Når hesten ikke vil gå i traileren, kan vi være tilbøjelig til at tænke, at det blot er fordi den ikke gider – for måske plejer den at være OK med traileren. Og så er det at vi presser hesten til at gå op i traileren – og måske lykkes det at få hesten læsset så vi kan komme afsted. 

I virkeligheden har ovenstående scenarie blot nogenlunde samme virkning, som at tisse i bukserne. Det varmer måske lige nu og her, men på den lange bane har det negative konsekvenser for os og hesten.

Når vi presser hesten ud over det, hesten kan honorere, får hesten en dårlig oplevelse. Hesten finder i bedste fald ud af, at det er bedre at gå i traileren, end at stå udenfor traileren, hvor den bliver udsat for presset. Men uanset planter vi altså en dårlig oplevelse hos hesten.

Næste gang hesten skal læsses vil den bygge videre på de erfaringer den har med sig fra en lignende situation. Hvis tidligere situation(er) er negative, vil hesten forvente at det bliver ubehageligt – og enten modsætte sig at gå i traileren, eller straks gå i traileren baseret på den frygt den har for det pres den forventer udenfor traileren. Begge scenarier er uhensigtsmæssige – hvis hesten ikke vil gå op på grund af tidligere dårlige erfaringer, ja, så kommer vi ikke afsted. Hvis hesten går op i traileren baseret på forventningen om ubehag, ja, så har vi en hest, der er utryg – og det er på ingen måde sikkerhedsmæssigt forsvarligt, ellerfor den sags skyld i orden overfor hesten.

Jeg bliver af og til upopulær når jeg beder mine elever vente med at køre med hesten, til de ved den er 110% tryg ved traileren, og kan læsses, lukkes inde og køres med uden stress. Det er da også ret irriterende, hvis man lige har betalt for et kursus, stævne eller andet, man længe har glædet sig til.

Men alt andet lige er det en god investering i fremtiden – fordi vi med korrekt træning, masser af tålmodighed og tid får en hest, der rent faktisk går i traileren fordi den efterhånden har så mange positive erfaringer med netop det, at den associerer traileren med noget rart.

Så, næste gang du frustreres over, at din hest ikke vil gå i traileren så husk på at der altid er en årsag – og tæl til 10 (eller 100) og giv hesten tid til at skabe positive oplevelser med traileren.

de bedste hilsner

Lisette Norah

psst.. hvis du ønsker at modtage mit mini-webinar om trailertilvænning, mini-forløb om håndtering og positiv træning, samt masser af tips, e-bøger, video mm., kan du melde dig på mit nyhedsbrev (det koster ingenting, og er ganske uforpligtende) lige her ->

[mc4wp_form id=”376″]

 

 

Rigtig god fornøjelse

de bedste hilsner

Lisette Norah

Ønsker du at optimere kommunikationen mellem dig og din hest? Og opnå en rolig hest, der lytter til dine signaler? Du kan stadig nå at snuppe en plads på mit online forløb – læs mere her;  http://lisettenorah.dk/trailertilvaenningens-abc-online-forloeb/online-forloeb-om-adfaerd-og-laeringsteori/

Der findes forskellige trænings-systemer for hestetræning. Der findes nærmest religioner, når det kommer til hestetræning – og det kan hurtigt blive ret sort/hvid og enten-eller-tænkning, og dermed principper der ligger til grund for måden, vi træner vores heste på. 

Jeg har været inde i forskellige “kredse” af hesteverdenen, inkarneret akademisk rytter, kæmpe Monty Roberts tilhænger.. og så fremdeles (listen er lang).

Men der findes intet “system” der virker til alle heste. Fordi alle heste er forskellige, og har forskellige behov.

Jeg har igennem mit lange heste-tøse-liv gjort mine egne erfaringer, jeg har studeret, testet og afprøvet. Jeg har lykkedes og jeg har mislykkedes. Mange gange. Og jeg bliver hele tiden klogere – jeg tror ikke på at der findes én endegyldig sandhed. Jeg tror faktisk aldrig rigtig vi bliver sådan helt færdiguddannede, når det kommer til hestetræning. Men vi kan blive dygtige til at aflæse hesten – lære om, hvad dens krop og sind fortæller os, og tilrettelægge vores handlinger derefter.

