Når hestens eksteriør udfordrer..

Nogle heste er født med eksteriørmæssige fordele.. og så er der dem, med knapt så mange fordele. Det giver nogle udfordringer i træningen, og det kræver en ekstra indsats at få hesten til at bevæge sig sundt..

Vi kan have tendens til at ville forme hesten med tøjle og pres, men det er i virkeligheden kun med til at skabe endnu større udfordringer.

Jeg selv har altid haft en særlig kærlighed for de racer, der typisk er udfordrede i deres krop – heldigvis synes jeg det er spændende at nørde i, hvordan jeg kan styrke denne type hest bedste muligt.

Jeg har netop afholdt kursus omkring den forpartstunge hest – og her kom forskellige typer heste “på banen”, som glimrende case-materiale til at tale videre om hvorfor og hvordan. 

Jeg havde taget min egen gule-mule med, som i dén grad er udfordret af sin tunge forpart og stadig forholdsvis slappe underlinie, samt spændte lænd. Grunden til hendes udfordringer er (udover hendes naturligt tunge krop) at hun har udfordringer med at aktivere brystmuskulaturen og løfte sig fortil, så bagbenene kan komme med. Derudover har hun svært ved at holde ligeudretningen på venstre volte.

Her havde vi fokus på, at få mobiliseret og balanceret forparten ved hjælp af forskellige øvelser, blandt andet denne “zig-zag” øvelse, som “åbner” op i brystkassen, mobiliserer og styrker forpartsmuskulaturen:

På samme måde havde Stines ismule brug for hjælp til at løfte forparten af jorden; så snart hans hals/hoved holdning bliver for høj, overtager underhalsen,  brystkassen og ryggen ryger ned og han bliver hektisk og ude af takt. Han havde brug for hjælp til at være lige i brystkassen, som udgangspunkt for at kunne løfte sig, og få bagbenene med;

Da først han blev lige i brystkassen, skabte det plads til at han kunne strække sig frem og løfte sig i brystkassen – og så fik vi en lækker rentaktet trav OG galop – noget som ellers har været svært for ham tidligere.

Tine var også med og fik en lektion på hendes hoppe, som eksteriørmæssigt er overbygget. Derudover havde hun tendens til at “gå catwalk” og havde svært ved at gå ligeud og holde sig balanceret i kroppen. Hendes brystmuskulatur var underudviklet og spændt, så mit udgangspunkt var først og fremmest at løsne op i brystmuskulaturen, åbne op i brystkassen og “skille forbenene ad”; her varmede vi blandt andet op med en bomøvelse;

På billedet her, ses tendensen til den smalle forpart/forbenene i “catwalk”;

På billedet herunder, ses hvordan hoppen åbner op i brystkassen – øvelsen strækker, mobiliserer og styrker forpartsmuskulaturen. Hun har stadig tendens til at være lidt skæv i kroppen i øvelsen her;

Èn af de største udfordringer rytteren oplevede med sin hest var, at hun var meget flad i galoppen og langsom. Årsagen skal findes i forparten, som var ubalanceret og usmidig, så hesten ikke kunne løfte sig ordentligt af jorden fortil. Samtidig blokerede forparten for bagpartens energi.

Da forparten kom bedre på plads, og vi fik mere ligeudretning, kunne vi bede om mere energi bagfra, og der kom nogle fine momenter, hvor hun fik mere løft fortil. Der ligger et stykke arbejde forude for denne ekvipage, i forhold til at få styrket, smidiggjort og balanceret brystkassen, så hun løftes mere fortil. Faktisk vil man ved den rette træning fysisk kunne se, at hesten bliver mere harmonisk at se på, rent eksteriørmæssigt, og deraf også en sundere bevægelse med tiden.

Endelig var Tina og hendes unghest med.. sådan en type der blot skulle hjælpes lidt på vej, og så så det lækkert ud. Til at starte med, kom han hurtigt ud af balance og “væltede” ud eller ind af volten. Da Tina fik styr på at ligeudrette hans brystkasse, kunne han strække sig frem til biddet og løfte ryggen, samt aktivere og løfte brystkassen bedre. Så blev der plads til energien fra bagbenenes afskub, og han blev så vældig fin at se på;

Uanset eksteriør – om hesten er mere eller mindre “heldigt” bygget – Skal vi altså rigtig ofte finde årsagen til hestens udfordringer i hestens forpart. Når først forparten “spiller”, er det forholdsvis ligetil at få resten af hestens krop til at fungere sundt. (og hvem vil ikke gerne have en sund og stærk ridehest, der trives i sin krop?)

Hvad er udfordringerne hos din hest?

de bedste hilsner

Lisette Norah

psst.. hold øje med min kalender; jeg holder løbende kurser – og kommer også gerne til dig for at afholde kursus.

Du kan se mere her: http://lisettenorah.dk/kalender/

 

3 gode grunde til, først og fremmest, at få ro på hesten.

Indimellem kan hesten have travlt med at holde øje med omgivelserne – især hvis den er “med i byen”, hvor der er masser af nye indtryk. 

Det kan ofte betyde, at hesten pludselig ikke reagerer helt så godt på vores signaler. Det kan være svært at få samme gode resultat, som vi får, når vi træner hjemme – og det kan være ret frustrerende, hvis man er taget afsted for at få mest muligt ud af et kursus eller for at få en nogenlunde placering til et stævne. 

Og så er det vi som ryttere kan være tilbøjelige til at ville kontrollere hesten – vi skruer op for presset (måske endda en del, fordi hesten er svær at få ordentlig kontakt til). Vi kommer til at spænde op i kroppen og får en overfladisk og hektisk vejrtrækning – hvilket kun er med til at stresse hesten yderligere.

Hvis jeg har en elev med en hest der er højt i stressniveau bruger jeg altid den første del af lektionen på, at få hesten til at falde til ro. Måske ender vi faktisk med at bruge hele lektionen – det afhænger af hesten – og rytteren.

