Det er okay at skrue ned for blusset..

Siden jeg fik børn har jeg været udfordret på det dér med tiden. Det med, at være en god mor for mine børn og samtidig følge mine drømme, alt imens jeg passer et fuldtidsjob for at dække alle udgifterne, forsøger at holde bunkerne af vasketøj, nullermænd og legetøj nede, sørge for at min familie får noget forholdsvis sund mad indenbords – og og og, så skal man helst være overskudsagtig og “den man var, inden man fik børn”. 

Det er bare ikke en mulighed, uden at blive helt bims i bøtten. Ikke for mig i hvert fald.

Og det har været vildt svært at erkende, at jeg ikke længere træner mine heste hver eneste dag, som jeg før gjorde. At jeg ikke deltager i det ene kursus efter det andet, som jeg før gjorde. At jeg ikke er ligeså slank og adræt på min store varmblodshest, som jeg var førhen.

Det var med ekstra mod, da jeg købte min fjordhest. En fjordhest!! Hallo dame, hvor blev ambitionerne lige af? Skulle du ikke forestille at være rideinstruktør?

Og når andre i hesteverdenen undrer sig over, at jeg ikke tager det næste åbenlyse skridt i ambitions-retningen, så skær det lidt i hjertet. Ikke fordi, at andre ikke kan sætte sig ind i, at mine små børn altså prioriteres højere, end sådan en fantastisk mulighed. Ikke fordi at jeg måske presses lidt af, at andre har større, flottere og vildere ambitioner end mig. Men mest af alt fordi jeg er igang med at indse, at det slet ikke er mig længere.

Jeg har ikke lyst.

Jeg har til gengæld lyst til at blive klogere på netop de emner, der giver mening for mig. Jeg har lyst til at strigle min pony og ae den på mulen. Jeg har lyst til at træne den på banen og ride en tur i skoven et par gange eller tre om ugen – for det er der, jeg har sat tid af til det. Jeg har lyst til at sk*** højt og flot på, hvad andre tænker, og om jeg mon ser flot nok ud på min fjordhest, og om vi mon er ambitiøse nok.

Det er ligesom bare ikke vigtigt længere.

To børn satte tingene i perspektiv. To børn fik mig til at se en dybere mening med livet – en mening med livet, som kun jeg selv kan definere. Der er ingen andre, der kan definere hvad der gør mig lykkelig og fri.

solnedgang-gulemule

Jeg bobler over af glæde, når jeg kan kramme mine unger og bruge en hel dag sammen med dem. Jeg bobler over af glæde, når jeg kan tilbringe tid med mig selv, og det jeg elsker at lave. Jeg bobler over af glæde, når kommunikationen med min søde mule er blevet finere og blidere, siden sidst, og når den trives bedre, end den har gjort. Jeg bliver helt høj, når jeg hjælper andre mennesker med at få en mildere og mere positiv kommunikation med deres heste, og når jeg rykker dem nogle skridt videre af rideglædens vej. Det er jo for dælen det, det handler om. Glæde!

Og så er det fuldstændig underordnet hvad andre render rundt og laver – for jeg er jo glad i det, jeg befinder mig i.

Og det skal jeg lige vænne mig til. At det faktisk er okay at være helt tilfreds og glad, selvom min ren stammede varmblodshest er skiftet ud med en gul pony på grønt pas, og at vores ambitioner er at have det lykkeligt og være glade sammen.

Det er ikke bare okay – det er super fantastisk <3

//Lisette Norah

 

 

Sund bevægelse på folden.

Heste er skabt til at vandre. Det ved de fleste. De er også skabt til at være i flok, at æde forskellige former for grønt, blade, urter og hvad de ellers finder på deres vej, og de er skabt til at hvile i kortere perioder af gangen. 

Vi har tradition for at have vores heste stående på kedelige, firkantede folde, og på boks om natten. Det er ret begrænset hvor meget en hest bliver udsat for forskellige former for udfordrende stimuli og motion på folden – måske de tager sig en spurt og slås lidt med hinanden omkring stråfoderet, men spørgsmålet er, om hestene bruger sig sundt – eller ej – når de er på fold. 

Jeg får ikke trænet mine heste helt så meget, som optimalt er, hvis jeg ønsker at de skal være stærke og sunde rideheste. Med to små børn bliver det langt fra hver dag jeg får trænet mulerne, og derfor er det ret essentielt for mig, at mine heste bevæger sig og bruger sig sundt, når de er på fold. 

Den seneste halvanden måneds tid har begge mine heste gået på en midlertidig fold, da det jord, der skal forvandles til vandrefold næste forår, er nysået og først skal gro ordentligt til. Jeg har tænkt, at det jo nok går, og at jeg må få trænet lidt ekstra for at holde mine heste sunde – men det er bare ikke det der sker i praksis. Faktisk er de begge blevet betydeligt dårligere i deres krop, dels fordi de står meget stille i løbet af døgnet, da den lille fold ikke inviterer til bevægelse – andet end frem og tilbage mellem stråfoder og vand – og dels fordi underlaget er stenet og hårdt, hvilket har haft konsekvenser for deres hove. Og som man siger: hvis ikke hoven fungerer, fungerer hesten heller ikke. Maggie, min fjordhoppe, som faktisk stille og roligt var igang med at få styrket sin krop, er igen begyndt at “hænge” i ryggen, være tung i forparten, døje med sine hove, så hun måtte have sko på, og det muskelmasse hun havde fået bygget, er pist forsvundet – øv!

Jeg forsøger at træne hende det bedste jeg kan, og jeg har gået/løbet ture med hende, lavet forskellige øvelser for at mobilisere og styrke brystpartiet og overlinien. Det hjælper måske til vedligehold, men er bare ikke nok, når det kun foregår to gange om ugen, hvor hun resten af tiden står og hænger.

Mit utålmodige jeg besluttede, at finde et andet sted.. og heldigvis kender jeg netop sådan et sted, hvor der er vandrefold. Her vil mine muler bevæge sig en helt masse, og få rig mulighed for at udvise al den adfærd, der er naturligt for dem – hvilket uden tvivl vil sænke deres stressniveau og øge deres trivsel. Win-win.

Men hvad nu, hvis jeg bare sætter mine heste på folden, og så regner med, at de bevæger sig sundt, bare fordi det er en vandrefold? Så får jeg sandsynligvis ikke helt det ud af det, som jeg ønsker.

Når nu mit mål er, at mine heste skal sætte muskler de rigtige steder på hals og overlinie, at de skal styrke deres forpartsmuskulatur og få gang i mavemusklerne – så er jeg nødt til at træne mine heste til, at få en vane med at bevæge sig sundt. Derfor laver jeg nogle nemme, men styrkende øvelser med hestene, som er med til at styrke ovenstående – du får et par stykker her:

En af de øvelser, jeg ofte laver, er denne: Jeg beder hesten om at gå langs med en bom. Lige før hesten skal løfte det forben, der vender ind mod bommen, beder jeg hesten dreje skråt henover bommen, ved at tage et tag i trækketov eller tøjler skråt frem. Så snart hesten svarer ved at dreje over bommen, slipper jeg mit tag.

