for hesten? 

Til dig der ikke kender til de ovennævnte træningsmetoder, så vil jeg kort opsummere hvordan det foregår: Monty har hesten i en rund arena/rotunde, han jager hesten rundt og rundt, indtil hesten giver op, udviser en rolig adfærd og tilbyder ham sin kontakt. Hesten følger ham så og er kropsligt i ro. Monty er hele vejen igennem rolig i sit kropssprog og taler med en rolig stemme.

Monty giver hesten en sadel på, og jager hesten afsted igen. Hesten bukker og løber, og udviser en hel del stressrelateret adfærd. Når hesten bliver “lidt roligere” får den lige et par dask med longesnoren på sadlen, lige for at gøre hesten opmærksom på, at sadlen stadig er der. Hesten reagerer voldsomt igen, men efter noget tid opgiver den. Hesten finder ud af, at den ikke kan få den farlige ting til at “gå væk”. Dernæst kommer rytterdelen.

Det lyder måske meget tilforladeligt?

Der er flere måder at vænne hesten til nye ting – og man kan basere træningen på negative oplevelser og frygt – og så kan man basere træningen på positive oplevelser og tillid. Jeg ved godt hvad jeg vælger.

Rent læringsteoretisk set, er metoden Monty anvender det vi kalder “flooding”. Begrebet flooding betyder, at man udsætter hesten for en overvældende mængde  stimuli på én gang, og lader hesten udvise en hvilken som helst adfærd – man afventer at hesten selv stopper adfærden igen. Det gør den i de fleste tilfælde også – fordi den opdager at den på ingen måde kan slippe ud af situationen. Hesten bliver således tillært hjælpeløs. Hesten oplever at det er negativt at være sammen med mennesker, at det er negativt at blive trænet. Der skabes en negativ association til hele træningssituationen. Men den “finder” sig i det, fordi den ikke har nogen anden udvej. Metoden er hurtig og effektiv – det kan der ikke herske tvivl om, og måske er det derfor, så mange bifalder denne metode?

Jeg vil nu langt hellere, at min hest synes det er rart at være sammen med mig og at blive trænet og håndteret. Jeg ønsker at min hest har tillid til mig – at den ved, hvad den kan forvente af mig, at den oplever forudsigelighed og får masser af positive oplevelser sammen med mig. Ikke alene er det rarest for hesten – det er også mest sikkert for mig, hvis vi skulle komme i situationer hvor hesten bliver presset på den ene eller anden måde.
sadelpå2

Derfor anvender jeg gradvis tilvænning, når min hest skal vænnes til noget nyt. I eksemplet med sadlen, vil jeg præsentere sadlen for hesten lidt af gangen – den får lov at snuse, mærke og røre, og den bliver belønnet for denne undersøgeadfærd ved at blive nusset/kløet og får godbidder, ligesom jeg fjerner sadlen igen. Næste gang kan sadlen komme lidt tættere på. Efterhånden kan jeg “larme” lidt med sadlen. Sadlen kan nærme sig ryggen. Røre ved siden af hesten. Holdes over ryggen på hesten. Ligges på hesten. Alting foregår lidt efter lidt, og er afstemt efter hvordan hesten reagerer, og hvor den ligger i stressniveau.

På samme måde bliver hesten præsenteret for gjord og bøjler, og første gang gjorden spændes, er den spændt løst, og bliver spændt af med det samme igen. Masser af belønning, step-by-step og en rolig atmosfære, og hesten vil snart være helt okay med den her sadel – og vil ovenikøbet forbinde situationen med noget positivt. Ja – denne metode varer oftest længere end en halv time, og hesten har sikkert også brug for pauser undervejs, så træningen strækker sig over flere dage. Men hvad gør det, når resultatet er en rolig og tillidsfuld hest?

Hvis du ønsker at dykke mere ned i hestens adfærd og i de læringsteoretiske begreber, og opleve mere harmoni i samarbejdet med din hest, kan du finde min gratis e-bog lige her:

http://lisettenorah.dk/gratis-e-bog-mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest/

Rigtig dejlig søndag derude!

Lisette Norah

 

 

Opnå mere flow, blødhed og fokus..

Noget af det bedste jeg ved er, at mærke at jeg har en god forbindelse til hesten; jeg oplever at hesten lytter til mit mindste vink, er blød og balanceret. En følelse man kan blive helt høj (og afhængig) af.