Det kan muligvis være frustrerende, hvis man gerne vil arbejde med bestemte ting, og så ender med at skridte rundt og rundt for at få styr på vejrtrækningen og få ro på hesten – men der er flere grunde til, at det er super vigtigt at tage sig tiden til det;

  • Negative oplevelser = negative associationer. 

Hvis vi er interesserede i, at tage vores hest med i byen fremadrettet, er det en god idé at give hesten masser af positive oplevelser med netop det. Hvis hesten får tid til at vænne sig til de nye omgivelser lidt efter lidt, og vi sørger for at være omkring hesten på en støttende og rolig måde, der hjælper den til at falde til ro – kan vi hjælpe den til at få en rar oplevelse – en oplevelse hesten tager med sig til næste gang. Med tid og træning bliver hesten rolig og nem at have med i byen – men det betyder, at vi skal skrue ned for kravene og se hvad hesten har brug for her og nu.

  • Stresset hest = usund bevægelse

Når hesten er højt i stressniveau, er kroppen klar til flugt.  Når vi gerne vil have en hest, der bevæger sig sundt, skal vi som udgangspunkt sikre at hesten er afspændt – og en stresset hest kan ikke være afspændt – derfor må vi først og fremmest arbejde med, at få hesten til at være tryg og rolig.

  • Adfærd avler adfærd

Hesten har ikke mulighed for at koncentrere sig, og det er svært for den at lytte til vores signaler, når den er højt i stressniveau. Og jo mere en hest udviser en adfærd (uanset om det er en ønsket eller uønsket adfærd) jo bedre vil den blive til at udvise netop denne adfærd. Så – hvis jeg gerne vil have en hest, der er rolig og nem at håndtere, også når vi er i byen, er det vigtigt at jeg laver et set-up, så min hest ikke ryger så højt op i stressniveau, at det bliver svært at håndtere den. Måske betyder det at jeg ikke kommer i sadlen – måske kommer vi kun ind i ridehallen x antal gange, blot for at se tingene an og spise et par kiks. Frustrerende, ja, men godt givet ud – for næste gang vil hesten allerede være mere tryg ved situationen, og udvise den rolige adfærd vi sidste gang har trænet.

Så – hvis du ønsker en hest der er nem og rolig, som bevæger sig sundt og synes det er rart at gå til træning – så giv dig tiden til at få ro på din hest.

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Psst.. vil du vide mere om, hvordan du kan få en hest der er rolig og tillidsfuld – og nem at håndtere? Så meld dig på mit nyhedsbrev lige her: 

[mc4wp_form id=”376″]

Derfor skal du tage hestens frygt alvorligt..

Det er ikke sjældent set, at en hest bliver bange for nogle ting. også ting, som vi mennesker synes er lidt latterlige.. come on pony, det er en STEN!

Men faktisk skal vi ikke sådan kimse af hestens frygt. Hvis vi begynder at presse hesten til at gå forbi noget, den er utryg ved, eller tvinge den til at befinde sig i en situation, den er bange for – så hælder vi “benzin på bålet” og øger altså blot stressniveauet, og sørger for at give hesten en negativ oplevelse – en negativ oplevelse, som den bygger sine erfaringer på. Not good!

Hvis vi derimod sørger for, at hesten får tid til at vænne sig til “det farlige”, lader den gå til og fra, og belønner den for at udvise en rolig adfærd – så vil vi træne hesten i, at håndtere “farlige” situationer. Jo mere den øver sig i en adfærd – jo mere vil hesten udvise denne adfærd (så det er super smart at lære hesten at udvise rolig adfærd)

Hesten kan ikke konsekvensberegne, lægge planer osv. som vi mennesker kan. Den kan heller ikke fortælle sig selv “bare rolig, det er ikke farligt”. Det der sker, når hesten bliver utryg er, at det sympatiske nervesystem aktiveres og hestens krop er klar til kamp eller flugt. Det sker helt mekanisk – og hesten reagerer herudfra.

Forestil dig at du bliver spændt fast til en stol i et lokale med masser af slanger. Du ville være rædselsslagen – især når slangerne begynder at kravle op på dig. (hvis altså du er bange for slanger.. ellers “indsæt” det, du er bange for). Hestens frygt er ligeså reel som vores.

Hesten oplever altså at være bange – sådan rigtig bange. Og så er vores fornemste opgave at hjælpe den til at falde til ro igen.

Så næste gang din hest bliver bekymret for noget, så hav fokus på at tage tingene lidt af gangen og belønne hesten for en rolig adfærd.

God fornøjelse

de bedste hilsner

Lisette Norah

psst.. hvis du ønsker at nørde mere i, hvordan du kan få en rolig og tillidsfuld hest, der er nem at håndtere, så kan du snuppe mine mini-forløb, e-bøger og stakkevis af tips ved at melde dig på mit nyhedsbrev lige her (det er gratis og uforpligtende):

[mc4wp_form id=”376″]

 

Bliv bevidst om hvilken type DIN hest er – og træn effektivt.

Det nytter ikke meget at forsøge at proppe alle heste ned i det samme system. Alle heste er forskellige – og skal dermed behandles forskelligt.. i hvert fald hvis vi ønsker, at opnå en hest der både er lydig og tilfreds med tilværelsen som ridehest på samme tid.

Hvis vi bliver ved med at presse på, og stille krav til hesten, som den – med de forudsætninger den har med sig – ikke er klar til, vil vi begynde at se en masse uønsket adfærd. Det er både ærgerligt for hesten og for os – måske tenderer adfærden ligefrem til at blive farlig!

Men hvis vi giver os tid til at lære hesten godt at kende - dens temperament, adfærd og hvad den er motiveret for - så kan vi lave et trænings-setup der både tilgodeser hestens natur og velbefindende og som samtidig er effektivt i forhold til at lære hesten det, vi gerne vil lære den.