Denne øvelse gør, at hesten skal aktivere sin brystmuskulatur, i og med at benet skal løftes op og henover bommen. Samtidig strækkes hestens forben skråt til siden, hvilket er med til at strække en del af brystmuskulaturen. Øvelsen laver jeg til begge sider. Denne øvelse vil også klargøre, om hesten er mere spændt på højre eller venstre side af brystkassen, og indikerer om der muligvis er brug for at få løsnet ekstra op i én side – hvor øvelsen derfor med fordel kan gentages nogle ekstra gange.

Øvelsen behøver ikke foregå med bomme på en bane – den er også god at lave i det daglige, når man tager hesten ind fra fold, trækker med den, håndterer den på staldgangen mm, hvor man sørger for at hesten træder skråt frem/til siden, fremfor at krydse forbenene i drej mm. Det kræver, at man lige er opmærksom på hvordan hesten står med benene, og måske er det nødvendigt at bakke et skridt eller to, for at hesten står klar til at flytte det ben, det gælder, i den rigtige retning.

Kongo-bomøvelse

En anden øvelse, som jeg især ynder at lave med min forpartstunge hoppe er, at bede hende om at bakke. Bare et enkelt skridt. Hendes brystkasse hænger, og hun har i den grad brug for at få aktiveret og trænet brystmusklerne. Jeg tager et let tag i grimen, og dutter let med en pisk (eller bare en finger) midt på brystkassen. Så snart hun spænder i brystmuskulaturen, stopper jeg med at dutte. Faktisk behøver hun ikke tage et hele skridt tilbage – det vigtige for mig er, at hun aktiverer sine brystmuskler og “skubber vægten bagud”. Som regel bliver hestene ret hurtigt kvikke til at fange, hvad det er øvelsen går ud på. Denne øvelse kan også sagtens foregå på staldgangen.

Mobiliserende øvelser er gode at varme op med.

Du kender dem sikkert! Jeg bruger ofte bækkenvip-øvelsen, hvor jeg bruger et par hovrensere, fingrene eller andet “spidst” og så kører jeg fra bag bækkenet og hele vejen ned til “endelknoglerne” på hver side af hvirvlerne. Meningen er, at hesten skal vippe i bækkenet, hvilket er tydeligt at se, når en gør, så du er ikke i tvivl. Det er cirka sådan det også ser ud, når hesten laver hestepærer.

En anden øvelse, jeg også laver, er rygløft, hvor jeg “klør” hesten cirka på det punkt, hvor gjorden ligger under hesten – Det resulterer i, at du fysisk kan se, at hesten løfter sin ryg.

I selve træningen har jeg hele tiden fokus på, at hesten bevæger sig afspændt og taktfast, og ikke mindst ligeudrettet. Jeg longerer f.eks. hesten i en grime, eller en kapsun og bruger ingen hjælpetøjler eller lignende. For mig er det vigtigt, at hesten lærer at balancere sig selv, og med de ovenstående øvelser, bliver det nemmere for hesten, rent fysisk, at bruge sig sundt.

Efter træningen laver jeg ofte “gulerodsøvelserne” (som du sikkert også kender). Her skal hesten strække sig med hals og hoved ned mellem forbenene, for at nå sin kiks, og rundt i retningen af hoftehjørnet, samt lige rundt til skulderen, og i retning ned til samme sides bagben. Og til begge sider, som altid. Disse øvelser laver jeg altid kun hvis hesten er varmet op efter banetræning eller en gåtur.

Når man laver de forskellig øvelser, som jeg har nævnt, bliver man også opmærksom på, hvis der er noget hesten har svært ved. På den måde har du en god indføling med, om din hest har brug for behandling af en art.

Hvad så med folden? Des mere hesten øver sig i, at bevæge sig på en bestemt måde, des mere vil den gøre netop det. Og det er uanset om det er sund eller usund bevægelse. Derfor: Jo mere du får lavet disse små, nemme øvelser med din hest, jo mere vil den bevæge sig sådan på fold også. Og hvis så hesten ovenikøbet går på en fold, hvor den bliver motiveret til masser af bevægelse, møder forskelligt underlag mm. – så er der forholdsvis hurtigt en forskel at se. Jeg er meget spændt på at se, hvordan mine muler udvikler sig – jeg sørger for at tage før – undervejs – og “efter” billeder til dokumentation.

pp1

Rigtig dejlig sommer til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

Du kan altid blive klogere..

Jeg snakker en hel del om det der med, at være god til at aflæse hesten. At kunne se om hesten mærker smerte eller ubehag – at kunne mærke, at den er unødigt stresset – for derved at kunne handle på det. Det har taget noget tid at nå dertil – at kunne aflæse heste. Og jeg er sikker på, at jeg endnu har meget at lære. 

Jeg sad og så på gamle billeder af min elskede, afdøde hoppe – billeder fra dengang jeg ikke var så hippie-agtig som jeg er i dag. Dengang jeg fulgte flokken og gjorde som “alle de andre”, ude af stand til at se, at min hest råbte til himlen af ubehag. Jeg var opsat på, at min hest skulle bevæge sig på en bestemt måde, i en bestemt form. Og dengang betegnede jeg mig selv som værende typen “der træner på hestens præmisser”, jeg gik nøje op i at min hest intet manglede – hun skulle bare have det godt. Men det havde hun ikke – det kan jeg tydeligt se nu.

Jeg deler her et billede jeg tidligere syntes var super fedt – En fremadgående hest i “rette form” – power og wow-effekt (eller.. det lugtede i hvert fald lidt af det). Et billede jeg stolt viste frem på fjæsen. Når jeg ser på det i dag, får jeg ondt i maven over at se udtrykket i min hoppes ansigt – hun nyder absolut ikke situationen her, tværtimod udviser hun en del tegn på ubehag:

milatrav2

Jeg kan huske, at hun piskede med halen, når jeg pressede hende lidt ekstra som på billedet her, og som du måske kan ane, er der sammentrækninger af musklerne omkring øjne, mund og udspilede næsebor, ligesom ørerne er “sænket ud til siden”. Jeg har sørme endnu et par eksempler – hvor det er endnu tydeligere:

Mila trav mila painface1

Trekantede øjne, spids mule, masser af spænding.. jeg kunne måske undskylde mig med, at det jo bare er et “øjebliksbillede”.. jojo, der var vel nok billeder, hvor hesten ikke så helt så presset ud.. men der er ingen undskyldninger; hesten på billederne viser tydelige tegn på ubehag – sandsynligvis smerte. Og det var mig der pådrog hende det. Mig, der ellers altid red hende med en “let kontakt” og stilede efter, at hun skulle gå i eller foran lod.. billederne viser det modsatte.

