4 ting du kan gøre for at give din hest positive oplevelser med traileren.

Det kan være rigtig frustrerende at stå med en hest, der ikke vil gå i traileren. Især når vi har noget specifikt vi gerne vil med til – en lækker tur til stranden, et kursus, et stævne.. men når vi ikke aner hvor mange timer det kommer til at tage, før hesten står i traileren, eller når vi ikke er sikre på at hesten vil gå i traileren, når i skal hjem igen – så er der ikke den store lyst til at tage afsted.

Der findes mange “gode” staldtips til, hvordan du kan få hesten i traileren, så du kan køre med den. Det kan f.eks. være longerebet bag om hesten, der presser hesten op, eller et højt pres i grimen og fra pisken, der får hesten til at gå op. Mange af de tips virker måske meget godt nu og her – men har ofte negative konsekvenser på den lange bane, og er uden tvivl med til at give hesten en negativ oplevelse.

Når hesten får negative oplevelser i en situation, vil den associere situationen med noget negativt. Det betyder, at hesten vil forvente noget negativt næste gang den skal i traileren, og hestens adfærd vil være herefter.

Heldigvis kan vi sørge for at hesten får positive oplevelser med traileren – og dermed begynde at skabe positive forventninger til trailer-situationen;

4 ting der sørger for, at din hest får positive oplevelser med traileren; 

  • Foder/godbidder er udelukkende positivt for hesten, og giver dermed hesten en rar oplevelse. Derudover sænkes stressniveauet via tyggerefleksen, når hesten tygger.
  • Tag udgangspunkt i hestens grænse; Når hesten begynder at sige fra (det kan være på rampen, halvvejs oppe i traileren, når bagbommen skal lukkes eller..) er det et vink med en vognstang til, at dens grænse er nået. Arbejd ud fra dette udgangspunkt.
  • Træn gradvist; bryd dit overordnede mål ned i delmål. Bed hesten om ganske små fremskridt – når hesten tager ét museskridt ud over sin comfortzone, slipper du straks presset og belønner hesten.
  • Giv hesten små outlet; Lad hesten komme væk fra traileren, lige efter den har rykket sin grænse en smule. Sådanne små outlet, hvor den blot får lov at være på afstand af traileren, er med til at sænke stressniveauet, og er med til at ændre hestens negative forventning om, at der sker noget negativt.

Sørg altid for, at dit primære fokus i trailertræningen er, at give din hest positive oplevelser, og rykke dens grænser lidt efter lidt. På den måde vil du få en hest, der bliver helt tryg ved situationen, og som på sigt kan læsses og køres uden problemer.

God fornøjelse

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Psst.. ønsker du at få al den støtte, opbakning og hjælp du har brug for i processen med at få en hest, der trygt og tillidsfuldt går i traileren? Så er mit online forløb helt sikkert noget for dig..

Læs mere om forløbet lige her: 

http://lisettenorah.dk/trailertilvaenningens-abc-online-forloeb/

 

3 gode grunde til, først og fremmest, at få ro på hesten.

Indimellem kan hesten have travlt med at holde øje med omgivelserne – især hvis den er “med i byen”, hvor der er masser af nye indtryk. 

Det kan ofte betyde, at hesten pludselig ikke reagerer helt så godt på vores signaler. Det kan være svært at få samme gode resultat, som vi får, når vi træner hjemme – og det kan være ret frustrerende, hvis man er taget afsted for at få mest muligt ud af et kursus eller for at få en nogenlunde placering til et stævne. 

Og så er det vi som ryttere kan være tilbøjelige til at ville kontrollere hesten – vi skruer op for presset (måske endda en del, fordi hesten er svær at få ordentlig kontakt til). Vi kommer til at spænde op i kroppen og får en overfladisk og hektisk vejrtrækning – hvilket kun er med til at stresse hesten yderligere.

Hvis jeg har en elev med en hest der er højt i stressniveau bruger jeg altid den første del af lektionen på, at få hesten til at falde til ro. Måske ender vi faktisk med at bruge hele lektionen – det afhænger af hesten – og rytteren.

Det kan muligvis være frustrerende, hvis man gerne vil arbejde med bestemte ting, og så ender med at skridte rundt og rundt for at få styr på vejrtrækningen og få ro på hesten – men der er flere grunde til, at det er super vigtigt at tage sig tiden til det;

  • Negative oplevelser = negative associationer. 

Hvis vi er interesserede i, at tage vores hest med i byen fremadrettet, er det en god idé at give hesten masser af positive oplevelser med netop det. Hvis hesten får tid til at vænne sig til de nye omgivelser lidt efter lidt, og vi sørger for at være omkring hesten på en støttende og rolig måde, der hjælper den til at falde til ro – kan vi hjælpe den til at få en rar oplevelse – en oplevelse hesten tager med sig til næste gang. Med tid og træning bliver hesten rolig og nem at have med i byen – men det betyder, at vi skal skrue ned for kravene og se hvad hesten har brug for her og nu.