 

Hesten er typisk motiveret for de fem følgende:

  • At formere sig (primært hopper og hingste)
  • At slippe for smerte og ubehag, samt at opleve en grad af frihed.
  • At være sammen med sin flok
  • At få foder
  • At flygte, når noget er utrygt/farligt.

 

Det er meget forskelligt hvad den enkelte hest er mest motiveret for.

 

Måske er din varmblodshest ikke sen til at flygte, og er bedøvende ligeglad med godbidder så snart den er det mindste stresset? 

Måske er den gule Musse så vild med foder og græs, at hun næsten ikke er til at standse på trods af bid og alle de kræfter man ligger i, hvis der er noget lækkert i nærheden? Sådan en type er ret kold overfor det med ubehag/smerte – men til gengæld meget fodermotiveret (sådan én kender jeg…)

 

Tag et øjeblik til at overveje, hvad din hest er mest motiveret for. Det kan godt være flere af de ovennævnte, men oftest er der et par stykker der er mest udtalte.

Når vi så ved, hvilken type vores hest er, kan vi også bedre sætte os ind i, hvorfor den til tider udviser uhensigtsmæssig adfærd – og SÅ har vi et godt udgangspunkt for at lykkes med at få en hest der er lydig – og samtidig fuld af tillid og tryghed.

 

Ha´ det fantastisk

de bedste hilsner

Lisette Norah

 

pssst.. Ønsker du en hest, der reagerer for lette signaler – UDEN kamp og sved på panden? Så kan du hente mit gratis mini-forløb lige her: 

[mc4wp_form id=”376″]

 

At balancere den forpartstunge hest

Der er lidt at arbejde med, når man har en forpartstung mule. Den sunde bevægelse kommer ikke bare af sig selv, og der er et stykke vej at gå, før vi kan begynde at flytte vægten mere på bagparten – der er nemlig nogle ting, der skal være på plads først. 

Som udgangspunkt er vi nødt til at styrke, balancere og smidiggøre brystmuskulaturen – således at den kan løftes og skabe plads til bagpartens energi. Det er netop dét der er den store udfordring hos forpartstunge heste.

..psst.. Hvis du vil have lidt forudgående viden omkring forpartens konstruktion og funktion som basis for dette indlæg, vil jeg anbefale lige at smutte forbi blogindlægget herunder om netop det:

http://lisettenorah.dk/3-soendag-i-advent-hestens-anatomi-og-biomekanik/

Det er altså langtfra nok “bare” at forme hesten ved hjælp af tøjler og sæde – vi er nødt til at få styr på den forpart først (ellers kommer vi aldrig videre)

Hestens forpart og bagpart skal være i balance med hinanden – ligesom en gammeldags vægt, der er i balance – nydeligt illustreret af Sissel og Jeanell her:

  

 

 

 

 

Hos en forpartstung hest ser det nærmere således ud (nok næppe så slemt som vægten illustrerer – but you get the point):

          

Med sådan en hest, gælder det om hele tiden at finde balancen mellem for meget og for lidt. Hvis hesten tager hovede og hals for højt, sænkes ryggen og brystkassen automatisk – og hvis hesten tager hals og hovede for lavt, kommer der for meget vægt på forparten. Vi skal sørge for, at ryggen er løftet via en sænket hals, samtidig med, at hesten ikke bliver for tung fortil – det er altså en lille margen, vi har at arbejde med. Samtidig skal vi sørge for, at hesten har et godt tempo og tager lange skridt, for at få bagparten med – men dette kan først ske, når forparten er i balance og i et aktivt løft (som netop er hele humlen her)

Gulemule kan illustrere mange “fail” billeder af både for høj hals/hoved holdning, hvor hun bliver hektisk og med korte skridt, og for tung hals/hoved holdning, hvor hun bliver laaangsom og slæber sig afsted på forbenene, der knapt kan løfte sig af jorden.

Heldigvis har vi nu flere og flere momenter, hvor hun arbejder sundt i sin krop. Der er stadig et stykke til at hendes forpart/bagpart balance er på plads – men vi arbejder på sagen. Og jo mere vi arbejder på sagen, jo nemmere bliver det for hende.

Her et billede af gulemule, hvor hun – med de forudsætninger hun har med sig – er i en sund udvikling mod en bedre balance og styrke; Hun får mulighed for at strække sig frem til tøjlen, hals, ryg -og brystmusklerne er aktive, så der er plads til den fine energi der kommer bagfra:

Skal altså lige hilse at sige – at nok er der kropslige udfordringer med sådan en forpartstung mule – men jeg knuselsker hendes coole og blide sind <3 Og så er det FEDT når man kan følge hendes positive udvikling!!

Ha´ det fantastisk 😀

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

 

 

4. søndag i advent – om hestens anatomi og biomekanik

Så blev det fjerde – og sidste – søndag i advent, og det er tid til sidste afsnit i dette års adventskalender. 

Vi har i de første tre afsnit været overordnet omkring hestens skelet og nogle af de store bevægelses-muskler, samt hvad der er vigtigt at tage i betragtning i forhold til at skabe sund bevægelse i hestens krop.

Hvis du er gået glip af de første tre afsnit, kan du finde dem lige her (og det er en god idé at have læst dem først, for at det giver mening):

http://lisettenorah.dk/1-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi/

http://lisettenorah.dk/2-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi-og-biomekanik/

http://lisettenorah.dk/3-soendag-i-advent-hestens-anatomi-og-biomekanik/

For at opsummere ganske kort og overordnet; Det er vigtigt at hestens brystkasse holdes lige over jorden i balance og at hesten holdes lige igennem hele hvirvelsøjlen. Forpartsmuskulaturen skal både være stærk og smidig, for at kunne balancere og løfte sig, så der kan skabes plads til bagben og den energi der formidles bagfra. Samtidig er det vigtigt, at hesten får plads til at strække halsen “ud af kroppen”, således at hvirvelsøjlen løftes og så de store bevægelsesmuskler kan arbejde frit med at formidle energi fra forpart til bagpart. Hesten vil således oparbejde en flot muskulatur på overlinien og efterhånden være fysisk i stand til, at der kræves højere halsholdning og mere samling.