Og hvorfor udstiller jeg så mig selv på denne måde?

Det gør jeg for at fastslå at ingen er fejlfri. Vi har allesammen lært at gøre tingene på forskellige måder, vi har allesammen hver vores opfattelse af “god hestetræning”. Men i mine øjne er verdens bedste hestetrænere de, der tør standse op og være undrende på, om der mon kan være andre måder – om der findes andre veje til endnu bedre træning, endnu bedre vilkår, for både hest og rytter. En træner, der formår at aflæse hesten og hele tiden designe træningen efter hestens velbefindende – fremfor at proppe hesten ind i en kasse, den ikke kan være i.

Jeg er måske lidt selvfed, sådan at påstå, at jeg befinder mig iblandt de bedste hestetrænere. For det er jo det jeg påstår – eftersom jeg på ingen måde er færdig med at blive klogere. Jeg tør udvikle mig og blive klogere – jeg tør indse, at det jeg sagde for tre – seks eller ti år siden, er noget, jeg ikke er enig i længere. Og jeg tør stå ved det, og lade andre folk tænke, tro og sige lige præcis det, de har lyst til.

Lad dette være en opfordring til, at du tør være nysgerrig på, om tingene faktisk er helt sådan, som du tror de er. Har din hest det så godt, som du tror? Oplever din hest, at du byder den lette hjælpere og positiv kontakt i træningen? Kan der muligvis skrues på nogle ting – kan du muligvis blive endnu bedre til, at aflæse og lytte til din hest?

Og når det så er sagt – så husk at klappe dig selv på skulderen for at gøre det bedste du kan allerede – velvidende at der er plads til forbedring 🙂

//Lisette

Intuition og indfølelse..

Jeg elsker at nørde hest – fodring, hove, hestehold, indlæringsteori, anatomi, udstyr.. plus det løse. Jeg finder det vildt spændende at dykke ned i al den viden om heste, jeg overhovedet kan få fingre i.. 

Men når jeg underviser, træner heste, holder mine online forløb og deslige, bunder det hele i så meget mere end teori og “how-tos”.. det ville naturligvis være super nemt, hvis blot man kunne hive en opskrift frem, følge den slavisk og nå i mål på den måde. Men når man – som jeg, og de fleste af mine elever – ønsker at skabe en dyb og harmonisk forbindelse til sin hest, skal der langt mere til.. der skal intuition og indfølelse til.

It takes love over gold, and mind over matter, to do what you do that you mustwhen the things that you hold can fall and be shattered, or run through your fingers like dust

Ovenstående er et af mine yndlings-citater fra et dire-straits nummer (som jeg indimellem hører for fuld skrald når jeg kører bil.. kan ikke lade være) og det siger så meget.. “It takes love over gold, and mind over matter, to do what you do that you must, when the things that you hold, can fall and be shattered, or run through your fingers like dust”… I hesteverdenen er man succesfuld, hvis man formår at ride sin hest på et bestemt niveau, det giver respekt at have en hest med en anerkendt stamtavle, udstyret skal matche, og ridestøvlerne skal skinne..

Men hvad med indfølingen, kærligheden, passionen, glæden.. den dybe lykkefølelse når man rider afsted ud under åben himmel sammen med sin bedste ven? Er det ikke i virkeligheden dét, der er så fantastisk ved hestene? At tiden kan gå i stå, og man kan være.. bare være og nyde.

Citatet fortæller mig – og minder mig om – at være ydmyg og respektfuld, at give mig tid og rum til at lytte til min hest, til at mærke efter og fornemme, hvordan min hest har det. De fortæller så meget, hvis bare vi gider lytte. Et vip med ørerne, deres levende øjne og sarte mule. Hvis vi stopper op og ser, mærker og fornemmer, er der så meget mere.. og der ligger et kæmpe potentiale, hvis vi formår at tage hensyn til det, hesten fortæller os undervejs. En dygtig rytter er i mine øjne én, der giver sig tid til at mærke efter, hvad det er hesten har brug for, for at kunne fungere sammen med os i harmoni. Vi vil gerne så meget sammen med vores hest – og det kan sagtens lade sig gøre på et ordentlig og respektfuld måde, hvor hesten trives mere end godt – hvis vi husker at glemme vores endelige mål for et stund, og se hesten som den er og bare være.

Jeg tror det er én af de største lektier hestene kan lære os – bare at være og at acceptere status quo.

Milaogmig

//Lisette Norah

 

Tanker om hestehold..

Der er mange måder, at holde hest, og mange holdninger til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Nogle heste kommer ikke ud, eller i bedste fald på ene-fold ganske få timer i døgnet, andre er ude i de lyse timer i døgnet og på stald om natten, og så er der de, der går ude døgnet rundt.

Jeg har trænet andres heste, og haft mine egne, og oplevet alle scenarier. Konkurrenceheste der størstedelen af døgnet blev holdt i bokse, for at minimere evt. skader. Helt traditionel opstaldning med boks om natten og fold i dagtimerne. Stråfoder ad libitum – eller stråfoder i begrænsede mængder. Forskelligt valg af stråfoder, og kraftfoder i forskellige afskygninger.

Tidligere tænkte jeg ikke så meget over det.. heste skal på boks, og helst også på fold. Det er jo sådan man gør – ligesom med så meget andet i ridesporten, er det “sådan vi altid har gjort”.

Heldigvis faldt jeg pladask for min gamle oldenborger hoppe, ved allerførste blik – hun kostede mig dyrt i diverse behandlinger af dyrlæger, kiropraktorer, kranio-sakral-terapeuter, akupunktører, hovsmede, diverse udstyr og ikke mindst special foder i stride strømme – hun har kostet mig ret så dyrt, og hun har været hver en krone værd.

Hun blev øm forskellige steder i kroppen, hun havde ømme såler, hævede bagben, tålte ikke græs og det var praktisk talt umuligt at finde foder hun trivedes på. Jeg prøvede alt muligt. Hun var opstaldet traditionelt de første år jeg havde hende, og jeg var klar over, at hun var typen der skulle begrænses i græsindtag – så hun brugte en del af sommeren på en kedelig, nedbidt fold alene, eller med mundkurv på. Men hun trivedes stadig ikke. Også selvom jeg trænede hende dagligt – både dressur og lange ture. Hun var sur og trist, hun var øm i hele kroppen on/off, hendes hove var umulige at holde, så hun måtte have specialbeslag, men hun blev aldrig rigtig god i sin krop.

Det satte tanker igang hos mig – hvordan kunne jeg mon få min elskede hest til at trives? Jeg begyndte at undersøge nye muligheder – ligesom jeg også undersøgte nye måder at træne heste på – mere hestevenlige træningsmetoder. Jeg begyndte at få øjnene op for, hvad der reelt er sundt og naturligt for hesten, mere end hvad der er belejligt og rart for mig som rytter. Jeg begyndte at se, at alt det jeg tidligere havde udsat mine heste for, slet ikke var i overenstemmelse med, hvad der reelt er velfærd for hesten.