For mig er det vigtigt med en solid basis-viden om hestens krop og hestens sind – men det er en værktøjskasse, og det handler om at bruge de korrekte værktøjer på de rette tidspunkter – alt afhængig af hvilken hest vi har med at gøre, hvad den har med sig i bagagen, hvad den kan nu og her (hvilket kan ændre sig meget på kort tid) og ikke mindst ud fra hvad rytteren har af forudsætninger.

Nogle gange er man nødsaget til at arbejde med basis-signaler – fordi vi ikke kan arbejde hensigtsmæssigt med hestens krop, før den forstår, hvad vi ønsker at den skal gøre.

Nogle gange må vi arbejde med at dæmpe rytterens nervøsitet, eller hestens høje stressniveau, fordi vi ikke kan arbejde hensigtsmæssigt med hestens krop (eller rytterens opstilling for den sags skyld) så længe stressniveauet er højt.

Nogle gange må man arbejde med hesten i en lang og dyb ramme i en periode, andre gange skal der nogle ekstra smidiggørende øvelser til forud for at vi overhovedet kan få en hest, der bruger sig korrekt i den lange og dybe form. Og efter en lille periode, er det på tide at bede hesten om mere løft fortil, og dermed skrue gradvist op for kravene – fordi hesten er fysisk og mentalt klar til det.

En trænings-session er et billede af virkeligheden nu og her, og et resultat af de overvejelser jeg gør mig omkring hest og rytter – lige nu og her. En måned senere kan jeg bede rytteren om noget helt andet, fordi vores udfordringer fra de første gange ikke længere eksisterer, og vi derfor er klar til næste step.

Hele tiden må vi genoverveje hvilke værktøjer der er brug for at tage frem – og hele tiden kræver det, at vi er dygtige til at se, aflæse og fornemme hesten.

Uanset hvad (eller hvem) du møder derude, så forhold dig kritisk.

Øv dig i at se, hvornår en hest er stresset, og hvornår den er tilpas. Hvornår den er afspændt i sin krop, og hvornår den er spændt. Hvornår den bruger sin krop hensigtsmæssigt – og hvornår det modsatte er tilfældet. Er du i stand til det, vil du også være i stand til at træffe de løsninger der er rigtig for dig og din hest lige nu og her.

 

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Ønsker du at modtage mit mini-forløb om, hvordan du kan optimere kommunikationen mellem dig og din hest? Og få masser af tips til træningen? Meld dig på mit nyhedsbrev herunder (koster kun din mail og er ganske uforpligtende) 🙂

[mc4wp_form id=”376″]

 

Det sker af og til, at heste der har kørt i trailer mange gange, pludselig bliver besværlige at læsse. Det kan være ret frustrerende, og måske kan det være svært at få øje på årsagen? 

Vi tænker måske at hesten vil snyde os, eller at den bare fjoller; “det har du prøvet 1000 gange før, hold nu op med det pjat”.. og så forsøger vi at få hesten i traileren ved hjælp af longetov, højt pres og frustration. (ikke super hensigtsmæssigt på den lange bane)

Men når en hest siger fra, er der altid en årsag. Den er ikke ude på at snyde, fjolle eller noget i den dur (den er slet ikke i stand til at ræsonnere på den måde, men reagerer prompte ud fra instinkter og behov)

Det kan være, at der er sket noget under træning eller på folden, så hesten har pådraget sig nogle ømheder, eller måske endda nogle skævheder. Hvis det er tilfældet, er det rigtig ubehageligt for hesten at blive kørt i en trailer, da det kræver meget af hestens muskler, led og balance. I det tilfælde, er det vigtigt at få udbedret skaden, inden man kræver trailerkørsel af hesten.