Som lovet, skal vi nu se på nogle få konkrete øvelser, der styrker, smidiggør og balancerer hele forpartsmuskulaturen hos din hest:

Bomøvelse: 

En meget simpel og alligevel effektiv øvelse er, at lade hesten træde tværs over en bom. Du rider (eller fra jorden trækker hesten) hen så hestens krop er parallel med bommen. Det forben der er tættest på bommen skal træde op-frem-tilsiden over bommen, således at hesten løfter benet ekstra godt og dermed aktiverer musklerne i og omkring brystkasse og forben, samtidig med at “til-side”-bevægelsen smidiggør forpartsmuskulaturen. Denne øvelse gentages lige meget til begge sider.

Måske vil du se, at hesten har sværere ved at træde over til den ene side, hvilket er en fin indikator på, at hesten er mere stram og ufleksibel til den side og har brug for at blive løsnet mere til denne side – du kan i det tilfælde træne lidt ekstra til den side, i en kortere periode, til du oplever, at hesten træder ens til begge sider.

Du kan med fordel ligge to bomme i forlængelse af hinanden, så er det nemmere at koordinere bevægelsen, så det passer med hestens naturlige flow.

Cavaletti: 

Du kan sætte en cavaletti i hestens knæ-højde, og blot trække den over i skridt. Således skal hesten løfte forbenene ekstra godt og dermed aktiveres og smidiggøres brystmuskulaturen og de omkringliggende muskler. Det kan for nogle heste være besværligt i starten, og man kan i det tilfælde starte med en noget lavere bom, og sætte den lidt op, efterhånden som hesten bliver mere smidig og stærk i forparten.

Du kan også bruge ganske almindelig cavalettis, når du longerer eller rider – men vær altid meget opmærksom på at hesten holder takt, flow og “blødhed” her også, således at vi hele tiden arbejder hen imod at hesten bruger sig sundt.

Slangebuer: 

Når du rider på hesten, søger du efter hele tiden at holde hestens brystkasse lige over jorden. Du kan styre hestens brystkasse ved at du selv sidder lige i din krop med lige meget vægt i begge bøjler, og med blikket oppe og fremme. Hvis du oplever at hesten “vælter” ind mod midten, kan du åbne din tøjle ud mod barrieren og lægge indvendige tøjle på halsen. Således beder du toppen af brystkassen om, at “blive lige”.

Husk på, at hestens forben fæstnes på den store muskelmasse omkring brystkassen, og at hele denne slynge af muskler altså både står for at holde, affjedre og være elastik. Billedet illustrerer nævnte forparts-konktruktion (som vi også kiggede på sidst) og på grund af dens fleksibilitet kan der nemt ske ubalancer i alle retninger i forparten. Derfor er det vigtigt, at vi holder hestens brystkasse lige over jorden – dvs. brystbenet (“spidsen” du kan se nederst) skal være lige mellem forbenene og torntappene (det omvendte T du kan se øverst) skal pege lige op. Hvis hesten “vælter ud af/ind på” volten, er det brystkassen der er ude af balance. 

Når du fornemmer at hesten er nogenlunde blød og lige, kan du bede den om at lave en blød slangebue på langsiden. Du sørger for at i kommer fint igennem hjørnet, så hestens brystkasse kommer lige med rundt, og når i er lige på sporet kan du bede hesten om, at tage et skridt ind mod midten. Det gør du ved at åbne tøjlen (hånden ind i volten). Hvis det er svært for hesten at flytte brystkassen, kan du hjælpe lidt ved at lægge udvendige tøjle på halsen – således beder du brystkassen flytte sig med i retningen af den åbne, indvendige tøjle.

!!Vær opmærksom på at dreje, når hestens indvendige ben (eller, det forben til den side hesten skal gå) netop løftes fra jorden, således at hesten har mulighed for at sætte benet frem og til siden, fremfor at hesten “vælter ind over skulderen”!!

Billedet til venstre illustrerer et fint drej med hånden frem/ind i volten – desværre er drejet timet forkert, da hestens indvendige ben her er i jorden. Det resulterer i, at brystkassen “vælter ind i volten”, og der kommer ubalance i forparten. På billedet til højre times drejet fint, hvor indvendige forben netop løftes fra jorden og hesten har mulighed for at balancere sig i forparten

 

 

 

 

 

 

 

Det er meningen at hesten skal flytte brystkassen ind, ved at træde indvendige forben et skridt op-frem-tilsiden, ligesom ved bomøvelsen. Således holdes brystkassen lige over jorden, også når vi drejer/flytter hesten. Tag gerne et skridt eller to mere, og bed så hesten om at træde ud til barrieren igen. Vær opmærksom på, at dette er en øvelse til at åbne hestens brystkasse – så hesten skal træde op-frem-tilsiden med det forben, der er i den retning vi skal. Vi arbejder altså ikke hen imod krydsbevægelser – nok nærmere tværtimod 🙂

Du kan evt. bruge to kegler og lave en “port” i skal ride igennem et lille stykke indenfor hovslaget på langsiden – det gør det nemmere for dig at holde blikket oppe og fremme, og på den måde hjælpe hesten til at være lige i sin krop.

Slalom:

På samme måde som ovennævnte øvelse, kan du flytte hestens brystkasse i slalom. Stadig med fokus på, at holde brystkassen lige over jorden. Det er en god idé at bruge kegler som markører – gerne med rigelig afstand, så du kan ride i slalom, uden at ødelægge det bløde flow i hestens bevægelse.