I forbindelse med min søgen efter en god løsning for min hestes hove, lærte jeg en dyrlæge og hov-trimmer at kende, som introducerede mig for en helt anderledes måde at holde hest på. Open-minded som jeg er, begyndte jeg at søge ny viden om emnet, og var heldig at få mulighed for at indrette et stort stykke jord lige som jeg ville. Aldrig har jeg knoklet SÅ meget på SÅ kort tid – men jeg skal hilse at sige, at de sidste fødselskilo fra min førstefødte forsvandt.

pp1

Jeg fik indrettet en vandrefold. Her skulle hestene vandre i et kuperet terræn, op af bakker, for at gå fra stråfoder til vand, til ly og læ, saltsten og forskellige planter. Min hoppe, der på det tidspunkt var virkelig dårligt fungerende i sin krop – sådan helt generelt – blomstrede efter ganske kort tid i vandrefolden. Hun satte fine muskler, hun blev blank i pelsen, og hendes elendige hove var i tydelig bedring. Hendes allergier var stort set ikke tilstedeværende, og ikke mindst fik jeg en glad og tilpas hest, jeg rent faktisk kunne ride på med god samvittighed. Det endte sågar med, at mine behandlere kun havde rosende ord at sige om hende, hvor de normalt havde en liste af punkter, der ikke fungerede i hendes krop. Det føltes SÅ godt, at jeg havde hjulpet hende til at trives, og det gav så god mening for mig.

pp5

Heste er bygget til at vandre, de er skabt til at æde forskellige planter og urter de finder i naturen, løbende i løbet af døgnet. De er skabt til at være sammen med andre heste døgnet rundt. De er på ingen måde skabt til at stå stille inde i en kasse og æde flere timer i streg. Og de er slet ikke skabt til at æde det fede græs vi planter på vores hestefolde.

Desværre gik det sådan, at jeg måtte opgive min elskede vandrefold. Da jeg flyttede min hest i almindelig opstaldning igen – med stor fold om dagen, og boks om natten, og med masser af godt stråfoder døgnet rundt, samt det samme allergivenlige foder hun havde fået i vandrefolden – blev hun hurtigt dårlig i kroppen. Faktisk til et punkt, hvor hun var så øm i sålerne, at hun ikke kunne gå fra boks til fold.

Hun fik specialbeslag på igen. Hun blev sur og trist igen. Hun blev øm i kroppen igen. Og jeg blev rigtig frustreret og ked af det – igen. Jeg havde igen flere behandlere ude, for at få afgjort, hvad der var i vejen med hende – men ingen kunne helt afgøre, hvad det specifikt var. Nogle pegede på spat, nogle på allergi, andre på noget tredje og fjerde. Foder, træning, udstyr osv. blev tjekket og fundet i orden. Når jeg den dag i dag lister tingene op, er jeg ret sikker på at pilen peger i retning af cushing.

Jeg søgte dengang igen efter en vandrefold – eller i det mindste en god løsdrift. Og intet kunne jeg finde. Min hest stod, sur og trist med hævede bagben, ømme såler, hævelser rundt omkring på kroppen og blev tiltagende dårligere i krop og sind. Jeg havde svoret, at jeg ikke ville udsætte hende for dette igen, men havde ikke mulighed for at skabe de rette forhold for hende, så hun kunne trives. Til sidst valgte jeg at give hende fred.

 

Nu har jeg en dejlig fjordhest, som meget vel kunne ende som min gamle hoppe. Hun er typen, der ikke tåler græs, og som meget hurtig bliver tyk og får dårlige hove. Og jeg er så heldig, at hun bor i en vandrefold i nærheden. Her får hun godt stråfoder ad libitum, hun vandrer en del kilometer i løbet af et døgn, hun er sammen med sine foldkammerater – og hun kommer uden tvivl til at trives godt i dette miljø. Jeg og staldejer har netop været ude og se en vandrefold og indhente inspiration, som vi kan bruge til at optimere vandrefolden med – jeg kan kun opfordre alle andre til at undersøge emnet.

Indimellem ville jeg ønske, at min gamle hoppe havde fået endnu en chance for, at få et liv i trivsel og sundhed – Jeg vælger at tro, at den beslutning jeg tog dengang, var den bedste for os begge to, og mon ikke hun er én af de smukke stjerner der beriger nattehimlen? Hun vil altid være i mit hjerte.

Milaogmig

Der er mange måder at holde hest, og der er ikke nødvendigvis én opskrift, der er den eneste rigtige – ligesom med så meget andet indenfor hesteverdenen. Det bedste vi kan gøre er, i min optik, at være nysgerrige og åbne – og turde gå nye veje. At turde udforske forskellige muligheder, for at optimere vores hestes trivsel. Man kan heldigvis altid blive klogere 🙂

//Lisette Norah

 

Hesten som healer..

Vi kan gøre hvad som helst vi ønsker med vores hest. Hvis bare vi giver det tid, tålmodighed og træning, så er alt muligt.

Men én af de kundskaber, jeg altid har nydt allerbedst af, lige siden jeg var en lille pige, er deres evne til at heale. Deres evne til bare at være der, deres evne til bare at stå dér og lytte, og holde på alle ens dybeste hemmeligheder og smerter.

Der er mange ting jeg ikke deler med min omverden – udover de ganske få, der får lov til at komme helt ind på livet af mig, og som jeg tør betro mig til. Heriblandt naturligvis min hest, for den sladrer ikke til nogen, den dømmer mig ikke, den er der bare og lytter.

Men nu vover jeg at dele min største smerte i mit liv med dig – fordi jeg ønsker at hjælpe andre, der har måttet opleve lignende i deres liv.

Jeg er vokset op i en familie med en storesøster, en lillesøster, en mor og en far. Og en pony – mit et og alt.

Udadtil var vi vel egentlig en meget almindelig familie, der var bare den detalje, at mine forældre ikke helt magtede forældrerollen, og det blev værre igennem årene. Psykisk sygdom og alkoholisme fyldte mig og mine søstres hverdag, og følgerne deraf var for mit vedkommende ekstremt lavt selvværd, en tro på, at jeg på ingen måde kan bidrage med noget som helst godt til denne verden, fordi jeg ikke betyder noget – jeg er bare i vejen. Skyldfølelse op til begge ører, fordi jeg var en dårlig datter, en dårlig veninde, og generelt bare ikke gjorde det rigtige, og jeg var i vejen for min omverden. Jeg blev en rigtig pleaser, der forsøgte at please alt og alle omkring mig – det lykkedes bare aldrig, og jeg skuffede igen og igen, ingen så min indsats, ingen værdsatte den. Min dårlig-selvværds-pulje blev hele tiden fyldt mere og mere op.