Selvom hesten er veltrænet og kender signalerne, er det dog ikke en selvfølge at denne gode forbindelse opstår – men der er nogle konkrete værktøjer, du kan tage i brug for at skabe den:

Brug markører

Jeg er stor tilhænger af, at bruge kegler, bomme, eller hvad som helst andet, der kan bruges til at sætte op hvor jeg eller min elev rider, og du kan anvende markørerne på ligeså forskellig vis, som du har fantasi til.

Du kan lave “smalle stier” med to bomme, hvor du skal ride imellem de to, hvilket hjælper hesten til at balancere sig i forparten, og dermed i hele kroppen.

Du kan lave “porte” med to kegler, du skal ride imellem. “Portene” kan være steder, hvor du beder hesten om længere skridt, mere fart, mindre fart, en parade – eller hvad der nu er brug for at træne. De kan også bare være med til holde hesten lige, idet du skal sigte efter at ride lige igennem portene.

Der kan evt. laves tre porte – én i hver ende af banen, og én på midten – og så kan der rides ottetaller igennem portene, gerne med en halvparade i porten på midten.

Kegler der sættes i en firkant kan hjælpe dig til at holde fokus på at ligeudrette hesten også i drejene, og det bliver tydeligt hvor hesten er mest udfordret, og dermed tydeligt, hvad i har brug for at træne mere. Ligeledes skaber det en større kropsbevidsthed for dig som rytter, da du nødvendigvis skal være præcis i dine signaler og balanceret i din krop, for at få hesten omkring markørerne uden at miste takt og flow.

Markører kan ligeledes være en stor hjælp i bomarbejde og springning, for at hjælpe hesten til at komme lige hen til og over springet.

Markørerne er også meget hjælpsomme at bruge i longearbejde, eller andet jordarbejde, så det er nemmere for dig at holde fokus på din egen – og dermed hestens – retning.

kongo

Det bløde blik

Prøv at du ser hen imod en ting på en “uanstrengt” måde, hvor du stadig kan ane omgivelserne omkring. Ingen spændinger, ingen “stirren” og ingen “kniben sammen”, men bare se hen på en ting og hold fokus der. Det kræver muligvis lidt træning, men du ved sikkert hvad jeg mener, når du har forsøgt dig et par gange.

Det bløde blik, vil hjælpe dig til at rette din krop op og frem i den retning du gerne vil – og oftest vil du opleve, at din hest bliver nemmere at styre rundt. Det er naturligvis oplagt at have de førnævnte markører tilgængelig, så der er noget at rette blikket mod – de hjælper også til at minde dig om, at opretholde det bløde blik og dit fokus.

Når du er blød i blikket, hjælper det også din krop til at slappe bedre af – og det smitter af på din hest, som også bliver mere blød at være på.

Vær kreativ..

Når du rider rundt på banen, kan det være en stor hjælp at give markørerne en betydning. F.eks. en port hvor du skal bede hesten om en halvparade, mere fremaddrift eller noget helt tredje. Øv det, der er brug for. Er det svært at styre hesten rundt på en volte, så lav markører du kan se efter og så fremdeles.

Sæt små opgaver for dig selv – for eksempel et stykke imellem to markører hvor du skal have fokus på din vejrtrækning, have fokus på at holde din krop lige og mærke lige meget vægt i hver stigbøjle – eller hvad det nu er, der er brug for hos dig og din hest.

plet1

Træk vejret!

Det lyder nok ret banalt – men sandheden er, at vi ofte kan glemme at trække vejret – sådan rigtig trække vejret. Især hvis hesten er lidt på dupperne, hvis vi har for meget fokus på én ting, eller hvis vi forstyrres i træningen.

Brug lidt tid på at få styr på vejrtrækningen. Du kan forestille dig, at du skal fylde hele maven op med luft, og først når maven er helt fyldt op, puster du langsomt ud igen.

Hvis du oplever at det hele bliver “hektisk” og at det bliver ubehageligt at sidde på hesten – så forsøg dig med et par dybe vejrtrækninger, og find forbindelsen til din egen krop. Jo bedre du bliver til at trække vejret, des roligere bliver hesten.

Tænk positivt.

En sidste ting, som jeg mener også er vigtig, er at tænke positivt. “hvad nu hvis…” – tanker bliver parkeret udenfor banen, og erstattes af tanker om hvad du gerne vil. Det kan være helt konkret “nu rider jeg ned af langsiden”, der kan også kobles følelser eller fornemmelser på: “En blød trav” og lignende – alt afhængig af, hvad det er du gerne vil opnå.

Når du bliver rigtig skarp til at implementere metoderne i praksis, vil du opleve mere flow, harmoni og blødhed i træningen af din hest 🙂

Rigtig god træning til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

 

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 2

2. søndag i advent. 

Så blev det 2. søndag i advent 🙂 

Sidste søndag var vi omkring hestens naturlige adfærd. (hvis ikke du har læst del 1, kan du finde den her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-1/ )

Denne søndag skal vi kigge nærmere på den læringsteoretiske del der omhandler at øge sandsynligheden for mere af en given adfærd.

LÆRINGSTEORI

Hvis vi gerne vil skabe en ukompliceret og venlig kommunikation med vores hest, er det vigtigt, at sætte sig ind i, hvordan hesten lærer. Med viden om hvordan hestens hjerne fungerer, og fra hvilke instinkter hestens adfærd udspringer, kan vi lære hesten nye ting på en effektiv og hestevenlig måde, så hele samarbejdet med hesten bliver mere tillidsfuldt og harmonisk.

dsc_0023

Her følger nogle begreber og konkrete værktøjer, jeg arbejder ud fra, når jeg træner heste:

Negativ forstærkning: Ordet negativ indikerer, at vi fjerner noget (vi trækker fra/minusser) Vi giver hesten et signal – tag i tøjlen, pres med benene, dut med pisken, eller andet, hesten kan mærke – og lige i det sekund hesten gør det, vi gerne vil have den til, fjerner vi presset/signalet – og hesten forstærkes herved til at gentage denne ønskede adfærd, næste gang vi giver den samme signal.

Grunden til at negativ forstærkning er effektivt er, at hesten er motiveret for at slippe for smerte og ubehag – så den vil forsøge forskellige ting for at slippe for det ubehagelige, og er som regel ret hurtigt til at fange, hvad der får det ubehagelige til at forsvinde. Det er også derfor at heste ofte gentager en uønsket adfærd, hvis den har oplevet at denne adfærd betyder, at den slipper for noget ubehageligt. Et godt eksempel er en hest, der af en eller anden grund føler ubehag ved at have rytter på ryggen – den udviser en uønsket adfærd (f.eks. buk/stejl el.lign) og rytteren falder af. Ergo slipper hesten for det ubehagelige pres fra rytterens vægt, og motiveres til at gentage adfærden, næste gang den mærker rytterens vægt.

Positiv forstærkning: Her tilføjer vi noget, der er udelukkende rart for hesten. Typisk kan det være en godbid eller at blive kløet på det allerbedste klø-sted (afhængig af, hvad hesten er mest vild med). Hesten er i større eller mindre grad fodermotiveret, og hvis den oplever at få en godbid lige efter den har udvist en bestemt adfærd, vil den blive forstærket i at gentage denne adfærd næste gang.

*** Kombinationen af negativ og positiv forstærkning er den mest effektiv træningsmetode at anvende ***

Når vi anvender begge dele sammen – som jeg typisk gør, når hesten skal lære noget nyt – gælder følgende:

Eksempel: Hesten skal lære at standse. Jeg tager i grimen, for at give hesten signalet til stop. Hesten prøver evt. Forskellige ting, hvis ikke den ved, hvad signalet betyder, men jeg holder mit signal og skruer en anelse op, hvis hesten ikke reagerer som ønsket. Hvis hesten fortsat ikke forstår signalet, kan jeg “dutte” med en pisk på bringen, for at tydeliggøre mit stopsignal. Lige i sekundet, hvor hesten standser, slipper jeg mit tag i grimen fuldstændig, og kvitterer i sekundet efter med en godbid.

 Altså er timingen meget vigtig – at slippe presset og umiddelbart efter give godbidden. Det er med at være kvik – hvis der går for lang tid, kan hesten ikke koble tingene sammen. Signal – hestens reaktion – og belønning skal nå at ske indenfor hestens korttidshukommelse.

Negativ straf: Her fjerner vi noget, hesten gerne vil have. F.eks. fjerner vi spanden med foder, når hesten kommer med tænderne først, og venter med at give foderet, til når hesten har taget hovedet bort. Denne metode kan bruges i nogle sammenhænge og fungere godt, men er ikke den træningsmetode jeg anvender mest.

Positiv straf: Her tilføjer vi noget, der er ubetinget ubehageligt for hesten – f.eks. bider hesten, og så slår vi den. Hesten lærer ingen ny, ønsket adfærd, men oplever blot en straf for at have gjort noget, den ikke må. Det er ikke nogen effektiv eller hensigtsmæssig metode at anvende, og jeg tager stærk afstand fra denne metode.

 Shaping: Jeg bruger altid shaping, når hesten skal lære noget nyt. Shaping betyder, at man lærer hesten den nye adfærd lidt af gangen. Hvis vi tager fat i eksemplet med stopsignalet igen, vil jeg i første omgang ikke kræve at hesten bliver stående stille, men blot at den standser ganske kort. Når hesten er god til det, vil jeg vente med belønningen (godbid) til når hesten har stået i to sekunder – og så fremdeles gradvist øge kravet.

Operant betingning: Et operant betinget signal er et signal, der har betydning for hesten. For eksempel er både negativ og positiv forstærkning operant betingning, fordi det er noget, der har en konsekvens for hesten.

Klassisk betingning: Et klassisk betinget signal er f.eks. et auditivt signal (f.eks. ”prrr” når hesten skal standse) eller et visuelt signal (f.eks. kropssprog). For at lære hesten at reagerer på et klassisk betinget signal, skal det kobles på et operant betinget signal. – Hvis vi lige tager eksemplet fra før: Hestens stopsignal i grimen skal være helt på plads, før vi kan få en god reaktion på f.eks. lyden ”prrr”:

For at indlære ”prrr” som stop-lyd, siger vi ”prr”, tager i grimen med det samme, og slipper presset så snart hesten reagerer. Vi gentager x antal gange, og hesten vil efterhånden associere ”prr” med, at der lige om lidt kommer et pres i grimen, og efterhånden stoppe når den hører ”prr”, for at undgå presset.

Det er altid vigtigt at hesten adlyder et fysisk signal/pres godt, for hvis vi befinder os i en situation hvor hesten er meget stresset – f.eks. på tur, hvor den bliver bange for en traktor eller andet, og flugtinstinktet er aktivt – adlyder den ret sandsynligt ikke et klassisk betinget signal.

Nu har vi været omkring den læringsteoretiske del i forhold til at træne hesten til at udvise mere af en given adfærd – på søndag skal vi se nærmere på, hvordan vi kan træne hesten til at udvise mindre af en given adfærd – dvs. Tilvænning til forskellige situationer/ting.

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at sende mig en mail på: info@lisettenorah.dk

Er du interesseret i mere indgående viden om emnet, så tjek lige dette forløb ud: http://lisettenorah.dk/online-forloeb-om-adfaerd-og-laeringsteori/

Rigtig dejlig december til dig og din hest.

//Lisette Norah.

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 1.

1. søndag i advent

Så blev det første søndag i advent, og min adventskalender kickstartes hermed. Der kommer hver søndag i advent et nyt blogindlæg, som hænger sammen med de foregående, og hele temaet omhandler, hvordan du kan opnå større forståelse for din hest og skabe et mere harmonisk samarbejde med din hest. 

Mit mål med hestetræning er altid at skabe mindre afstand mellem hest og rytter, at højne rytterens forståelse for hesten og at tage hensyn til de forudsætninger den enkelte hest har. Jeg oplever at det bidrager til større samhørighed og harmoni hos ekvipagen, og ikke mindst er det med til at øge rideglæden og passionen hos rytteren.

I dette afsnit skal vi kigge på, hvilken adfærd der er naturlig for hesten, og hvilke udfordringer og fordele det kan bibringe

2.Søndag i advent skal vi kigge på den mest overordnede læringsteori i forhold til, at lære hesten at vise mere af en given adfærd.

3.Søndag i advent skal vi kigge på læringsteori-delen, hvor vi ønsker at mindske en given adfærd hos hesten.

4.Søndag i advent handler det om, hvordan du kan se hvordan din hest har det, så du har de bedste forudsætninger for, at handle på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til dens behov.

smil

Hestens adfærd.

Når vi er sammen med vores hest, oplever vi forskellige former for adfærd hos hesten. Vi oplever også at heste er forskellige, og det der virker i træningen af den ene hest, virker ikke nødvendigvis i træningen af en anden. Heste er motiveret af forskellige ting, og træningen bør modificeres derefter.

Hesten er fra naturens hånd motiveret af følgende:

Flok – hesten er et flokdyr, og dens overlevelse er afhængig heraf. Det ved de fleste godt. Selvom hesten jo ikke er i fare i ”vores verden”, når den er uden sin flok, hænger instinktet stadig ved. Hos nogle heste er det meget udtalt, og det kan være svært at ride en tur ud alene på hesten, eller måske bare at tage hesten alene ind i stalden til en strigletur, fordi hesten lider af separations-angst. Andre heste ænser knapt hvor de andre heste befinder sig, og lader sig ikke ”smitte” af resten af flokkens adfærd i samme grad.

Flugt – Hesten er et flugtdyr, og dens overlevelse afhænger ligeledes af, om den er i stand til at flygte fra et rovdyr. Det er naturligvis heller ikke den store trussel i vores verden – men ikke desto mindre er det et instinkt hesten er skabt med. Vi ser det komme til sin ret, når hesten ”spooker”, bliver bange for noget i sine omgivelser og springer til siden, hopper eller løber. Nogle heste ”ser spøgelser” konstant, andre heste er cool med det meste. Det er nødvendigt at vænne hesten til forskellige ting i omgivelserne, hvis vi gerne vil ride tur og befinde os forskellige steder med hesten på en forholdsvis sikker og rolig facon. Det kommer vi nærmere ind på i et af de næste afsnit.

Foder – hesten er i større eller mindre grad motiveret af foder. Nogle meget, andre mindre. Det kan blive en udfordring, hvis du har en meget fodermotiveret hest, der gerne tager et ekstra pres i munden fra biddet – eller som godt liiige kan se bort fra de få sekunders smerte fra hegnets stød, bare for at få den tot græs på den anden side. Andre heste er ikke særligt fodermotiverede, og vil måske ikke engang tage imod en godbid, hvis den er stresset.

Formering – Især hingste og hopper er motiveret for, at formere sig, for at sikre artens overlevelse. Hos hopper kan det opleves som ændret adfærd i brunstperioden, som i nogle tilfælde kan skabe problemer. Hos hingste kan adfærden i nogle tilfælde være voldsom, når der er hopper i brunst indenfor rækkevidde. I de tilfælde er det nødvendigt at træne hestens grundsignaler ekstra godt.

Frihed for smerte – Hesten er motiveret for at slippe for ubehag og smerte – igen er der forskel på heste. Nogle heste er f.eks. ret prestolerante, og ”æder” gerne et rap fra hegnet, hvis ellers det betyder at der er grøn græs til fri afbenyttelse på den anden side. Andre heste er super sensitive, og spjætter ved den mindste berøring.

Hestens naturlige adfærd kan selvsagt give os nogle udfordringer, når vi nu gerne vil håndtere og ride hesten. Men denne viden kan heldigvis også bruges hensigtsmæssigt i træningen, både i forhold til at lære hesten nye ting og motivere hesten i læringsprocessen.

En anden ting, der er vigtig at forstå er, at heste og ponyer ikke har det center i hjernen (som hos mennesker sidder i frontallapperne) der skal til, for at kunne snyde, regne ud, være frække, planlægge, konsekvensberegne – eller, med ét ord: ræsonnere. Så, når hesten udviser en adfærd, er det fordi den handler ud fra et instinkt. Den smider ikke rytteren af, fordi den har planlagt det, men fordi den føler ubehag ved sadlen der ikke er korrekt tilpasset, fordi den er øm i sin krop, fordi den bliver bedt om noget, den har fysisk svært ved eller noget helt fjerde – og så reagerer den prompte. Når man finder forståelsen for, hvoraf hestens adfærd udspringer, er det også nemmere at udvise forståelse i træningen af hesten

Hestens nervesystem.

Det, der sker i kroppen hos hesten, når den er stresset, er akkurat det samme som hos mennesker. Det sympatiske nervesystem sætter igang, hvilket betyder at pulsen stiger, ilt-optagelsen øges, ofte er der brug for at tarmen tømmes (det har du garanteret oplevet din hest gøre, når den er stresset) og hele kroppen er i alarmberedskab og klar til kamp eller flugt. For hestens vedkommende vil det oftest være flugtinstinktet der sætter ind.

Hesten kan være udsat for langvarig stress, hvis den igennem en længere periode udsættes for hård træning, social isolation, mangelfuld fodring, begrænset mulighed for at udvise naturlig adfærd, hvis hesten har ondt i sin krop, mm., hvor den samlede sum af stressorer udgør en så stor faktor, at hestens alarmberedskab er på konstant overarbejde.

Jeg tager udgangspunkt i den akutte stress – altså en stress der er kortvarig, og som er udløst af faktorer i det omgivende miljø som f.eks. læsning, en “farlig” traktor, ukendte situationer mm. Når vi omgås vores hest, er vi naturligvis ikke interesseret i, at den er stresset – ligesom vi også selv finder det ubehageligt at være det. For at sænke hestens stressniveau, skal vi sætte gang i det parasympatiske nervesystem – det er her hesten er i ro, spiser og har en rolig og stabil puls. Det er klart, at når hesten skal trænes, er det ikke meningen, at den hverken skal spise eller sove – men i hvert fald vil vi gerne have at den er tilpas rolig, så vi kan håndtere den og få gode oplevelser sammen med den.

Det er vigtigt, at vi altid tager hånd om hestens stressniveau som det første, og sikrer at hesten har et lavt stressniveau og er tilpas med situationen, før vi begyner at kræve noget af den. En hest der er stresset bruger som oftest sin krop uhensigtsmæssigt og kan være svær at komme i kontakt med, hvorfor det bliver svært at lære den særligt meget.

Når nu vi har sat os godt ind i, hvordan hesten fungerer rent instinktivt, kan vi begynde at kigge på læringsteorien der netop tager hensyn til ovenstående, og som gør det muligt for os at træne på en effektiv og hestevenlig måde, som bringer dig og din hest tættere på et harmonisk og tillidsfuldt samarbejde. 

På søndag (2. Søndag I advent) skal vi kigge nærmere på den læringsteoretiske del der omhandler at øge sandsynligheden for mere af en given adfærd – altså ren indlæring.

Er du interesseret i mere indgående viden om emnet, så tjek lige dette forløb ud: http://lisettenorah.dk/online-forloeb-om-adfaerd-og-laeringsteori/

Rigtig dejlig jul til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah.

Er du i harmoni med din hest?

Et harmonisk samarbejde..

er noget, der kan være svært at sætte ord på.
Og jeg er ret sikker på, at det er meget individuelt, hvordan vi hver især oplever og definerer harmoni og samarbejde.

dsc_0014

For mig er harmoni en følelse indeni mig. Det er når jeg føler, at der er en indforståethed imellem mig og min hest. Når jeg føler, at jeg har tillid til min hest, og den har tillid til mig. Når jeg føler at vi kan klare alting sammen.

Men vejen dertil er ikke nødvendigvis noget, vi får skænket helt gratis. Det handler først og fremmest om vores eget mål og fokus, om vores egen velvilje i forhold til at gå den vej, der skal til, for at opnå det harmoniske samarbejde.

Jeg tror på at hesten kan mærke vores energi og stemning, og det er vigtigt at bevare et rent hjerte og et tålmodigt sind, når vi er sammen med vores hest. Også når det er svært. Måske burde vi i virkeligheden give hesten en fridag, når vi ikke formår at leve op til ovenstående, eller i det mindste skrue ned for kravene til os selv og hesten, så det bliver en god oplevelse trods alt.

Ud over følelse og energi, er der rigtig mange konkrete metoder, vi kan tage i brug, når vi gerne vil opnå et harmonisk samarbejde. Ingen teknikker er perfekte uden indføling og hjerte, men uanset kan vi bruge det vi har fra videnskaben, og basere vores træning på det. Viden om, hvordan hesten helt konkret lærer, og hvordan dens krop fungerer. Således kan vi tage hensyn til hestens krop og sind, og give hesten masser af positive oplevelser.

Når vi er dygtige til at kombinere følelse og viden, vil vi få en hest, der oplever forudsigelighed, og som ved hvad vi forventer af den. Den får positive oplevelser, når vi sørger for at time vores signaler korrekt, og belønne hesten på rette tidspunkt. Hesten bliver tillidsfuld og rolig, og føler sig tryg ved dig. Den ved, den kan regne med dig.

En anden ting, der også er vigtig, er at aflæse hestens kropssprog og ansigtsmimik – udviser den nogen som helst former for ubehag eller stress, eller er den mild og blød i udtrykket?

Øv dig i, at aflæse din hest og sørg for at være forudsigelig, og omgås din hest med indfølelse.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan opnå et harmonisk samarbejde med din hest, er mit online forløb måske noget for dig? se mere her:

http://lisettenorah.dk/online-forloeb-om-adfaerd-og-laeringsteori/

Rigtig god træning til dig og din hest 🙂

Kærligst
Lisette Norah