Bak:

Det lyder ret simpelt, og det er det såmænd også. Når hesten skal standse og bakke, aktiveres brystmuskulaturen. Det er en god øvelse at bakke hesten både i håndtering, i træning fra jorden men også som en del af træningen. At bakke “vækker” musklerne i brystkassen, og kan være med til at få vægten længere tilbage i hesten. Hvis du rider rundt og oplever at din hest er meget tung på forparten, så stands den og bak et par skridt lige tilbage, og rid straks videre.

Der findes masser af gode øvelser til at smiddiggøre, balancere og styrke hestens forpartsmuskulatur, og de nævnte er nogle af dem, jeg af og til tager i brug, både hos mine egne heste men også når jeg er ude og undervise.

Jeg håber du har fået masser af inspiration og viden fra min adventskalender, og at det kan hjælpe dig og din hest til mere sund træning.

Du er altid velkommen til at sende mig en mail på info@lisettenorah.dk

Jeg kører ud og underviser og holder også kurser både live og online. Se mere her på min hjemmeside eller på min facebookside: https://www.facebook.com/lisettenorahchr/

Med ønsket om en fantastisk jul og et lækkert nytår <3

Lisette Norah

Pssst.. vil du gerne dykke dybere i emnet om hestens anatomi og biomekanik? og vil du gerne have konkrete øvelser og værktøjer til at hjælpe din forpartstunge hest til en bedre selvbalance, mere styrke og smidighed? så afholder jeg éndagskursus om netop dette – du kan se mere om begivenheden her (og hvis ikke du kan denne dag, kommer der flere datoer i det nye år): https://www.facebook.com/events/507271226316423/

3. søndag i advent – hestens anatomi og biomekanik.

Så blev det tredje søndag i advent, og tid til tredje afsnit i min lille julekalender. 

I de sidste par afsnit har jeg været omkring nogle af hestens store bevægelses-muskler, skelet og hvordan hesten bruger sig på en måde, der styrker og smidiggør hesten.

Hvis du er gået glip af de første to afsnit, vil jeg anbefale at du lige smutter ind og læser dem først:

http://lisettenorah.dk/1-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi/

http://lisettenorah.dk/2-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi-og-biomekanik/

I dette afsnit skal vi se på hestens brystmuskulatur og tale om, hvorfor dennes funktion er afgørende for resten af hestens krop.

Serratus ventralis: 

Denne muskel udspringer fra de fem nederste halshvirvler og fra de otte første ribben (der er 7 i alt) og hæfter ligeledes på bagsiden af skulderbladet. Denne muskel er rigtig vigtig, da den har en stor rolle i forhold til forpartens elasticitet, stødabsorption og løft. Denne muskel er også med til at løfte ryggen (når brystkassen kommer op, kommer ryggen også op. Der skabes “elastik” bagud, således at hestens bagben kan træde bedre ind under hesten)

Du har sikkert set hos nogle heste, at de er “hule” midt på halsens “trekant”. Det fortæller om, at hesten ikke bruger serratus optimalt, og at den dermed er mere eller mindre tung fortil.

Billedet herunder illustrerer – med mine fantastiske klippe-klistre evner – hvordan musklen er placeret:

Thorax slyngen

Denne store virvar af sener, muskler og ledbånd er afgørende for, hvordan resten af hestens krop fungerer. Hestens forben sidder nemlig ikke “fast” som vores arme gør via kravebenet. Derimod er hele denne muskelmasse, som kaldes Thorax slyngen, vævet omkring bl.a. hele brystkassen, og herpå er skulderblade/forben fæstnet.

Her illustreret på søde Yosin, hvor man ser Ribben (med brystben nederst og torntappe øverst), Thorax slyngen (den røde masse) og skulderblade/forben forfra:

“Ingen brystkasse, ingen ridehest”

Når nu vi ved, at hestens forben sidder fæstnet på en muskelmasse, som i forvejen har til opgave at løfte/holde, stabilisere, stødabsorbere og fungere som elastik – så giver det os også et klart billede af, at denne muskelmasses tilstand er vigtig i forhold til resten af hestens krop.

Der kommer nemt skævheder, i og med musklerne nemt kan udvikles uens på hver side, af den ene eller den anden grund. Brystkassen kan rotere frem/tilbage, fra side til side og gå op og ned (… Og nej, det er ikke noget jeg har fra Nik og Jay ;)..) og er på den måde forholdsvis smidig. Det er jo rigtig fint, når vi skal ride på hesten, springe, galoppere mm. Men det betyder også, at brystkassen let kan bringes ud af balance. Du har sikkert oplevet at ride på en hest, der “vælter” ind på volten, eller ud af volten for den sags skyld, og som er svær at holde på en volte eller “bare” ride ligeud på hovslaget. Det er et typisk tegn på, at hesten har brug for at blive balanceret i forparten.

Hvis hesten bøjes (for meget) skaber det ubalance, hvis hesten er meget løs i muskulaturen – eller omvendt meget spændt – skaber det ubalancer. Hvis hesten ikke bruger muskulaturen her hensigtsmæssigt, er det i øvrigt svært for hesten at balancere sig, og man kan opleve at den stiver sig i andre muskelgrupper.

Ligeledes skaber det dårlige betingelser for bagpartens funktion, i og med, at hvis brystkassen er skæv, hænger, er tung osv. vil den være “i vejen” for bagbenenes energi.

Vi er alle meget vant til at tale om, at energien kommer bagfra, hesten skal samle sig bagfra, motoren sidder i bagparten og at hesten skal træde ind under sig bagfra. Og det er rigtig nok. Men hvis forparten ikke fungerer, er det umuligt for bagparten at fungere optimalt.

Min fjordhoppe er et klassisk eksempel på forskellen på en velfungerende forpart kontra en dårligt fungerende forpart; billedet t.v. er omkring 7 mdr. gammelt. Her sidder forbenene fysisk tættere på hinanden, brystmuskulaturen er underudviklet og spændt. På dette tidspunkt havde hun enormt svært ved at holde balancen, kunne ikke springe an i korrekt galop på venstre volte, var meget kort gående, især på bagbenene (da bagpartens energi blev blokeret af den tunge forpart) og hun var meget spændt og ufleksibel i lændeområdet, og havde en trist “hængeryg”. 

Billedet t.h. er taget for nyligt, hvor man kan se, at hun står fysisk bredere med forbenene, hendes brystmuskulatur er bedre udviklet og hun er mere lige brystkassen. Hun kan nu holde balancen i skridt og trav med rytter, hun snubler ikke så meget længere, hun kan springe an i korrekt galop på begge volter uden problemer, og holde galoppen. Hun træder længere ind under sig og løfter ryggen langt bedre nu. Hun er stadig ikke i mål, men er helt bestemt i en fin udvikling. 

 

 

Den bedste måde vi kan styrke vores hestes forpart på, er at sørge for at have fokus på at ligeudrette hesten, således at brystkassen hænger lige over jorden, og så hele hvirvelsøjlen er løftet, stabil og lige. Vi kan arbejde med ligeudretningen i longen i en periode, til hesten finder sin basale balance og opbygger tilpas med muskler til, at vi kan ride hesten. Når så vi rider, arbejder vi videre med at holde brystkassen lige over jorden.

Derudover er der en del øvelser man kan lave, som er med til at smidiggøre og styrke forpartsmuskulaturen – øvelser der virkelig kan gøre en forskel i forhold til, at arbejde sundt i det ligeudrettende arbejde i longe og under rytter.

.. og (nogle af) de øvelser vil jeg dele med dig i fjerde og sidste afsnit 🙂

Rigtig dejlig december til dig og din hest 🙂

De bedste hilsner

Lisette Norah

Pssst.. vil du gerne dykke dybere i emnet om hestens anatomi og biomekanik? og vil du gerne have konkrete øvelser og værktøjer til at hjælpe din forpartstunge hest til en bedre selvbalance, mere styrke og smidighed? så afholder jeg éndagskursus om netop dette – du kan se mere om begivenheden her: https://www.facebook.com/events/507271226316423/

Du er velkommen indenfor på min facebookside: https://www.facebook.com/lisettenorahchr/?ref=aymt_homepage_panel

2. søndag i advent – om hestens anatomi og biomekanik

Så blev det anden søndag i advent. 

Sidste gang var jeg inde på hestens skelet og nogle af de store bevægelses-muskler, her særligt den lange rygmuskel og dens funktion, samt hvirvelsøjlen og vigtigheden af, at den holdes stabil og lige. Derudover hvordan hesten bruger sin krop sundt – helt overordnet set.

hvis du gik glip af første afsnit, vil jeg foreslå at du læser det før dette – da det er en sammenhængende serie af 4 dele – du kan læse det via linket her: http://lisettenorah.dk/1-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi/

Denne gang skal vi omkring flere af de store bevægelses-muskler, som er vigtige i forhold til at forstå, hvordan vi kan hjælpe hesten til sund bevægelse – og dermed en stærk, smidig og sund krop.

Som jeg var inde på sidst, er den lange rygmuskel skabt til at formidle energi fra forpart til bagpart – og det er derfor af stor vigtighed, at denne har plads til fri bevægelse. Af den grund er det nødvendigt at hesten løfter hvirvelsøjlen og på den måde bærer rytterens vægt.

Men rygmusklens funktion er også afhængig af, at hals -og brystmuskulaturen fungerer optimalt. Det hele hænger sammen, og er der problemer ét sted, forplantes det til andre steder i hestens krop og laver “rav i den”.

Jeg vil i dette afsnit komme kort ind på nogle af de forskellige bevægelses-muskler der sidder i/omkring halsen, da de spiller en stor rolle.

Rhomboideus 

(obs! du behøver altså ikke at huske på de her underlige navne, for at få en forståelse for hestens anatomi og biomekanik 😉 )

Denne muskel løfter skulderbladet op/frem, og er dermed med til at føre forbenet frem – men også til dels med til at føre det tilbage.

Illustreres her med min fantastiske klippe-klistre model -> den røde markering fra skulderblad til midt på halskammen:

Trapezius:

Denne muskel forbinder nakke, ryg og skulderblad og er altså en vigtig brik i forhold til at stabilisere skuldrene og formidle bevægelse i hestens krop. Den er – ligesom Rhomboideus – med til at bevæge forbenene.

Hvis denne er underudviklet, ses ofte det man kalder et “øksehug” foran lansemærket. Trænes hesten korrekt vil vi opleve at området udfyldes.

Her illustreret som det trekantede område på billedet herunder:

Splenius: 

Denne muskel fylder en del på hestens hals, da den udspringer fra torntappene, går hele vejen langs nakkebåndet (som jeg talte om i første afsnit) og hæfter på halshvirvler og på bagsiden af hestens kranium. Dens funktion er hovedets bevægelse frem/tilbage.

Man kan opleve heste, hvor splenius er forholdsvis stor på den øvre del af halsen (fra nakken og et stykke ned) hvilket i det tilfælde vidner om, at hesten er trænet bag lod, da der så vil ske en overspænding af den øvre del af musklen. Ligeledes får den nedre del af musklen ringe vilkår, hvilket har konsekvenser for hvirvelsøjlen, rygmusklerne og bevægelsen igennem hesten.

Et godt eksempel på en overspændt splenius: (og indrømmet, det er mig der sidder på den ellers søde brune mule.. det var før jeg vidste, hvad jeg ved i dag)

 

 

Latissimus dorsi:

Du har sikkert på et eller andet tidspunkt hørt noget med at sadlen skal ligge lige der, hvor den “passer i sadellejet” – altså, der lige bag skulderen hvor der er en fordybning. Det var i hvert fald almen kendt da jeg som barn befandt mig på rideskolen. Og det er rigtig nok, at det er lige her vi sidder på hesten – det er bare noget værre skidt, hvis hesten er hul bag skulderen, da det vidner om en underudviklet muskel. Ofte kan det skyldes en dårligt tilpasset sadel, der ikke levner plads til at musklen kan bevæge sig frit. Det kan også ske, at musklen ikke arbejder optimalt.

Du har sikkert set en dressurhest (eller to) der laver de her flotte forbens-spjæt og “kaster” forhoven frem. Denne bevægelse fremkommer af en spændt muskel – og er på ingen måde sund bevægelse. Musklen er med til at trække benet tilbage efter fremføring.

Jeg håber denne overordnede gennemgang af nogle af de store bevægelses-muskler giver et billede af, hvorfor det er så vigtigt, at vi sikrer hesten plads til bevægelse og for at undgå at den deraf blokeres fortil, så store dele af halsmuskulaturen ikke kan arbejde – og dermed ikke udvikles.

Næste gang skal vi se på hestens brystmuskulatur og tale om, hvorfor dennes funktion er super-duper afgørende for restens af hestens krop.

Fortsat rigtig dejlig december 🙂

Lisette Norah

Psst.. er du klar til at nørde anatomi og biomekanik sammen med mig? Og vil du gerne vide, hvordan du kan få din forpartstunge hest til at bruge sig rigtigt, så den bliver stærk og smidig? Så er kurset i februar helt sikkert noget for dig: https://www.facebook.com/events/507271226316423/

Du er velkommen på min facebookside:

https://www.facebook.com/lisettenorahchr/

1. søndag i advent – om hestens anatomi

Rigtig glædelig 1. søndag i advent. 

I dette års adventskalender, har jeg valgt at emnet skal være hestens anatomi og biomekanik (hestens krop i bevægelse). Du får indsigt i, hvordan hestens krop, overordnet set, ser ud under huden, og hvordan den fungerer i bevægelse – og ikke mindst, hvordan du kan balancere, smidiggøre og styrke din hest, så den bruger sig hensigtsmæssigt, og sætter muskler de rette steder. 

I dette afsnit skal det handle om hestens anatomi overordnet set.

Hesten er fra naturens hånd forpartsbelastet, hvilket fungerer fint når den skal græsse, flygte, formere sig og overleve i naturen.

Men når vi gerne vil sidde på hesten, og ovenikøbet bede den om fysisk krævende øvelser på samme tid, er det ekstremt relevant at tale om, hvordan vi kan styrke hesten – og særligt hestens overlinie, da det især er den, der skal være stærk for at hesten i længden kan holde til det. Og da hestens overlinie er konstrueret som en “hængebro” kræver det korrekt træning.

             

Halshvirvler, brysthvirvler og lændehvirvler sidder i forbindelse med hinanden, som perler på en snor. Hele denne hvirvelsøjle er omgivet af små muskler, som er med til at stabilisere og balancere rygsøjlen.

Sker der en ubalance ét sted i hvirvel-søjlen, vil det skabe problemer andre steder i hvirvelsøjlen også – hvilket forplanter sig til resten af kroppen. Blandt andet af den grund er det vigtigt at holde hvirvelsøjlen ligeoprettet, når vi træner hesten, så der ikke forekommer “knæk”.

Korsbenet forbindes til lændehvirvlerne via lumbosakral-leddet. Det er her i dette led, hesten ”kipper”, bl.a. når den galopperer. Måske har du set din hest løfte bagparten op og under sig, når den laver hestepærer – her er det samme funktion der sker.

Langs hele overlinien, løber ”overlinieligamentet”, som består af hhv. Nakkebåndet og rygbåndet. Overlinieligamentet stabiliserer, bærer og er med til at løfte hvirvelsøjlen (Det rødt markerede på billedet herover)

Det er vigtigt at hesten formår at anvende overlinieligamentet til at stabilisere og løfte hvirvelsøjlen i træningen, da musklerne derved kan arbejde frit. Det er nødvendigt, da den lange rygmuskel vil blive forhindret i at formidle energi fra forpart til bagpart, hvis den samtidig skal stive sig, for at bære rytterens vægt.

Når hesten strækker halsen frem og ”ud af kroppen” og med sænket hals og hoved, sker der en udstrækning af nakkebåndet (den del der går fra nakke til torntappene ved lansemærket). Dette bevirker, at torntappene (v. lansemærket) trækkes frem. Via dette træk frem i torntappene, sker der også en udspænding af rygbåndet (som går fra lansemærket til de første halehvirvler).

Samtidig skabes der et træk opad i de nederste halshvirler. Basen af halsen løftes og den øverste del af halsen sænkes – halshvirvlerne danner en bue-form, som illustreret på billedet her:

Således løftes hele hvirvelsøjlen via hals –og rygbånd, og de underliggende bevægelses-muskler kan arbejde frit.

Herunder ses et billede af den lange rygmuskel (i bedste klippe-klistre stil) som er den, der formidler energi frem og tilbage mellem forpart og bagpart. Ergo – hvis ikke hals og brystmuskulaturen fungerer, vil det hæmme funktionen i bagparten.

Når hals –og rygmuskler kan arbejde uhindret, vil hesten udvikle sin muskulatur langs hals og overlinie. Efterhånden som hesten får mere muskelstyrke, vil hesten være i stand til at løfte ryggen gradvist mere og mere ved hjælp af disse, og kan af den grund efterhånden rides med en højere halsholdning, uden at kompensere uhensigtsmæssigt andre steder i kroppen.

Herunder ses Sissel og Jeanell. Jeanell er tidligere trænet i en lang og dybere hals/hoved-holdning, da hun manglede at sætte muskler. Efterhånden har hun opbygget mere muskelstyrke, og kan holde halsen i vandret, og stadig holde hvirvelsøjlen løftet, så rygmusklerne frit kan arbejde med at formidle energi fra forpart til bagpart. Det ses blandt andet ved, at hun formår at holde takten her i traven, basen af hals/brystkasse er rimelig løftet og der er balance mellem forpart-bagpart.

Vi skal huske, at det hele hænger sammen – så når der skabes aktivitet i halsmusklerne, skabes der også aktivitet i ryg og brystmusklerne.

Af samme grund er det vigtigt ikke at samle hesten ind ved hjælp af tøjlen, da man så vil sætte hals og brystmuskulaturen ud af spil – og dermed skabe ringe betingelser for rygmusklernes funktion.

Samling er noget der sker gradvist, efterhånden som hestens krop er klar til det, og ikke en form der skal tilvejebringes mekanisk ved hjælp af tøjlen, men nærmere som et resultat af en stærk, smidig, stabil og sund hestekrop.

På søndag skal vi lidt mere omkring nogle af de store bevægelses-muskler og deres funktion.

Rigtig dejlig december til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

Psst… du er velkommen på min facebookside, hvor der er adgang til trænings tips, gratis e-bøger og inspiration:

https://www.facebook.com/lisettenorahchr/?ref=aymt_homepage_panel

 

 

 

 

 

Hesten er dit spejl… det ER den altså..

Den har du nok hørt før, og sikkert også fra mig. At hesten er dit spejl. Jeg troede min gamle oldenborger hoppe havde opdraget mig ret godt, sådan som hun udfordrede mig, og sådan som hun lærte mig at føle igen, at turde være blød og følsom igen, sådan som hun lærte mig at lytte til hende og være til stede i nuet sammen med hende. Bevares, hun har virkelig opdraget mig godt – hun er skyld i at jeg har udforsket, udfordret og udviklet.. jeg skulle lige til at sige heste, men i virkeligheden er det jo mit eget indre jeg har udforsket, udfordret og udviklet.  Godt nok med hesten som støttepædagog, men det er MIG der har ændret mig, før hesten. Og det er her hele sandheden ligger. Det er aldrig hesten, det er dig.

longjourney-horse-webinar

Og det ved jeg jo godt. Jeg ved det alt for godt. Jeg har for dælen gået “hele vejen”.

Men nu har jeg så min fantastiske unghest, som giver mig samme tur – eller faktisk giver hun mig en ekstra hardcore udforsknings/udfordrings/udviklings-tur. Jeg troede nemlig jeg lyttede til min hest, jeg troede jeg var blød og til stede i nuet. Det var jeg sådan set også – men ikke på den allerdybeste-dybe måde. Så det er lige præcis det jeg bliver trænet i nu.

Jeg har brugt et helt liv på at være stresset. Uden at kede dig med detaljerne kan jeg godt afsløre at min barndom var så stressende for mig, at jeg som teenager havde noget der ligner angst. Jeg turde ikke befinde mig steder med mange mennesker, jeg var angst for at køre i busser, tog osv. Jeg var helt forkert. Troede jeg. Og sådan levede jeg så videre, og pressede mig selv til at være normal og følge med resten af den stressede strøm. Selv når jeg skal slappe af, stresser det mig. Fordi min krop ikke kan finde ro.

Jeg har øvet mig, og jeg øver mig stadig. På at være ikke-stresset. På ikke bare at være rolig udadtil, men rent faktisk finde roen helt dybt inden i mig.

Maggi-øje

Min unghest hjælper mig. Så snart jeg er ukoncentreret, så snart jeg prøver at kontrollere for meget med de ting jeg gør eller har for travlt, så viser hun mig det. Og jeg er ikke i tvivl.. hun er mildest talt ret tydelig i sin kommunikation.

Så når jeg går en tur med hende, når vi hygger, strigler, går ind fra fold, fodrer – whatever – så får jeg trænet mine vejrtræknings-øvelser og min evne til at være fuldt ud til stede. Jeg mærker mine inderste følelser og tanker (de følelser og tanker stressen nok i virkeligheden var til for at overdøve). Og hold op hvor det rykker i min personlige udvikling.

Der er flere der i flæng råder mig til at være mere konsekvent. At sætte mig i respekt. “Den skal vide hvem der bestemmer” og “du skal være dens leder”. Jo jo, jeg er helt med på, at det er vigtigt at være tydelig i kommunikationen – at adskille signalerne og være skarp i min timing. Men jeg kan love dig for, at det ikke kan stå alene. Og jeg kan love dig for, at det eneste du får ud af at “sætte hende på plads” er et sæt tænder i overarmen, eller i bedste fald et truende bagben.

dsc_0025-3

Skruer jeg til gengæld helt ned for spændingsniveauet, finder den dybe vejrtrækning, de positive tanker og kærligheden helt dybt inde – så er min lille mule den blødeste, sødeste og fineste pige at kommunikere med. Hun lytter til mit mindste vink, og hun får det blødeste udtryk i hendes skønne fjæs. Hun er nemlig fuldstændig ligesom jeg – skide bange for hvad andre mon finder på at udsætte hende for. Og hun har brug for at blive mødt med kærlighed og blødhed. Og netop derfor er hun så s****s udfordrende at være sammen med for mig.. det kræver SÅ meget af mig. Jeg udforsker mit indre og udvikler mig i en rasende fart sammen med hende.

Uanset hvor voldsom, strid eller uretfærdig en hests adfærd virker, kan du være helt sikker på, at den har sine grunde. Og vid at en sådan hest har så meget vigtig læring med til dig. Vær modig nok til at turde udfordre, udforske og udvikle dit indre <3

//Lisette Norah