Jeg kan huske, at min storesøster grinte af mig, fordi jeg kunne stå i timevis og hygge om min pony og snakke med den. Og jeg er helt sikker på, at en stor del af årsagen til, at jeg har klaret mig så godt på min videre vej, skyldes hestene. Jeg har altid haft hestene. Hver dag efter skole brugte jeg timer på mine ponyer, og senere, efter mine forældres skilsmisse, brugte jeg timevis i en stald, hvor jeg havde min pony og hvor jeg fik lov at træne og tilride nogle af stedets heste. Jeg boede der næsten – det var mit tilflugtssted, mit fristed. Selv i gymnasietiden med lektier op til begge ører, blev hestene sat øverst på listen.

 IMG_5418 2

Udover at heste er gode til “bare at være” og til at lytte, er de jo også fantastiske til at være ærlige. Du får det tilbage, som du sender ud. Det kræver, at man er åben for at lytte til det, hesten viser, og det kræver at man smider forestillingen om, at hesten er ude på at drille, snyde og være fræk helt væk – men gør man det, bliver det tydeligt, at der hele tiden er en årsag til, at hesten reagerer som den gør. Hvis du er for pleasende og sød, er du utydelig i kommunikationen, hvilket i mange tilfælde resulterer i, at hesten går over dine grænser, eller i hvert fald gør noget helt andet end det, du ønsker. Ligesom du sikkert oplever mange mennesker gør. Du må lære at være sikker på dig selv, at stole på dig selv, at mene det, du siger – på en ordentlig måde, naturligvis. Måske er det omvendt, at du sætter dine grænser for tydeligt, at du er for voldsom og hård i din kommunikation – så skal du lære at bløde op og komme mere i kontakt med dine tanker og følelser. Og på den måde fungerer hesten som et spejl, men uden at fordømme dig. Den kan stadig lide dig, helt ligesom du er.

Jeg har mødt mange heste, og de har alle lært mig noget nyt om mig selv. Men først da jeg som voksen købte min egen hest, mødte jeg den hest, der skulle vise sig at lære mig mest af dem alle. Hun var en sensitiv med samtidig frembrusende og “viljestærk” hest. Hun mindede på mange måder om mig selv – kan jeg se nu 🙂 Hun betød så uendeligt meget for mig, og hun udfordrede mig irriterende meget – og hun lærte mig mere, end nogen bøger i hele verden nogensinde kunne. Jeg er hende evigt taknemmelig for alt det, hun har givet mig, og jeg savner hende hver dag.

284512_10150255398864507_230938_nJeg har sat mig for at hjælpe dig, der af den ene eller anden grund oplever blokeringer i dit liv – det kan være, at du ikke tror, du er noget værd? Det kan være, du altid sætter andre foran dig selv? Måske har du svært ved at mærke din egen krop og være i kontakt med dine følelser? Måske har du ingen grænser, eller har svært ved at mærke hvor de går? Måske har du svært ved at fungere i sociale sammenhænge? Måske føler du dig forkert? Måske føler du, at det er svært at finde mening med livet?

Del gerne dine tanker, måske har du også en firbenet terapeut?

//Lisette Norah

 

Flooding – nej tak!

Midt i søndags-hyggen i mine favorit-ridebukser, sad jeg og kiggede lidt på facebook – og blev fanget af et indlæg i en hestegruppe, omhandlende Monty Roberst og hans træningsmetoder. Der blev spurgt til folks holdning til træningsmetoden, på den tilhørende video, hvor Monty sadel – og ryttertilvænner en hest på en halv time. En halv time. Dét er hurtigt. Dette opslag førte til en lang og god debat, med mange forskellige holdninger, og overraskende mange fandt hans træningsmetoder gode.

Og nu kan jeg simpelthen ikke lade være med at skrive et blogindlæg om det, fordi jeg synes det er så vigtigt at lære at skelne imellem god og dårlig horsemanship. Min pointe med dette blogindlæg er ikke at hænge nogen ud – men at belyse tingene fra hestens synsvinkel – hvad er det egentligt, hesten oplever? Og hvordan kan vi egentligt lave et set-up, der er positivt og rart for hesten? 

Til dig der ikke kender til de ovennævnte træningsmetoder, så vil jeg kort opsummere hvordan det foregår: Monty har hesten i en rund arena/rotunde, han jager hesten rundt og rundt, indtil hesten giver op, udviser en rolig adfærd og tilbyder ham sin kontakt. Hesten følger ham så og er kropsligt i ro. Monty er hele vejen igennem rolig i sit kropssprog og taler med en rolig stemme.

Monty giver hesten en sadel på, og jager hesten afsted igen. Hesten bukker og løber, og udviser en hel del stressrelateret adfærd. Når hesten bliver “lidt roligere” får den lige et par dask med longesnoren på sadlen, lige for at gøre hesten opmærksom på, at sadlen stadig er der. Hesten reagerer voldsomt igen, men efter noget tid opgiver den. Hesten finder ud af, at den ikke kan få den farlige ting til at “gå væk”. Dernæst kommer rytterdelen.

Det lyder måske meget tilforladeligt?

Der er flere måder at vænne hesten til nye ting – og man kan basere træningen på negative oplevelser og frygt – og så kan man basere træningen på positive oplevelser og tillid. Jeg ved godt hvad jeg vælger.

Rent læringsteoretisk set, er metoden Monty anvender det vi kalder “flooding”. Begrebet flooding betyder, at man udsætter hesten for en overvældende mængde  stimuli på én gang, og lader hesten udvise en hvilken som helst adfærd – man afventer at hesten selv stopper adfærden igen. Det gør den i de fleste tilfælde også – fordi den opdager at den på ingen måde kan slippe ud af situationen. Hesten bliver således tillært hjælpeløs. Hesten oplever at det er negativt at være sammen med mennesker, at det er negativt at blive trænet. Der skabes en negativ association til hele træningssituationen. Men den “finder” sig i det, fordi den ikke har nogen anden udvej. Metoden er hurtig og effektiv – det kan der ikke herske tvivl om, og måske er det derfor, så mange bifalder denne metode?

Jeg vil nu langt hellere, at min hest synes det er rart at være sammen med mig og at blive trænet og håndteret. Jeg ønsker at min hest har tillid til mig – at den ved, hvad den kan forvente af mig, at den oplever forudsigelighed og får masser af positive oplevelser sammen med mig. Ikke alene er det rarest for hesten – det er også mest sikkert for mig, hvis vi skulle komme i situationer hvor hesten bliver presset på den ene eller anden måde.
sadelpå2

Derfor anvender jeg gradvis tilvænning, når min hest skal vænnes til noget nyt. I eksemplet med sadlen, vil jeg præsentere sadlen for hesten lidt af gangen – den får lov at snuse, mærke og røre, og den bliver belønnet for denne undersøgeadfærd ved at blive nusset/kløet og får godbidder, ligesom jeg fjerner sadlen igen. Næste gang kan sadlen komme lidt tættere på. Efterhånden kan jeg “larme” lidt med sadlen. Sadlen kan nærme sig ryggen. Røre ved siden af hesten. Holdes over ryggen på hesten. Ligges på hesten. Alting foregår lidt efter lidt, og er afstemt efter hvordan hesten reagerer, og hvor den ligger i stressniveau.