Det kan også være, at hesten har været afsted til mange stævner, kurser, eller bare ture til nye steder over en periode. Eller blot, at hesten har været udsat for mange indtryk/stimuli, når den har været et nyt sted – det kan sagtens være nok til, at hesten associerer traileren med, at skulle et ukendt og utrygt sted hen, og så vil den undgå at gå i traileren. I det tilfælde må man træne hesten lidt forfra, og fremadrettet i en periode sørge for at have fokus på at give hesten positive oplevelser med at være nye steder.

 

Jeg har skrevet en e-bog om, hvordan du vænner hesten til at “være i byen” (og hvordan du sikrer at hesten får masser af positive oplevelser med netop det, så i fremadrettet begge vil have nemt ved at tage nye steder hen uden stress og dårlige oplevelser til følge)

 

E-bogen kan du snuppe lige her (Helt gratis): Væn din hest til at være i byen e-bog

 

Rigtig god læselyst 🙂 

 

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Psst.. hvis du ønsker at modtage mit mini-forløb om, hvordan du får en hest der lytter til dine fine signaler – samt e-bøger, videoklip og tips til træningen og trailertræning – kan du melde dig på mit nyhedsbrev.

Det koster kun din mail, og er ganske uforpligtende;

[mc4wp_form id=”376″]

 

Kender du det med, at hesten har tendens til at skyde skulderen ind eller ud af volten? At det er svært at få hesten til at være lige og balanceret?

Det kan skyldes forskellige problemer i hestens krop – ømheder, skævheder, dårligt tilpasset udstyr. Det kan også blot være fordi hesten ikke har muskelstyrke nok, og at den mangler balance.

Og rigtig ofte kigger vi på hesten, og bruger penge på behandlere, dyrlæger og sadeltilpasning – hvilket helt bestemt er godt givet ud.

Men vi bør også se på vores egen krop.

Det kan være svært at mærke, om man er skæv i kroppen. Vi kan godt mærke, når vi er ømme, har ondt i ryggen, lænden og deslige – men det er ikke sikkert at vi er bevidste om, at f.eks. korsbenet er en anelse skævt, og dermed skaber problemer i forhold til vores sæde, når vi rider.

Jeg har selv været meget skæv i kroppen, og undrede mig altid over, hvorfor min hest var rigtig dårlig på venstre volte. Den kunne ligesom ikke rigtig dreje til venstre – uanset hvor meget jeg anstrengte mig for at hjælpe den.

Jeg blev bevidst om, at det var mig der var skæv, og jeg fik nogenlunde styr på det igennem behandling og træning. Men det vender af og til retur.

Så sent som i eftermiddags var jeg ude og ride en tur, og min hoppe “væltede” hele tiden ud i skulderen til højre side, så jeg måtte rette hendes brystkasse lige op hele tiden. Når jeg kiggede ned så det ud til at jeg var lige, jeg tjekkede skuldre, arme og bækken – jeg sad lige, så lige frem og følte at min krop var helt lige. Men det var den ikke.

Da hun blev ved med at vælte mod højre, forsøgte jeg at skyde min venstre hofte lidt tilbage. Det føltes nu som om jeg sad skævt – men det gjorde jeg ikke. Vupti kunne mulen gå ligeud uden besvær.

Selvom jeg fik rettet mit korsben for blot uger tilbage, har mine muskler stadig en hukommelse – og de arbejder som de plejer. Så hvis ikke vi sørger for at træne vores muskelkorset til at blive mere lige, vil vi hurtigt falde tilbage i samme skævhed igen. Og indrømmet – jeg har ikke fået dyrket helt så meget yoga, som jeg havde planer om.

Nu fik jeg lige et spark til at komme igang med yoga igen – så jeg kan hjælpe min hest bedst muligt, når jeg sidder i sadlen, i stedet for at blokere dens bevægelser.

Det har nemlig kæmpe stor betydning, hvordan vores sæde fungerer, og hvordan vores vægt fordeles. Blot det at kigge til siden kan hesten tydeligt mærke igennem sadlen – og det kan være nok til at bringe hesten ud af balance. På samme måde kan rytterens ganske små skævheder bringe hesten ud af balance og også blokere hestens bevægelse i en retning.

Få evt. en underviser til at tjekke, om du sidder helt lige i sadlen, eller om du på en eller anden måde sidder forskudt eller skævt i en retning (det kan være i alle retninger, faktisk). Måske er det dig der har brug for et eftertjek?