  • Stresset hest = usund bevægelse

Når hesten er højt i stressniveau, er kroppen klar til flugt.  Når vi gerne vil have en hest, der bevæger sig sundt, skal vi som udgangspunkt sikre at hesten er afspændt – og en stresset hest kan ikke være afspændt – derfor må vi først og fremmest arbejde med, at få hesten til at være tryg og rolig.

  • Adfærd avler adfærd

Hesten har ikke mulighed for at koncentrere sig, og det er svært for den at lytte til vores signaler, når den er højt i stressniveau. Og jo mere en hest udviser en adfærd (uanset om det er en ønsket eller uønsket adfærd) jo bedre vil den blive til at udvise netop denne adfærd. Så – hvis jeg gerne vil have en hest, der er rolig og nem at håndtere, også når vi er i byen, er det vigtigt at jeg laver et set-up, så min hest ikke ryger så højt op i stressniveau, at det bliver svært at håndtere den. Måske betyder det at jeg ikke kommer i sadlen – måske kommer vi kun ind i ridehallen x antal gange, blot for at se tingene an og spise et par kiks. Frustrerende, ja, men godt givet ud – for næste gang vil hesten allerede være mere tryg ved situationen, og udvise den rolige adfærd vi sidste gang har trænet.

Så – hvis du ønsker en hest der er nem og rolig, som bevæger sig sundt og synes det er rart at gå til træning – så giv dig tiden til at få ro på din hest.

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Psst.. vil du vide mere om, hvordan du kan få en hest der er rolig og tillidsfuld – og nem at håndtere? Så meld dig på mit nyhedsbrev lige her: 

[mc4wp_form id=”376″]

Derfor skal du tage hestens frygt alvorligt..

Det er ikke sjældent set, at en hest bliver bange for nogle ting. også ting, som vi mennesker synes er lidt latterlige.. come on pony, det er en STEN!

Men faktisk skal vi ikke sådan kimse af hestens frygt. Hvis vi begynder at presse hesten til at gå forbi noget, den er utryg ved, eller tvinge den til at befinde sig i en situation, den er bange for – så hælder vi “benzin på bålet” og øger altså blot stressniveauet, og sørger for at give hesten en negativ oplevelse – en negativ oplevelse, som den bygger sine erfaringer på. Not good!

Hvis vi derimod sørger for, at hesten får tid til at vænne sig til “det farlige”, lader den gå til og fra, og belønner den for at udvise en rolig adfærd – så vil vi træne hesten i, at håndtere “farlige” situationer. Jo mere den øver sig i en adfærd – jo mere vil hesten udvise denne adfærd (så det er super smart at lære hesten at udvise rolig adfærd)

Hesten kan ikke konsekvensberegne, lægge planer osv. som vi mennesker kan. Den kan heller ikke fortælle sig selv “bare rolig, det er ikke farligt”. Det der sker, når hesten bliver utryg er, at det sympatiske nervesystem aktiveres og hestens krop er klar til kamp eller flugt. Det sker helt mekanisk – og hesten reagerer herudfra.

Forestil dig at du bliver spændt fast til en stol i et lokale med masser af slanger. Du ville være rædselsslagen – især når slangerne begynder at kravle op på dig. (hvis altså du er bange for slanger.. ellers “indsæt” det, du er bange for). Hestens frygt er ligeså reel som vores.

Hesten oplever altså at være bange – sådan rigtig bange. Og så er vores fornemste opgave at hjælpe den til at falde til ro igen.

Så næste gang din hest bliver bekymret for noget, så hav fokus på at tage tingene lidt af gangen og belønne hesten for en rolig adfærd.

God fornøjelse

de bedste hilsner

Lisette Norah

psst.. hvis du ønsker at nørde mere i, hvordan du kan få en rolig og tillidsfuld hest, der er nem at håndtere, så kan du snuppe mine mini-forløb, e-bøger og stakkevis af tips ved at melde dig på mit nyhedsbrev lige her (det er gratis og uforpligtende):

[mc4wp_form id=”376″]

 

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 4.

4. søndag i advent. 

Så blev det 4. søndag i advent, og i dette afsnit skal vi omkring hvordan du aflæser din hest, og spotter evt. mistrivsel.

Første søndag i advent var emnet hestens naturlige adfærd – hvis ikke du har læst indlægget, kan du finde det lige her:

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 1.

Anden søndag i advent var emnet den læringsteoretiske del, der omhandler at træne hesten til at udvise mere af en given adfærd – hvis ikke du fik læst det indlæg, kan du finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-2/

Tredje søndag i advent handlede om den læringsteoretiske del, der omhandler at vænne hesten til forskellige ting – du kan finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-3/

Èn ting er at have styr på den teoretiske del af hestetræning – men uden indføling og evne til at aflæse, hvordan hesten har det, er det svært at tilpasse træningen til det behov, den enkelte hest har. I det følgende får du nogle konkrete ting, du kan have med i overvejelserne, når du skal vurdere hvordan din hest har det i træningen – men også generelt..

Forebyg..

Det er altid bedre at forebygge, end at reparere, så det er en stor fordel at sørge for, at hesten bliver passet med smed, hestetandlæge og dyrlægebesøg, at den får det foder og de tilskud der passer til dens behov, og tjekkes, samt ved behov behandles, for orm flere gange årligt. I det hele taget er det en god ide at være kritisk når du vælger fagperson – jeg vælger altid fagpersoner jeg føler er bedst til at hjælpe og rådgive, og som kan forklare hvorfor og hvordan.