På samme måde bliver hesten præsenteret for gjord og bøjler, og første gang gjorden spændes, er den spændt løst, og bliver spændt af med det samme igen. Masser af belønning, step-by-step og en rolig atmosfære, og hesten vil snart være helt okay med den her sadel – og vil ovenikøbet forbinde situationen med noget positivt. Ja – denne metode varer oftest længere end en halv time, og hesten har sikkert også brug for pauser undervejs, så træningen strækker sig over flere dage. Men hvad gør det, når resultatet er en rolig og tillidsfuld hest?

Hvis du ønsker at dykke mere ned i hestens adfærd og i de læringsteoretiske begreber, og opleve mere harmoni i samarbejdet med din hest, kan du finde min gratis e-bog lige her:

http://lisettenorah.dk/gratis-e-bog-mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest/

Rigtig dejlig søndag derude!

Lisette Norah

 

 

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 4.

4. søndag i advent. 

Så blev det 4. søndag i advent, og i dette afsnit skal vi omkring hvordan du aflæser din hest, og spotter evt. mistrivsel.

Første søndag i advent var emnet hestens naturlige adfærd – hvis ikke du har læst indlægget, kan du finde det lige her:

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 1.

Anden søndag i advent var emnet den læringsteoretiske del, der omhandler at træne hesten til at udvise mere af en given adfærd – hvis ikke du fik læst det indlæg, kan du finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-2/

Tredje søndag i advent handlede om den læringsteoretiske del, der omhandler at vænne hesten til forskellige ting – du kan finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-3/

Èn ting er at have styr på den teoretiske del af hestetræning – men uden indføling og evne til at aflæse, hvordan hesten har det, er det svært at tilpasse træningen til det behov, den enkelte hest har. I det følgende får du nogle konkrete ting, du kan have med i overvejelserne, når du skal vurdere hvordan din hest har det i træningen – men også generelt..

Forebyg..

Det er altid bedre at forebygge, end at reparere, så det er en stor fordel at sørge for, at hesten bliver passet med smed, hestetandlæge og dyrlægebesøg, at den får det foder og de tilskud der passer til dens behov, og tjekkes, samt ved behov behandles, for orm flere gange årligt. I det hele taget er det en god ide at være kritisk når du vælger fagperson – jeg vælger altid fagpersoner jeg føler er bedst til at hjælpe og rådgive, og som kan forklare hvorfor og hvordan.

En anden vigtig ting er, at sørge for, at sadel, bid og øvrigt udstyr er tilpasset dig og din hest – ikke alene kan det blive dyrt i regninger, til den behandler der skal ud og rette op på evt. skævheder og ømheder forårsaget af en dårligt tilpasset sadel – det kræver også genoptræning og ikke mindst bliver hesten udsat for unødig smerte. Dårligt tilpasset udstyr begrænser også hesten i forhold til at gøre det, vi beder den om, da dens krop har ringere arbejdsbetingelser. Når vi ved at hesten har det godt i sin krop og at udstyret passer, kan vi med god samvittighed træne hesten. Ligeledes får vi også en mere rent billede af, hvordan hesten tager imod træningen. En hest der har det godt i sin krop, tager bedre imod læring og ikke mindst, bruger den sin krop sundere.

Det kan også være hjælpsomt at se på hvilket miljø hesten bor i – og om det er optimalt. Jeg vægter f.eks. foldtid, godt stråfoder ad libitum, en harmonisk flok og rolig og fornuftig håndtering af hestene højt, og ikke mindst muligheden for at medbringe eget krybbefoder, så jeg kan styre præcist hvad min hest får af tilskud, vitaminer, mineraler og huldgivende (udover stråfoderet).

Stress hos hesten.

I første afsnit var jeg kort omkring stress hos heste, og vil blot her nævne, at der er mange ting, der kan stresse hesten i det omgivende miljø. Vi bør altid stile efter at træne med et lavt stressniveau (hvilket du kan læse mere om i del 2 og 3), men udover træningen, er der også andre ting der kan stresse. Blandt andet social isolation og for lidt fold tid og dermed for lidt mulighed for at udvise naturlig adfærd. Dårlig håndtering af hestene, disharmoni i flokken, mange events/stævner hvor hesten er højt i stressniveau er også med til at stresse hesten – og jeg kunne blive ved.

Sådan spotter du mistrivsel hos hesten

En anden ting der virkelig kan stresse hesten, er hvis den har ondt eller føler ubehag i øvrigt. Der er flere indikatorer på, at din hest mistrives, og det er forskelligt hvor tydeligt hesten viser det.

Det kan blandt andet vise sig ved, at hesten er “nedstemt”, udviser en ændring i adfærd, ikke spiser optimalt, ikke yder optimalt i træningen, den kan have øget temperatur og være hævet og/eller varm.

Tag dig tid til at kigge på din hest, hvor den er uden rytter og kan bevæge sig frit, f.eks. i en løs longe. Se efter at hesten takter rent, om den “træder igennem” eller korter sine skridt, om den virker blød og smidig i sine bevægelser, eller “hakkende og stiv” og se hvad den siger til, når du beder om øget tempo – måske ligger den ører, bukker/sparker eller lignende, hvilket kan være en indikator på, at hesten er generet af et eller andet.

Hvis hesten i håndtering udviser en uønsket adfærd, bør du også være nysgerrig på, om der er noget der generer den. Bliver den “sur” når du kommer med sadlen? Når du ligger sadlen på og spænder gjorden? Står hesten ikke stille, når du skal op på den? Udviser hesten uønsket adfærd i træningen og er det værre i nogle situationer end andre?

Lær hestens “pain face” at kende..

pain-face-mila

Du har måske før hørt udtrykket “equine pain face”, som er en “guide” skabt af forsker Karina Bech Gleerup – jeg synes den er vigtig at nævne i denne forbindelse.

Når hesten føler ubehag og/eller smerte, udviser den som regel flere af følgende udtryk i sin ansigtsmimik:

  • sænkede ører – afstanden mellem ørernes base bliver større.
  • sammentrækning af musklen over øjet.
  • Øjne der stirrer anspændt.
  • Sammentrækning af ansigts musklerne.
  • Udvidede næsebor (udvidede fra midten og ud)
  • Mulens form er kantet med sammenpressede læber og en flad hage.

Bemærk generelt hvilken adfærd din hest udviser, og når du ved at hesten har det godt i sin krop og udstyret passer, kan du se på, om der er noget i håndteringen og træningen, hesten frustreres af – og dermed har du rig mulighed for, at se på, hvor der skal laves nogle ændringer. Husk igen på, at hesten hverken er fræk eller forsøger at rende om hjørner med dig – den reagerer rent instinktivt på sine omgivelser.