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Jeg holder kurser, hvor vi blandt andet kommer grundigt omkring hestens anatomi og biomekanik – du kan se mere om de planlagte begivenheder her: http://lisettenorah.dk/kalender/

 

God hestetræning er SÅ meget mere, end blot at time signalerne korrekt og handle korrekt ud fra de teorier videnskaben har bragt os.

Vi mennesker er super dygtige til at tænke på alt det, der går galt, alt det vi ikke har lyst til at der sker.. vi når at tænke katestrofetanker allerede før vi befinder os i nærheden af en katestrofe. 

De energier vi sender ud i verden reflekterer tilbage i vores liv. Om vi vil det eller ej. Hvis vi er ude for én negativ oplevelse kan det generere masser af negative tanker og følelser – hvilket genererer endnu flere negative oplevelser.

Sådan fungerer det også i forhold til kommunikationen med vores hest. Hvis vi oplever én negativ ting med hesten, vil vi være tilbøjelige til at forvente samme ubehagelige oplevelse igen. Vi vil have svært ved at slippe den og komme videre i en positiv ånd. Og det vil skabe mere og mere negativitet i kommunikationen med hesten, hvis vi vælger at blive i den negative energi.

 

Det er ikke hesten, der skaber det negative. Hesten går ikke og overvejer en masse negative tanker. Hesten er på den måde neutral og til stede i nuet – og reagerer ud fra sine instinkter. Således kan vi lære rigtig meget af hestene. Især hvis vi åbner vores sind og hjerte, og tør reflektere over vores egne tanker, følelser og handlinger overfor hesten.

Tænker du positive tanker om din hest? 

Føler du smukke følelser om din hest? 

Handler du venligt overfor din hest?

Du kan træne din hjerne til at fokusere på positive tanker, ved hele tiden at vende de negative tanker til positive – tænk på hvad du GERNE vil have. Blødhed, blidhed, venlighed, lethed, flow, balance.. Bliv ved med at fokusere dine tanker på de positive ting, de ting du ønsker, og efterhånden vil følelserne og ikke mindst handlingerne følge med – og skabe mere positivitet i kommunikationen mellem dig og din hest.

Det kan godt være det virker lidt hokus-pokus agtigt, men det er det i virkeligheden ikke.

Jeg udfordrer dig; begynd i dag med at fokusere dine tanker på det positive – selv i negative situationer. Look at the bright side. Hvis du mestrer det, vil du opleve flere positive ting med din hest og i dit liv generelt.

(og jeg lover dig – hvis du efter et par timer finder, at det med de positive tanker ikke er noget for dig, kan du på et splitsekund vende direkte tilbage til det negative tankemønster)

Masser af kærlighed

Lisette Norah

 

Ønsker du at modtage mit mini-forløb “kommunikation i hestehøjde”, e-bøger, videoklip og tips til træningen?

Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev her nederst på siden (gratis og uforpligtende)

For at modtage forløbet skal du udfylde formularen herunder (tilmelding til nyhedsbrevet) og derefter skal du udfylde endnu en formular, hvor du tilmelder dig selve forløbet.

Derefter får du en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte at du ønsker at modtage forløbet.

Du får én mail pr. dag i 7 dage, som giver dig adgang til video og tekst-materiale inde på et seperat site, hvor det hele er samlet.

[mc4wp_form id=”376″]

 

Du kender det helt sikkert; at hesten i nogle situationer bliver ekstra opmærksom, med spidsede ører og udvidede næsebor, og svær at komme i kontakt med. Måske reagerer hesten ved at gå “i frys”, eller måske springer den rundt og vil helst flygte. Hestens sympatiske nervesystem er aktivt, og sørger for, at hesten er klar til flugt – slet og ret for overlevelsens skyld.

Vores nervesystem er identisk med hestens nervesystem. Det der gør, at vi mennesker ikke springer rundt og forsøger at flygte – sådan lige med det samme – er, at vi er i stand til at vurdere, om den sten, bil, traktor eller flok af køer nu i virkeligheden udgør en dødstrussel. Sådanne overvejelser finder ikke sted hos hesten.

Hestens nervesystem består af det parasympatiske nervesystem (bremsen, hesten er lavt i stressniveau) og det sympatiske nervesystem (Speederen, hesten er højt i stressniveau) som illustreret på billedet herunder:

Jeg har lavet en skala fra 1-10, fordi der er en vis margen at arbejde med, når vi træner hesten. Når hesten er nede på 1, er den i hvile, ved 2 spiser den, ved 3 er den f.eks. aktiv vandrende sammen med flokken, men stadig ikke stresset. Normalt vil jeg gerne at hesten ligger omkring 4-5 når vi træner. Så er hesten ikke i flugt, men den er heller ikke ved at falde i søvn – og det kræver altså, at hesten er “vågen” i en vis grad, for at vi kan få en god og konstruktiv træning, hvor hesten bruger sig energisk og sundt, og er et sted hvor den kan tage imod læring.

Er hesten meget lav i stressniveau, vil den ikke tage læring ind på samme niveau og ej heller kunne bruge sin krop helt så sundt – omvendt, hvis hesten er meget højt i stressniveau, vil den ikke kunne koncentrere sig om at lytte til vores signaler, og den vil bruge sin krop uhensigtsmæssigt. Så, vi har altså brug for at hesten befinder sig et sted, hvor den er vågen og til stede, uden at være decideret stresset.

Hvis vi har en hest, der er meget højt i stressniveau vil jeg derfor altid have fokus på, at få hesten til at slappe af. Og heldigvis sænkes niveauet i det ene nervesystem, hvis vi sætter gang i det andet nervesystem -> skide smart, når vi gerne vil have gang i det parasympatiske nervesystem. Her kan vi træne gradvist, skrue ned for stimuli og give hesten godbidder, og derved opleve at hesten bliver roligere, fordi det parasympatiske nervesystem tager over.

Har vi en hest der er meget lav i stressniveau vil jeg motivere hesten til at være højere i energi – måske kræver det at vi rider ud på tur, i stedet for at være på banen lige på denne dag? Her skal vi have gang i hesten ved at skrue op for stimuli og dermed sætte (mere) gang i det sympatiske nervesystem.

Du vil sikkert kunne genkende din egen hest i modellen her, og hvordan den kan svinge op og ned på skalaen – nogle heste er mere svingende end andre, og nogle har tydeligere reaktioner end andre.

Du kan give dig selv til opgave at være opmærksom på, hvilke tegn netop din hest udviser, når den hhv. stiger og falder i stressniveau – det er nemlig en god “måler” at have med sig i træningen, og du vil efterhånden blive sej til at tage mere hensyn til hesten.

De bedste hilsner

Lisette Norah

Ønsker du at modtage mit mini-forløb “kommunikation i hestehøjde”, e-bøger, videoklip og tips til træningen? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev her nederst på siden (gratis og uforpligtende)

For at modtage forløbet skal du udfylde formularen herunder (tilmelding til nyhedsbrevet) og derefter skal du udfylde endnu en formular, hvor du tilmelder dig selve forløbet.

Derefter får du en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte at du ønsker at modtage forløbet.

Du får én mail pr. dag i 7 dage, som giver dig adgang til video og tekst-materiale inde på et seperat site, hvor det hele er samlet.

(OBS! HVIS DU OGSÅ ØNSKER AT MODTAGE MASSER AF TIPS TIL, HVORDAN DU VÆNNER HESTEN TIL TRAILEREN UDEN UNØDIG PRES OG STRESS – SÅ TJEK AF I BOKSEN NEDERST)

 

[mc4wp_form id=”376″]

 

 

 

Indimellem bruger vi ryttere lidt mere pres, end vi egentlig bryder os om, fordi vi ikke føler vi kan trænge igennem til hesten. Og i virkeligheden ønsker vi bare at kunne kommunikere med lette, bløde signaler.

Den gode nyhed er, at det sagtens kan lade sig gøre. Altså, at kommunikere med lette og bløde signaler.