En anden vigtig ting er, at sørge for, at sadel, bid og øvrigt udstyr er tilpasset dig og din hest – ikke alene kan det blive dyrt i regninger, til den behandler der skal ud og rette op på evt. skævheder og ømheder forårsaget af en dårligt tilpasset sadel – det kræver også genoptræning og ikke mindst bliver hesten udsat for unødig smerte. Dårligt tilpasset udstyr begrænser også hesten i forhold til at gøre det, vi beder den om, da dens krop har ringere arbejdsbetingelser. Når vi ved at hesten har det godt i sin krop og at udstyret passer, kan vi med god samvittighed træne hesten. Ligeledes får vi også en mere rent billede af, hvordan hesten tager imod træningen. En hest der har det godt i sin krop, tager bedre imod læring og ikke mindst, bruger den sin krop sundere.

Det kan også være hjælpsomt at se på hvilket miljø hesten bor i – og om det er optimalt. Jeg vægter f.eks. foldtid, godt stråfoder ad libitum, en harmonisk flok og rolig og fornuftig håndtering af hestene højt, og ikke mindst muligheden for at medbringe eget krybbefoder, så jeg kan styre præcist hvad min hest får af tilskud, vitaminer, mineraler og huldgivende (udover stråfoderet).

Stress hos hesten.

I første afsnit var jeg kort omkring stress hos heste, og vil blot her nævne, at der er mange ting, der kan stresse hesten i det omgivende miljø. Vi bør altid stile efter at træne med et lavt stressniveau (hvilket du kan læse mere om i del 2 og 3), men udover træningen, er der også andre ting der kan stresse. Blandt andet social isolation og for lidt fold tid og dermed for lidt mulighed for at udvise naturlig adfærd. Dårlig håndtering af hestene, disharmoni i flokken, mange events/stævner hvor hesten er højt i stressniveau er også med til at stresse hesten – og jeg kunne blive ved.

Sådan spotter du mistrivsel hos hesten

En anden ting der virkelig kan stresse hesten, er hvis den har ondt eller føler ubehag i øvrigt. Der er flere indikatorer på, at din hest mistrives, og det er forskelligt hvor tydeligt hesten viser det.

Det kan blandt andet vise sig ved, at hesten er “nedstemt”, udviser en ændring i adfærd, ikke spiser optimalt, ikke yder optimalt i træningen, den kan have øget temperatur og være hævet og/eller varm.

Tag dig tid til at kigge på din hest, hvor den er uden rytter og kan bevæge sig frit, f.eks. i en løs longe. Se efter at hesten takter rent, om den “træder igennem” eller korter sine skridt, om den virker blød og smidig i sine bevægelser, eller “hakkende og stiv” og se hvad den siger til, når du beder om øget tempo – måske ligger den ører, bukker/sparker eller lignende, hvilket kan være en indikator på, at hesten er generet af et eller andet.

Hvis hesten i håndtering udviser en uønsket adfærd, bør du også være nysgerrig på, om der er noget der generer den. Bliver den “sur” når du kommer med sadlen? Når du ligger sadlen på og spænder gjorden? Står hesten ikke stille, når du skal op på den? Udviser hesten uønsket adfærd i træningen og er det værre i nogle situationer end andre?

Lær hestens “pain face” at kende..

pain-face-mila

Du har måske før hørt udtrykket “equine pain face”, som er en “guide” skabt af forsker Karina Bech Gleerup – jeg synes den er vigtig at nævne i denne forbindelse.

Når hesten føler ubehag og/eller smerte, udviser den som regel flere af følgende udtryk i sin ansigtsmimik:

  • sænkede ører – afstanden mellem ørernes base bliver større.
  • sammentrækning af musklen over øjet.
  • Øjne der stirrer anspændt.
  • Sammentrækning af ansigts musklerne.
  • Udvidede næsebor (udvidede fra midten og ud)
  • Mulens form er kantet med sammenpressede læber og en flad hage.

Bemærk generelt hvilken adfærd din hest udviser, og når du ved at hesten har det godt i sin krop og udstyret passer, kan du se på, om der er noget i håndteringen og træningen, hesten frustreres af – og dermed har du rig mulighed for, at se på, hvor der skal laves nogle ændringer. Husk igen på, at hesten hverken er fræk eller forsøger at rende om hjørner med dig – den reagerer rent instinktivt på sine omgivelser.

Når vi formår at aflæse hvordan hesten har det, og er opmærksom på at gøre det, der skal til for at skabe de bedste betingelser for at vores heste har det godt, bidrager det i høj grad til det harmoniske og tillidsfulde samarbejde med hesten.

Mit håb er, at du har fået en masse godt med fra denne adventskalender, som du har lyst til at tage i brug når du tilbringer tid sammen med din hest – og ikke mindst ønsker jeg, at du og din hest oplever masser af dejlige timer sammen med endnu mere harmoni og tillid fremadrettet.