Når vi formår at aflæse hvordan hesten har det, og er opmærksom på at gøre det, der skal til for at skabe de bedste betingelser for at vores heste har det godt, bidrager det i høj grad til det harmoniske og tillidsfulde samarbejde med hesten.

Mit håb er, at du har fået en masse godt med fra denne adventskalender, som du har lyst til at tage i brug når du tilbringer tid sammen med din hest – og ikke mindst ønsker jeg, at du og din hest oplever masser af dejlige timer sammen med endnu mere harmoni og tillid fremadrettet.

Rigtig glædelig jul <3

//Lisette Norah

psst.. vil du vide, hvordan du sænker dit og hestens stressniveau? så er der en gratis e-bog til dig lige her: 

http://lisettenorah.dk/gratis-e-bog-saenk-dit-og-hestens-stressniveau/

Mere harmoni i samarbejdet med din hest – del 3

3. søndag i advent

Så blev det 3. søndag i advent, og vi skal i dette afsnit omkring den læringsteoretiske del, der omhandler at mindske sandsynligheden for, at hesten reagerer på ting i omgivelserne.  

Første søndag i advent var emnet hestens naturlige adfærd – hvis ikke du har læst indlægget, kan du finde det lige her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-1/

Anden søndag i advent var emnet den læringsteoretiske del, der omhandler at træne hesten til at udvise mere af en given adfærd – hvis ikke du fik læst det indlæg, kan du finde det her: http://lisettenorah.dk/mere-harmoni-i-samarbejdet-med-din-hest-del-2/

LÆRINGSTEORI

Når vi skal lære hesten IKKE at reagere på sine omgivelser, er der flere måder at gribe tingene an på. For mig er det alfa omega, som med alt andet jeg i øvrigt gør med hesten, at hesten får en positiv oplevelse. Når vi skaber et positivt trænings-setup, vil vi få en hest der fremadrettet associerer pågældende situation med noget positivt – ligesom det helt naturligt vil skabe tryghed og tillid, og således danne et solidt grundlag til at skabe et harmonisk samarbejde med hesten.

Her følger nogle læringsteoretiske begreber, som er vigtige at forstå i forhold til at vænne hesten til ting i omgivelserne:

Flooding

Flooding er en metode jeg tager stærk afstand fra, fordi det i værste fald kan forværre hestens stress i forbindelse med situationen – det kan i bedste fald ske at hesten accepterer situationen, men uanset vil det IKKE skabe en positiv oplevelse for hesten. Et klassisk eksempel på flooding er, når man giver en hest sadel på for første gang, og slipper den løs på bane/hal/mark og lader den “gå amok” med sadlen på. I bedste fald vil hesten efterhånden acceptere sadlen, men vil naturligvis have en negativ association til “sadel-situationen”, og ellers kan det gå fuldstændig galt, så hesten skader sig selv i dens desperate forsøg på, at slippe for sadlen – den ved jo ikke, at sadlen ikke er farlig! Jeg har set eksempler på begge dele, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er fedt at tilride en hest, der stresser op, når der er noget på dens ryg. Flooding er desværre en ofte brugt metode, måske fordi man ikke kender til andre måder at gøre tingene på – det kan skabe problemer fremadrettet i forhold til pågældende situation.

Desensitivering (gradvis tilvænning)

Når jeg gerne vil vænne hesten til noget, den ellers er utryg ved, bruger jeg altid gradvis tilvænning. Gradvis tilvænning går ud på – som begrebet så fint afslører – gradvist at vænne hesten til noget. Når vi sørger for hele tiden at holde hestens stressniveau på et nogenlunde lavt og stabilt niveau, og kun udfordrer den til grænsen af, hvad den i forvejen kan være med til, sikrer vi at hesten får en positiv oplevelse, og dermed en positiv association til situationen, ligesom vi lidt efter lidt rykker hestens grænser.

Et godt eksempel: Jeg har en hest, der er bange for at blive sprayet med fluespray. For at vænne hende til fluesprayen, vil jeg først holde sprayen i god afstand af hesten uden at sprøjte. Efterhånden kan jeg komme tættere på med sprayen og til sidst røre hesten med sprayen. Hele tiden sørger jeg for, at hesten er okay med det der sker – sker det alligevel, at hesten stresser, noterer jeg mig, hvor i processen hesten stresser, og bevæger mig et step før det – og snart kan vi rykke til næste step, derefter næste og så fremdeles. Jeg kan starte med at spraye med vand i flasken og når hesten er tryg ved det, kan der komme fluespray i (som ofte lugter grimt, hvilket hesten muligvis også reagerer på). For hver gang jeg ændrer noget i situationen – f.eks. sprayer med vand og senere med fluespray, starter jeg altid “forfra” og sprayer i afstand af hesten. 

 

Gradvis tilvænning kan med stor fordel suppleres med:

Overskygning: 

Overskygning går i sin enkelthed ud på, at overskygge “det farlige”. En nem og god metode kan være, at bakke hesten et par skridt, og belønne hesten for at bakke kort efter, med en godbid eller nus/klø.

milasne2

Et eksempel på et godt trænings-setup, hvor jeg anvender overskygning:

Min gamle hoppe var dødsens-angst for køer. Og da der flyttede en kæmpe flok køer ind på en fold der lå på ruten til skoven, var det meget nødvendigt for mig, at vænne hende til køerne. Min hoppe var vant til at bakke et par skridt og blive belønnet for det med en godbid – så jeg gjorde som følger: Jeg trak hende afsted på ruten, imens jeg holdte øje med hendes stressniveau. Så snart hun begyndte at være opmærksom på, at vi nærmede os køerne, standsede jeg hende, bakkede hende og belønnede hende. Derefter gik jeg tilbage i retning hjemad – hvilket også var med til at sænke hendes stressniveau, da hun i det tilfælde slipper for ubehaget. 

Jeg gentog denne øvelse masser af gange, og for hver gang kom vi tættere på køerne, indtil vi til sidst stod klods op af folden og en flok stirrende pletter, og lavede bak og godbid. Det endte med, at min hoppe kunne rides forbi og ligefrem stoppe op lige ved siden af flokken af farlige pletter – hun havde jo lært, at det er her man skal standse og få en godbid. Ergo havde hun udviklet en positiv association til køerne. 

På dage hvor køerne kom “hoppende” (på den farlige måde, kun køer kan) eller hvis der blæste lidt rigeligt og min hoppe måske blev lidt ekstra opmærksom, gentog jeg blot bak og godbid, uanset om jeg gik ved siden af, eller sad i sadlen. Idet min hoppe havde udviklet en positiv association til “bak-godbid”-situationen, var dette setup altid med til at sænke hendes stressniveau, blot jeg lige sørgede for at holde øje med kun at gå til grænsen af, hvad hun pågældende dag kunne honorere. 