Men det kræver først og fremmest, at hesten ved hvad signalet betyder.

Derfor må vi starte med at time vores signaler korrekt!

 

Her et eksempel på stop-signalet: 

sig en stop-lyd (en lyd som du har tænkt dig at bruge fremadrettet – f.eks. “prrr”, eller “stååå”.. eller….)

Tag lige efter et pres i tøjler/grime.

Hvis ikke hesten reagerer, skruer du op for presset, og “dutter” eventuelt hesten på bringen.

Lige i det sekund – og jeg mener virkelig lige i det sekund – hesten tager farten af, slipper vi presset HELT. Sådan at der er tydelig forskel at mærke for hesten.

Gentag øvelsen, og være sikker på, at du ikke tager mere pres, end hvad nødvendigt er. Det vil sige, at hvis hesten allerede standser, når du tager et let pres, ja, så er det der du slipper presset helt.

Det virker, fordi hesten er motiveret for at slippe for pres. Så, hvis den oplever at den kan kontrollere, hvornår presset skal standse – så vil den udvise den adfærd, der fik presset til at standse sidst.

Det, at vi slipper presset kaldes for negativ forstærkning – et begreb der desværre ofte misforståes for at være negativt. Men i ordet “negativ” ligger blot, at vi minusser/trækker fra – altså fjerner noget (som her er et signal til stop) hvilket er udelukkende positivt for hesten.

Når vi på denne måde er tydelige i, hvad vi gerne vil have hesten til at gøre, skaber vi forudsigelighed og tryghed for hesten.

Når du bruger et lyd-signal lige før du tager presset, vil hesten efterhånden associere lyden med det taktile stop-signal. Og så vil du kunne standse din hest blot ved hjælp af lyden – smart 🙂

Det vi blot skal huske på er, at lydsignalet aldrig vil være stærkere end det taktile signal, det er bundet op på. Så hvis hesten ikke reagerer på lydsignalet, så er det vigtigt at du husker også at bruge dit taktile signal – men kun med det allernødvendigste pres, så vi holder den fine kontakt.

Du kan indlære alle signaler således, og få en hest der drejer, standser og går frem for fjerlette signaler – og dét er top lækkert <3

Ha´ det skønt 🙂

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

 

Maggi´s historie

 

Jeg vil fortælle historien om mit lille hjertebarn; Maggi.
Jeg vil fortælle historien, fordi Maggi er et fremragende eksempel på, at lige meget hvor vild og uterlig en adfærd en hest kan have – så er det muligt at finde vejen til tillid, samhørighed og en hest der roligt lytter til dine signaler.

Jeg fandt Maggi i en salgsannonce. Hun så frygtelig ud. Mange gange kiggede jeg på annoncen; knapt et år gammel, blanding mellem ren islænder og jyde/knabstrupper. Havde aldrig været i hænder. Jeps, en rigtig sølle kastebold. Jeg forsøgte at slå tanken væk – men jeg kunne ikke slippe hende igen.

Jeg tog ud for at se hende – så kunne jeg med egne øjne se, at jeg jo ikke skulle have “sådan en sag” med hjem.. det ville blive dyrt, besværligt og sikkert med et skidt udfald i sidste ende. Ufornuftigt. 

Så stod det bette skind dér, i maj måned med en KÆMPE pels fyldt med knuder og filt, alt for lange hove og en grime der sad stramt omkring det lille ansigt.

Så jeg købte hende. 

I starten kunne jeg ikke engang fodre hende – det vidste hun ikke hvad var. Men guderne skal vide, at hun havde brug for det!

Tålmodigt kom jeg med en spand med lidt foder i, som hun begyndte at æde fra, når jeg var på behørig afstand. Jeg rykkede en my tættere på hver dag. Til sidst kunne jeg have en hånd på kanten af spanden, imens hun – lidt skeptisk – spiste sin mad.

Da først hun fandt ud af, at jeg kunne klø hende, gik det hurtigt. Det var hun helt vild med. Jeg kunne efterhånden klø hende over hele kroppen – stykke for stykke vænnede jeg hende til berøring, klar til at flytte mig, når der indimellem kom et sæt tænder eller et bagben.

Jeg var nok en anelse utålmodig, for hovene skulle ordnes, og pelsen var fuld af lus – plus at der var en kæmpe vinterpels der sad enormt godt fast. Måske fordi hun var et rent skelet inde bag.

Det endte med at jeg i løbet af sommeren kunne strigle hende over alt, løfte ben og trække med hende – sådan til husbehov.

Det viste sig, at hun var enormt seperationsangst. Hun gik fuldstændig bananas, når vi gik væk fra flokken. Hun både stejlede og løb, og var virkelig halv-farlig at være omkring.
Det tog lang tid – step by step – at vænne hende til at være væk fra flokken.

Jeg trænede tålmodigt med hende, og blev indimellem i tvivl om jeg virkelig orkede at fortsætte. Men tanken om, hvordan hendes liv skulle forme sig hvis jeg solgte hende, kunne jeg ikke holde ud.

Hun blev efterhånden nem at håndtere – både alene på staldgangen, på gåture og som håndhest.

Da det så ud til, at hun ikke blev stor nok til mig, valgte jeg at sætte hende til salg. Hun var efterhånden så nem og rar, at jeg tænkte at hun ville fungere fint – bare hun kom til det rette hjem. Og jeg ventede på den rette køber, selvom der var flere interesserede.

Jeg solgte hende til et rigtig godt hjem, hvor jeg var sikker på hun ville få det som blommen i et æg. De ville tage hensyn til, at hun havde brug for tid til at vokse og falde til, og at der stadig var lang vej til at hun kunne rides.

En måned senere hentede jeg en agressiv og meget stresset Maggi hjem igen. Hun var begyndt at bide og sparke, så de ville forsøge at sælge hende videre.

Jeg fortrød bittert at jeg nogensinde havde solgt hende. Jeg havde vurderet fuldstændig forkert – jeg havde slet ikke fundet det rette hjem til hende. Så jeg besluttede at hun skulle blive hos mig for evigt.

Nu fulgte der masser af træning. Hun bed, sparkede og stejlede. Hun kunne ikke være inde på staldgangen til en strigletur, jeg turde knapt trække hende til og fra fold, da stopsignalet var long gone. Hun var SÅ stresset og havde tydeligvis fået nogle grimme oplevelser med sig – på den ene måned.

Jeg trænede stop, bak, frem. Jeg vænnede hende til at gå væk fra flokken. Jeg trænede hende i, at stå stille på staldgangen. Ting hun uden problemer kunne, da jeg solgte hende. Mit eneste fokus var at hun skulle have gode oplevelser og trygge rammer.

Hun fik en omgang kranio sakral terapi, som hjalp en del – pigen havde rigtig ondt i ryggen, tilsyneladende efter en for smal sadel. Og hos mig havde hun aldrig set skyggen af en sadel.

behandling og træning gav pote.

Tusinder af frustrationer og tårer senere, står jeg nu med en Maggi der kommer løbende til mig, så snart hun hører min stemme. Jeg kan tage hende ind og strigle, vi kan gå ture, jeg kan longere hende – vi kan næsten “det hele” sammen. I hvert fald det, som en utilredet ung pige skal kunne.

Hun bliver stadig bange, når der kommer fremmede mennesker.
Hun bliver stadig utryg hvis vi er to mennesker omkring hende – også selvom det er to hun kender godt.
Hun kan stadig ligge på ørerne og true med tænderne, hvis man presser hende lidt for meget. Og hun vil altid have ar på sjælen.

Men jeg ved at hun stoler på mig. Hun ved at jeg ikke byder hende mere, end hun kan honorere. Hun kan regne med mig.
Og jeg ved at vi bliver verdens bedste team. Med tiden.

Husk på; hvis du vil forandre din hest, skal du starte med dig selv. 

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Ønsker du masser af konkrete værktøjer til at opnå en en hest der lytter til dine signaler – uden bøvl og kamp? så kan du melde dig på mit nyhedsbrev her, hvor du får mit gratis mini-forløb, e-bøger og tips:

[mc4wp_form id=”376″]