Rigtig glædelig jul <3

//Lisette Norah

psst.. vil du vide, hvordan du sænker dit og hestens stressniveau? så er der en gratis e-bog til dig lige her: 

http://lisettenorah.dk/gratis-e-bog-saenk-dit-og-hestens-stressniveau/

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 3

3. søndag i advent

Så blev det 3. søndag i advent, og vi skal i dette afsnit omkring den læringsteoretiske del, der omhandler at mindske sandsynligheden for, at hesten reagerer på ting i omgivelserne.  

Første søndag i advent var emnet hestens naturlige adfærd – hvis ikke du har læst indlægget, kan du finde det lige her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-1/

Anden søndag i advent var emnet den læringsteoretiske del, der omhandler at træne hesten til at udvise mere af en given adfærd – hvis ikke du fik læst det indlæg, kan du finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-2/

LÆRINGSTEORI

Når vi skal lære hesten IKKE at reagere på sine omgivelser, er der flere måder at gribe tingene an på. For mig er det alfa omega, som med alt andet jeg i øvrigt gør med hesten, at hesten får en positiv oplevelse. Når vi skaber et positivt trænings-setup, vil vi få en hest der fremadrettet associerer pågældende situation med noget positivt – ligesom det helt naturligt vil skabe tryghed og tillid, og således danne et solidt grundlag til at skabe et harmonisk samarbejde med hesten.

Her følger nogle læringsteoretiske begreber, som er vigtige at forstå i forhold til at vænne hesten til ting i omgivelserne:

Flooding

Flooding er en metode jeg tager stærk afstand fra, fordi det i værste fald kan forværre hestens stress i forbindelse med situationen – det kan i bedste fald ske at hesten accepterer situationen, men uanset vil det IKKE skabe en positiv oplevelse for hesten. Et klassisk eksempel på flooding er, når man giver en hest sadel på for første gang, og slipper den løs på bane/hal/mark og lader den “gå amok” med sadlen på. I bedste fald vil hesten efterhånden acceptere sadlen, men vil naturligvis have en negativ association til “sadel-situationen”, og ellers kan det gå fuldstændig galt, så hesten skader sig selv i dens desperate forsøg på, at slippe for sadlen – den ved jo ikke, at sadlen ikke er farlig! Jeg har set eksempler på begge dele, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er fedt at tilride en hest, der stresser op, når der er noget på dens ryg. Flooding er desværre en ofte brugt metode, måske fordi man ikke kender til andre måder at gøre tingene på – det kan skabe problemer fremadrettet i forhold til pågældende situation.

Desensitivering (gradvis tilvænning)

Når jeg gerne vil vænne hesten til noget, den ellers er utryg ved, bruger jeg altid gradvis tilvænning. Gradvis tilvænning går ud på – som begrebet så fint afslører – gradvist at vænne hesten til noget. Når vi sørger for hele tiden at holde hestens stressniveau på et nogenlunde lavt og stabilt niveau, og kun udfordrer den til grænsen af, hvad den i forvejen kan være med til, sikrer vi at hesten får en positiv oplevelse, og dermed en positiv association til situationen, ligesom vi lidt efter lidt rykker hestens grænser.

Et godt eksempel: Jeg har en hest, der er bange for at blive sprayet med fluespray. For at vænne hende til fluesprayen, vil jeg først holde sprayen i god afstand af hesten uden at sprøjte. Efterhånden kan jeg komme tættere på med sprayen og til sidst røre hesten med sprayen. Hele tiden sørger jeg for, at hesten er okay med det der sker – sker det alligevel, at hesten stresser, noterer jeg mig, hvor i processen hesten stresser, og bevæger mig et step før det – og snart kan vi rykke til næste step, derefter næste og så fremdeles. Jeg kan starte med at spraye med vand i flasken og når hesten er tryg ved det, kan der komme fluespray i (som ofte lugter grimt, hvilket hesten muligvis også reagerer på). For hver gang jeg ændrer noget i situationen – f.eks. sprayer med vand og senere med fluespray, starter jeg altid “forfra” og sprayer i afstand af hesten. 

 

Gradvis tilvænning kan med stor fordel suppleres med:

Overskygning: 

Overskygning går i sin enkelthed ud på, at overskygge “det farlige”. En nem og god metode kan være, at bakke hesten et par skridt, og belønne hesten for at bakke kort efter, med en godbid eller nus/klø.

milasne2

Et eksempel på et godt trænings-setup, hvor jeg anvender overskygning:

Min gamle hoppe var dødsens-angst for køer. Og da der flyttede en kæmpe flok køer ind på en fold der lå på ruten til skoven, var det meget nødvendigt for mig, at vænne hende til køerne. Min hoppe var vant til at bakke et par skridt og blive belønnet for det med en godbid – så jeg gjorde som følger: Jeg trak hende afsted på ruten, imens jeg holdte øje med hendes stressniveau. Så snart hun begyndte at være opmærksom på, at vi nærmede os køerne, standsede jeg hende, bakkede hende og belønnede hende. Derefter gik jeg tilbage i retning hjemad – hvilket også var med til at sænke hendes stressniveau, da hun i det tilfælde slipper for ubehaget. 

Jeg gentog denne øvelse masser af gange, og for hver gang kom vi tættere på køerne, indtil vi til sidst stod klods op af folden og en flok stirrende pletter, og lavede bak og godbid. Det endte med, at min hoppe kunne rides forbi og ligefrem stoppe op lige ved siden af flokken af farlige pletter – hun havde jo lært, at det er her man skal standse og få en godbid. Ergo havde hun udviklet en positiv association til køerne. 

På dage hvor køerne kom “hoppende” (på den farlige måde, kun køer kan) eller hvis der blæste lidt rigeligt og min hoppe måske blev lidt ekstra opmærksom, gentog jeg blot bak og godbid, uanset om jeg gik ved siden af, eller sad i sadlen. Idet min hoppe havde udviklet en positiv association til “bak-godbid”-situationen, var dette setup altid med til at sænke hendes stressniveau, blot jeg lige sørgede for at holde øje med kun at gå til grænsen af, hvad hun pågældende dag kunne honorere. 

I eksemplet er baksignalet og godbidden det, der fungerer som overskygning. Og selvom hesten altså får fokus på øvelsen: bak – godbid, vænnes den alligevel til omgivelserne – super smart, og meget effektivt. Det tog ganske få træningsgange, før vi kunne skridte roligt forbi køerne – og det er trods alt bedre, end galop for fuld skrue, med hovedet under armen 🙂

Den kvikke rytter har naturligvis allerede spottet, at jeg i ovenstående eksempel ikke kun anvender gradvis tilvænning og overskygning – jeg anvender også negativ forstærkning (signal i grimen til bak, hvor jeg slipper presset i sekundet, hvor hesten bakker) samt positiv forstærkning (godbid umiddelbart efter jeg har sluppet presset i grimen), og denne kombination er yderst effektiv og hestevenlig.

Godbidder kan mere end belønne.. 

Når jeg anvender godbidder, er det naturligvis for at skabe en positiv oplevelse for hesten – idet godbidder udelukkende er positivt for hesten. Men godbidderne er ligeledes med til at sænke hestens stressniveau, idet de sætter gang i tyggerefleksen, og dermed det parasympatiske nervesystem, hvor hesten er rolig og pulsen stabil og nogenlunde lav – skidesmart, når vi gerne vil have, at hesten er rolig i bestemte situationer.

Der er flere veje til Rom..

Der er mange måder at anvende metoderne, og det er fint at være kreativ, og lave det setup, der passer til situationen. I eksemplet med køerne, er det mig og hesten, der nærmer sig køerne, men hvis f.eks. hesten er bange for en traktor, er det også effektivt at det er traktoren der fjerner sig, når hesten går hen imod den. Efterhånden kan afstanden til traktoren blive gradvist mindre.

I næste, og sidste afsnit af min adventskalender, er emnet, hvordan du aflæser din hest. Èn ting er den teoretiske baggrund, en anden – og ekstremt vigtig – ting, er at have fornemmelse for og indsigt i, hvordan hesten har det, for at kunne afstemme træningen derefter. 

Rigtig dejlig jul til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

Voldsom adfærd ved brug af godbidder.

Nogle heste er ekstremt vilde med mad, og de vil gøre næsten hvad som helst for at få bare en lille godbid. Særligt disse heste kan udvikle en voldsom adfærd – og jeg har set mange eksempler på det. Jeg har selv en hest, som var direkte farlig, alene af den grund, at hun var vant til at få masser af godbidder, så snart der var mennesker i nærheden. Hun kom flyvende med ørerne tilbage, og tænderne forrest, og så sad de tænder altså i armen, hvis ikke man passede på. Hun kunne også sagtens finde på at stejle og slå med forbenene efter én. Denne adfærd var kommet af, at hun har fået godbidder, også når hun tiggede. Hun har hapset efter lommen, og fået en godbid, hun har bidt og fået en godbid, stejlet og fået en godbid osv.. Man kan sige, at hun har trænet sine mennesker godt (hvis ellers heste kunne træne mennesker), for de har i hvert fald fundet ud af, at bare de kastede en gulerod efter hesten, så stoppede den voldsomme adfærd – altså, lige indtil guleroden var spist (og så fik den sørme én til..).

Selvsamme hest er i dag rolig omkring godbidder – og hun får dem i stakkevis, når jeg træner nogle krævende ting med hende, som for eksempel trailertilvænning, nye øvelser osv.

smil

Jeg er stødt på en holdning om, at hesten for det første ikke kan opfatte godbidden som belønning, men dog samtidig opfatte godbidden som bestikkelse. Det forholder sig sådan, at hesten ikke kan ræsonnere – altså, den kan ikke lægge planer, konsekvensberegne, snyde, “være fræk”, eller hvad vi nu kan fristes til at tro. Det er fysisk umuligt, det kan den altså ikke. Så det er ikke sådan, at hesten deler ting op i kategorier, og tænker “okay, denne her godbid var helt klart en belønning”.. hesten agerer blot ud fra instinkter – og i og med heste er motiveret for at få mad, er mad uden tvivl en behagelig og positiv ting for hesten. Så, når den får mad under træningen, vil den gentage den adfærd, der udløste godbidden, for igen at få mad. Ligesom den vil gentage en adfærd, hvis adfærden afføder at hesten slipper for ubehag (et godt eksempel er en hest, der har ondt, der bukker og slipper for det ubehagelige pres fra rytterens vægt – næste gang rytteren sidder der, vil den gentage adfærden, ikke fordi den har lagt en plan eller vil snyde rytteren, men alene fordi den har oplevet at slippe for ubehag på den måde).

Vi vælger altså helt selv, om vores heste udviser voldsom adfærd omkring godbidder, eller om den er god til at håndtere godbidderne.

Hvis vi giver hesten godbidder når den tigger, møffer i lommen mm., så kan vi være helt sikre på, at den bliver super god til at tigge – og den vil blive tiltagende insisterende i sin tiggeadfærd, til stor frustration for de, der håndterer den. Omvendt, hvis den oplever kun at få godbidder når den forholder sig roligt med hovedet væk fra rytteren, så er det det mønster, den vil gentage.

En anden ting jeg er stødt på, er holdningen om, at det tager lang tid at vænne hesten fra godbidderne igen. Det forholder sig imidlertid sådan, at det sagtens kan lade sig gøre at udfase godbidderne – og det er også meningen. Når hesten er super god til at gøre det, vi har lært den skal, så skruer vi ned for mængden af godbidder, og til sidst behøver den ingen – måske lige en enkelt i ny og næ, når vi synes musse har været ekstra god 🙂 Generelt bruger jeg mest godbidder, når hesten skal lære noget nyt, eller noget svært, og jeg er ikke bleg for at bruge i rigelige mængder. Jeg har aldrig oplevet, at det blev et problem, så længe jeg har været opmærksom på, at hesten kun belønnes, når den udviser den adfærd, jeg ønsker (og jeg skal hilse at sige, at jeg mest af alt træner ekstremt fodermotiverede heste – for jeg synes de er så dejlige at arbejde med)

Mange nævner også, at hesten kan trænes uden godbidder. Jeps, hesten kan sagtens trænes uden godbidder – det er blot et spørgsmål om timing. Hvis du timer dine signaler rigtigt, kan du lære hesten hvad som helst. Ligesom du også sagtens kan belønne hesten ved at klø/ae den – det vigtige er, at belønningen er ubetinget rart for hesten, og du vil opleve at nogle heste er ligeså motiveret for at blive nusset/kløet, som at få en godbid, nogle er mere motiveret for det ene end det andet, og sådan er alle heste forskellige.

Men hvorfor er det så, at jeg alligevel bruger de godbidder?

Det gør jeg, fordi det er positivt for hesten. Fordi jeg ønsker, at hesten skal associere det, at være sammen med mig og blive trænet, som noget rart (og selvfølgelig er hele min positive tilgang til hestetræning fundamentet for, at hesten får en god oplevelse, men godbidden er uden tvivl en meget stor motivationsfaktor for mange heste).

Ikke mindst er godbidder fremragende til at sænke stressniveauet – tyggerefleksen igangsættes, hvilket skaber aktivitet i det parasympatiske nervesystem, og hesten beroliges således, samt at den får en positiv oplevelse med en ellers stressende situation.

HVIS du nu står med en hest, der udviser tiggeadfærd – så kan du sagtens aflære det – se hvordan du gør i klippet her:

(den lille fine plag på klippet, er selvsamme hest jeg har beskrevet i indlægget, med den voldsomme tiggeadfærd)

Rigtig godt træning til dig og din hest 🙂

Lisette Norah

Løber din hest om hjørner med dig?

Heste og ponyer kan i nogle tilfælde virke til at være ret udspekulerede, frække, ude på at bestemme – og hvad man nu ellers kan have oplevelsen af. Et typisk og velkendt eksempel er den lille runde pony, der snupper tøjlen, og tøffer hen til nærmeste tot græs, uden at tage sig det mindste af den stakkels lille rytter, der febrilsk forsøger at hive hestens hoved op med tøjlen. Dét er godt nok en fræk pony!

Det kan i hvert fald godt virke sådan.

dsc_0023

Sandheden er imidlertid, at heste og ponyer slet ikke har det center i hjernen (som hos mennesker sidder i frontallapperne) der skal til, for at kunne snyde, regne ud, være frække, planlægge, konsekvensberegne – eller, med ét ord: ræsonnere.

Hestens adfærd udspringer ene og alene ud fra dens naturlige instinkter;

  •  Formering – hvilket jo især gælder hopper og hingste.
  • Flugtinstinkt – som er det der gør, at hesten forsøger at slippe væk på den ene eller anden måde, når noget er farligt.
  • Flokinstinkt – som gør, at hesten helst befinder sig sammen med sin flok, simpelthen fordi det rent instinktivt er mest sikkert for den, for at overleve.
  • Fodermotivation – som man ofte særligt ser hos koldblodsracer, der næsten vil hoppe på tungen og danse for at få bare én godbid!
  • Frihed for smerte – som gør, at hesten forsøger at slippe for noget ubehageligt og/eller smertefuldt.

Der er naturligvis forskel på fisk – og heste. For eksempel kan en meget fodermotiveret fjordhest godt lige overskue at få et par rap af stødhegnet, hvis det til gengæld betyder, at den efterfølgende kan stå og mæske sig i lækkert græs på den anden side af hegnet. Det er ikke fordi den er fræk – det er bare fordi, den gerne vil ha det lækre græs. Den har ikke lagt strategier og planer for, hvordan den nu skal snige sig på den anden side af hegnet – den er blot så motiveret af græsset, at den bare gør det. Den overvejer ikke lige hvad hestemor synes om det, og om det nu er forsvarligt, eller om den mon kan komme tilbage til sin flok. Det er bare “græs – nu tak!”.

På samme måde er der heste der er meget motiverede for at være sammen med flokken, hvor andre ikke vipper et øre, når de rider afsted på tur alene. Nogle heste vil gøre alt for en godbid, hvor en anden ikke kan koncentrere sig om at tage imod en godbid, fordi den er SÅ stresset over den dér farlige traktor og er klar til at flygte. Og naturligvis er der også forskel indenfor racerne – også når det kommer til fjordheste 😉

Nu når vi ikke kan give hesten skyld for at være fræk og udspekuleret, kan vi til gengæld bruge vores viden om hestens naturlige adfærd til at træne den på en hensigtsmæssig og effektiv måde, der samtidig tilgodeser hesten på alle måder – så både hest og rytter får masser af gode timer sammen.

Følg godt med på min blog, for der kommer løbende helt gratis træningstips, som du kan bruge i træningen af din hest.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev – så får du mine tips direkte i din indbakke: http://eepurl.com/b6CliP

Rigtig god træning til dig og din hest 🙂

Lisette Norah

At indklikke hesten..

Når jeg træner heste, bruger jeg som oftest negativ forstærkning, som kort fortalt går ud på at man giver hesten et signal, og fjerner dette i sekundet, hvor hesten responderer, som ønsket – således øges hestens motivation for at gentage samme adfærd, næste gang den mærker signalet.

dsc_0014

Når jeg gerne vil lære hesten noget nyt, og måske noget der er svært for den, bruger jeg positiv forstærkning sammen med negativ forstærkning – dvs. jeg gør noget, der er rart for hesten, som motiverer den til at udvise den adfærd, der udløser godbid, nus/at blive kløet på halsen (alt afhængig af, hvad hesten er vild med).
Min plag er meget knyttet til sine foldkammerater, og synes det er frygteligt at forlade dem – og da jeg gerne vil ud og gå ture med hende, så hun kan blive habitueret til biler, hunde, skilte, fugle – og hvad der ellers findes derude, er det nødvendigt for mig, at hun er motiveret for, at følge med mig. Hun er meget madmotiveret, og dermed er godbidder en helt fantastisk hjælp, når hun skal lære noget nyt – og kan fint også bruges til at skabe en positiv association til forskellige ting – som f.eks. at forlade flokken og gå på tur.
For at belønne min hest helt præcist, er klikkeren en god hjælp. Hvis jeg f.eks. står og løfter hestens bagben (som er én af de ting jeg altid øver med min plag) så er det svært at stikke hesten en godbid lige i det sekund hvor den står pænt stille, med benet oppe i min hånd. Og det er i sådan en situation det er smart, at have en klikker, som kan belønne hesten med klikket lige i det sekund, hesten gør det, vi gerne vil have mere af.
Det er naturligvis nødvendigt at lære hesten hvad denne kliklyd betyder – alene betyder lyden jo ingenting for hesten.
Helt praktisk gør jeg det, at jeg har et “target” med – i mit tilfælde en strigle (som vi aldrig bruger alligevel), som hesten nemt kan ramme og få øje på – og så starter jeg med at holde dette tæt hen til hendes mule. Da hesten puffer med mulen til låget, er jeg lynhurtig og siger min godbid-lyd (eller klikker) i samme sekund, og giver straks herefter hesten en godbid. På det tidspunkt har godbid-lyden sandsynligvis endnu ikke fået nogen betydning.
Men jeg gentager denne øvelse flere gange, og efterhånden flytter jeg låget (target) gradvist længere og længere væk fra hesten, og er hurtig til lyd – godbid lige, når hesten dutter på target. En hest der er meget madmotiveret, fanger oftest lynhurtigt hvad opgaven går ud på, og jagter ivrigt låget, for at dutte og få sin godbid. Hesten hører godbid-lyden, og forventer efterhånden at der lige efter lyden kommer en godbid.
Det er vigtigt at være hurtig til at sige lyden/klikke i det øjeblik hesten dutter på target, da adfærd og belønning skal falde indenfor samme “hukommelsestid”, og altså være indenfor hestens korttidshukommelse, for at hesten kan kæde det sammen. Af samme årsag er det vigtigt at lyd og godbid kommer hurtigt efter hinanden – så det er med at være ferm til at styre target, sige lyd/bruge klikker og give godbid. (Det kan evt. være smart med en hjælper).
Når først hesten associerer lyden/klikket med godbid, behøver godbidden ikke falde i samme sekund – hesten ved godt, at der er én på vej, og vil allerede finde belønning, når lyden/klikket høres. Og så er det at man kan bruge lyden/klikkeren til at være helt præcis, når man belønner hesten.
Når hesten er helt med på at lyden betyder godbid, er det bare med at anvende konceptet i den øvrige træning. Så er det nemlig muligt at belønne hesten meget præcist på f.eks. at følge med, når du beder den om at gå frem, eller f.eks. stoppe for pres i grimen på vej tilbage, hvor hesten måske ellers gerne vil løbe hjem.
Det er klart at man også kan habituere hesten til at være væk fra flokken, ganske enkelt ved gradvist at bevæge sig længere væk fra flokken, og stille og roligt give hesten positive associationer – men det er blot mindre stressfuldt og langt nemmere at skabe en positiv association til at forlade flokken og se på “farlige” ting, hvis der er lækkerier i sigte. Inden længe vil hesten ligefrem elske at komme med på tur, fordi den vil associere situationen med godbidder 🙂
Vær obs på at række hesten godbidden, væk fra dig og dine lommer, så du ikke ender med en hest der selv tager sine godbidder og begynder at blive voldsom. Af samme årsag kan det være hensigtsmæssigt kun at give hesten godbidder i forbindelse med træningen, når den har udvist ønsket adfærd, da “gratis-godbidder” kan føre til heste der tigger og måske endda napper/bider.

Du får her et lille klip, hvor jeg indklikker min unghest:

https://www.youtube.com/watch?v=_N_4st7g81E

Rigtig god træning til dig og din hest 🙂

Lisette Norah

Har din hest udviklet en adfærdskæde?

Indimellem kan man træne og træne.. og træne lidt mere, og synes man har lavet et super godt trænings setup. Og så gør hesten bare ikke helt, som man gerne vil, og det er svært at gennemskue hvor det er gået galt. 

dsc_0023

Jeg taler hele tiden om timing – “timing is everything” når det kommer til indlæring hos heste (og andre dyr). Derved mener jeg, at det er afgørende at vi husker at slippe det pres, vi udsætter hesten for, lige i det øjeblik hesten udviser den ønskede adfærd, og at vi umiddelbart efter giver hesten sin godbid (hvis godbidder ellers er en del af trænings setup´et). Grunden til, at vi skal time vores signal – eftergift – og belønning er, at det skal foregå indenfor hestens korttidshukommelse, for at hesten kan koble tingene sammen. 

Det er individuelt, hvor lang den enkelte hests korttidshukommelse er. Hos nogle heste er den forholdsvis kort, og så er det med at være kvik ift. at time signaler, eftergift og belønning. Men hvad så med de heste, hvor korttidshukommelsen er lang? Så har man bedre tid at reagere i, men det giver også mulighed for, at hesten kan udvikle en adfærdskæde. Noget man indimellem kan have svært ved at få øje på, når det er sket. 

Min egen plag, som agerer moviestar i en del af mine videoklip, har en lang korttidshukommelse – fandt jeg ud af 😉 Hun er koldblod, ret så cool generelt, og meget fodermotiveret – ergo er hun nem at træne, fordi stressniveauet (som regel) er på et nogenlunde stabilt og lavt niveau og hun vil danse salsa og trutte som en hornfisk for en kiks – hun gør hvad som helst – bare der er mad i sigte. 

Her til aften trailertrænede jeg hende. Hun var super cool som altid, no problemo, der var jo masser af kiks og hygge i den trailer. Jeg kunne gå ned til bagdelen og sætte bommen for uden problemer – men i starten gik hun lidt ud af traileren, hvorefter jeg beder hende gå frem og giver hende en kiks for at gå frem igen. Dette gentog hun så nogle gange – og så slog det mig: hun har lavet en adfærdskæde! Hun gør nemlig akkurat det samme på staldgangen, hvor jeg ellers synes hun efterhånden er blevet så dygtig til at stå stille. Men når jeg bevæger mig til bagparten, går hun et par skridt tilbage, jeg beder hende gå et par skridt frem, og hun får en godbid. Jeg er, helt ubevidst, kommet til at lære hende at hun skal gå et par skridt tilbage og så et par skridt frem for at få sin kiks. Og det samme viste sig her i traileren. 

Jeg er ret sikker på, at det er affødt af, at jeg i starten belønnede hende meget for at gå tilbage til udgangspunktet på staldgangen – altså, når hun hev i rebene, stod uroligt mm. gav jeg et signal til at bakke eller gå frem, og så fik hun kiks for, at stå stille der. Eftersom hun er meget fodermotiveret, og i starten udviste en del tiggeadfærd, er hun gået tilbage til mig (som har lommen fuld af kiks) når jeg bevægede mig til bagparten – og så har jeg bedt om frem og belønnet for frem (men i virkeligheden har jeg lært hesten: bak + frem = kiks).

Ikke så super hensigtsmæssigt egentlig!

Så lige et note: vær undersøgende på, om din hest har en lang korttidshukommelse, og opmærksom på, hvilken adfærd det i virkeligheden er, du forstærker din hest i at udvise 😉 

Rigtig godt træning til dig og din hest 🙂