I eksemplet er baksignalet og godbidden det, der fungerer som overskygning. Og selvom hesten altså får fokus på øvelsen: bak – godbid, vænnes den alligevel til omgivelserne – super smart, og meget effektivt. Det tog ganske få træningsgange, før vi kunne skridte roligt forbi køerne – og det er trods alt bedre, end galop for fuld skrue, med hovedet under armen 🙂

Den kvikke rytter har naturligvis allerede spottet, at jeg i ovenstående eksempel ikke kun anvender gradvis tilvænning og overskygning – jeg anvender også negativ forstærkning (signal i grimen til bak, hvor jeg slipper presset i sekundet, hvor hesten bakker) samt positiv forstærkning (godbid umiddelbart efter jeg har sluppet presset i grimen), og denne kombination er yderst effektiv og hestevenlig.

Godbidder kan mere end belønne.. 

Når jeg anvender godbidder, er det naturligvis for at skabe en positiv oplevelse for hesten – idet godbidder udelukkende er positivt for hesten. Men godbidderne er ligeledes med til at sænke hestens stressniveau, idet de sætter gang i tyggerefleksen, og dermed det parasympatiske nervesystem, hvor hesten er rolig og pulsen stabil og nogenlunde lav – skidesmart, når vi gerne vil have, at hesten er rolig i bestemte situationer.

Der er flere veje til Rom..

Der er mange måder at anvende metoderne, og det er fint at være kreativ, og lave det setup, der passer til situationen. I eksemplet med køerne, er det mig og hesten, der nærmer sig køerne, men hvis f.eks. hesten er bange for en traktor, er det også effektivt at det er traktoren der fjerner sig, når hesten går hen imod den. Efterhånden kan afstanden til traktoren blive gradvist mindre.

I næste, og sidste afsnit af min adventskalender, er emnet, hvordan du aflæser din hest. Èn ting er den teoretiske baggrund, en anden – og ekstremt vigtig – ting, er at have fornemmelse for og indsigt i, hvordan hesten har det, for at kunne afstemme træningen derefter. 

Rigtig dejlig jul til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

Opnå mere flow, blødhed og fokus..

Noget af det bedste jeg ved er, at mærke at jeg har en god forbindelse til hesten; jeg oplever at hesten lytter til mit mindste vink, er blød og balanceret. En følelse man kan blive helt høj (og afhængig) af.

Selvom hesten er veltrænet og kender signalerne, er det dog ikke en selvfølge at denne gode forbindelse opstår – men der er nogle konkrete værktøjer, du kan tage i brug for at skabe den:

Brug markører

Jeg er stor tilhænger af, at bruge kegler, bomme, eller hvad som helst andet, der kan bruges til at sætte op hvor jeg eller min elev rider, og du kan anvende markørerne på ligeså forskellig vis, som du har fantasi til.

Du kan lave “smalle stier” med to bomme, hvor du skal ride imellem de to, hvilket hjælper hesten til at balancere sig i forparten, og dermed i hele kroppen.

Du kan lave “porte” med to kegler, du skal ride imellem. “Portene” kan være steder, hvor du beder hesten om længere skridt, mere fart, mindre fart, en parade – eller hvad der nu er brug for at træne. De kan også bare være med til holde hesten lige, idet du skal sigte efter at ride lige igennem portene.

Der kan evt. laves tre porte – én i hver ende af banen, og én på midten – og så kan der rides ottetaller igennem portene, gerne med en halvparade i porten på midten.

Kegler der sættes i en firkant kan hjælpe dig til at holde fokus på at ligeudrette hesten også i drejene, og det bliver tydeligt hvor hesten er mest udfordret, og dermed tydeligt, hvad i har brug for at træne mere. Ligeledes skaber det en større kropsbevidsthed for dig som rytter, da du nødvendigvis skal være præcis i dine signaler og balanceret i din krop, for at få hesten omkring markørerne uden at miste takt og flow.

Markører kan ligeledes være en stor hjælp i bomarbejde og springning, for at hjælpe hesten til at komme lige hen til og over springet.

Markørerne er også meget hjælpsomme at bruge i longearbejde, eller andet jordarbejde, så det er nemmere for dig at holde fokus på din egen – og dermed hestens – retning.

kongo

Det bløde blik

Prøv at du ser hen imod en ting på en “uanstrengt” måde, hvor du stadig kan ane omgivelserne omkring. Ingen spændinger, ingen “stirren” og ingen “kniben sammen”, men bare se hen på en ting og hold fokus der. Det kræver muligvis lidt træning, men du ved sikkert hvad jeg mener, når du har forsøgt dig et par gange.

Det bløde blik, vil hjælpe dig til at rette din krop op og frem i den retning du gerne vil – og oftest vil du opleve, at din hest bliver nemmere at styre rundt. Det er naturligvis oplagt at have de førnævnte markører tilgængelig, så der er noget at rette blikket mod – de hjælper også til at minde dig om, at opretholde det bløde blik og dit fokus.

Når du er blød i blikket, hjælper det også din krop til at slappe bedre af – og det smitter af på din hest, som også bliver mere blød at være på.

Vær kreativ..

Når du rider rundt på banen, kan det være en stor hjælp at give markørerne en betydning. F.eks. en port hvor du skal bede hesten om en halvparade, mere fremaddrift eller noget helt tredje. Øv det, der er brug for. Er det svært at styre hesten rundt på en volte, så lav markører du kan se efter og så fremdeles.

Sæt små opgaver for dig selv – for eksempel et stykke imellem to markører hvor du skal have fokus på din vejrtrækning, have fokus på at holde din krop lige og mærke lige meget vægt i hver stigbøjle – eller hvad det nu er, der er brug for hos dig og din hest.

plet1

Træk vejret!

Det lyder nok ret banalt – men sandheden er, at vi ofte kan glemme at trække vejret – sådan rigtig trække vejret. Især hvis hesten er lidt på dupperne, hvis vi har for meget fokus på én ting, eller hvis vi forstyrres i træningen.

Brug lidt tid på at få styr på vejrtrækningen. Du kan forestille dig, at du skal fylde hele maven op med luft, og først når maven er helt fyldt op, puster du langsomt ud igen.

Hvis du oplever at det hele bliver “hektisk” og at det bliver ubehageligt at sidde på hesten – så forsøg dig med et par dybe vejrtrækninger, og find forbindelsen til din egen krop. Jo bedre du bliver til at trække vejret, des roligere bliver hesten.

Tænk positivt.

En sidste ting, som jeg mener også er vigtig, er at tænke positivt. “hvad nu hvis…” – tanker bliver parkeret udenfor banen, og erstattes af tanker om hvad du gerne vil. Det kan være helt konkret “nu rider jeg ned af langsiden”, der kan også kobles følelser eller fornemmelser på: “En blød trav” og lignende – alt afhængig af, hvad det er du gerne vil opnå.

Når du bliver rigtig skarp til at implementere metoderne i praksis, vil du opleve mere flow, harmoni og blødhed i træningen af din hest 🙂

Rigtig god træning til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah