Korrekt “frem og ned” – hvordan det?

Du har sikkert ofte fået at vide, at hesten skal rides “frem og ned”, for at ryggen kommer op. Og det er også ganske rigtigt – for når hestens strækker halsen frem og ned, sker der en udspænding af nakkebåndet, som hæfter på torntappene ved lansemærket. Dette træk skaber et træk frem i torntappene, og strammer derved rygbåndet, så rygsøjlen løftes – og når hele hvirvelsøjlen løftes på denne måde, bliver der plads til at rygmusklerne kan arbejde uhindret.

Jeg anbefaler først at se med på klippet her, hvor jeg illustrerer og fortæller om hvad der sker i rygsøjlen, når hesten rides frem og ned -> https://www.facebook.com/lisettenorahchr/videos/1892138710852247/?notif_id=1539249880335353&notif_t=page_fan

Når det så er sagt, så er der rigtig mange forskellige måder at forstå “frem og ned”.

For nogen betyder det, at hesten holder en lang og rund form – altså hvor halsen bliver lav og rund, og hvor hovedet kommer ind bag lod – det der ofte betegnes som “low, deep and round” (illustreret på billedet herunder)

I det tilfælde får vi rigtig nok en udspændning af overlinie-ligamentet – men faktisk får vi en overspænding. Basen af halsen (den nederste del af halshvirvlerne) løftes ikke, og det er kun en del af rygsøjlen der reelt løftes. Rygmusklerne får ikke bevægelses-frihed – og når rygmuskulaturen ikke kan arbejde frit, sættes andre vigtige bevægelsesmuskler også ud af spil, bl.a. de midterste halsmuskler og brystmuskulaturen – hesten bliver derved forpartsbelastet, og slider generelt på skelet og muskler.

For andre betyder det, at hesten strækker halsen lang med hovedet helt nede “i sandkassen” – også kaldet støvsugerridning.

Når man rider hesten med helt lav og lang hals (illustreret på billedet herunder), vil rygsøjlen komme så højt op, som muligt, og rygmusklerne vil have god plads til at arbejde. Nogle heste kan til en start have stor gavn af at blive trænet således – men kun i en kortere periode. Når vi træner hesten sådan, flytter vi nemlig store dele af vægten fysisk på forparten – så selvom overliniens funktion er god, vil det på sigt være et problem at så stor en procentdel af vægten ligger på forparten.

Den optimale forståelse af “frem og ned” mener jeg er, at hesten skal strække halsen “ud af kroppen”. Hvor lavt hesten skal gå med sin hals er helt afhængig af hvor stærk den er i sin krop, hvilket eksteriør den har med sig, og hvor godt balanceret den er. Det må også altid være under vurdering af, at halsen skal være lav nok for, at musklerne kan bevæge sig frit, samtidig med at den er høj nok til at energien ikke bliver blokeret af en for tung forpart.  Det vigtige er, at vi får strækket “ud af kroppen”, og at hesten har mulighed for at “bounce” med hals/hovede for at balancere sig. Desuden er det vigtigt, at hesten har næsen foran lod, således at halsens underside ikke forkortes.

Her får vi en løftet hvirvelsøjle, og muskler der har bevægelses-frihed, samt en forpart der løftes af jorden.

Efterhånden som hesten sætter muskler (fordi musklerne får masser af bevægelsesfrihed til at arbejde) vil den blive så stærk, at halsmuskulaturen efterhånden kan hjælpe med at løfte hvirvelsøjlen, så hesten kan trænes i en højere hals/hoved-holdning og stadig bevare den sunde bevægelse.

 

Masser af nørdehilsner

Lisette Norah

Ønsker du at din hest skal udvikle sig til at blive sund og stærk? Jeg kører ud og afholder kurser samt lektioner – og i hverdage (9.00-15.00) sparer du 10% på lektionsprisen. Læs mere her -> http://lisettenorah.dk/undervisning/

 

Det tunge valg..

Der følger mange glæder med, når man har hest – men også stunder med frustration, tvivl og bekymring. Og der følger også et stort ansvar med, og på et tidspunkt er vi nødt til at træffe et ret så vigtigt valg, hvis vi af den ene eller anden grund ikke længere kan beholde hesten – eller hvis hesten af den ene eller anden grund ikke trives. 

Da jeg købte min gulemule vidste jeg godt at hun var fysisk udfordret – altså som i meget udfordret. Men jeg vidste også at man kan nå langt med den rette træning.

Hun blev mere og mere smidig, begyndte at sætte flotte muskler de rette steder og blev mere og mere stabil i alle tre gangarter – efterhånden også med rytter. Men! Da hun ikke længere kompenserede ved at spænde alle mulige (og umulige) steder i kroppen, blev det tydeligt at hendes bagben ikke kunne holde til at bære (meget) vægt.

Med dyrlægens vurdering valgte jeg at “deltids-pensionere” hende, og jeg fandt en familie der ville låne hende på ubestemt tid. Der blev skrevet kontrakt på, at hun kun måtte bruges til hygge og skridtture med mindre børn.

Desværre kunne de ikke længere have hende, så nu er hun kommet hjem til mig igen. Og hvad gør jeg så nu?

Det er én af de ting der har fyldt enormt meget hos mig i en periode.

Gulemule trives ikke i en stor flok, hun bliver hvinsk og stresser – så hun ville ikke trives hvor min unghest bor, hvilket ville betyde at jeg skulle gå på kompromis og enten finde et helt andet sted at stille de to sammen eller have dem to forskellige steder – begge muligheder føles helt forkerte for mig! Jeg kan ikke ride på hende – og jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville få gået ture med hende dagligt for at holde benene igang – og så forværres hendes tilstand.

Skulle jeg så sælge hende? Nej – det er ikke en mulighed i mine øjne. Hvis jeg sælger hende overlader jeg hende til en uvis skæbne. Jeg kan ikke sikre, at hun bliver skånet og passet som hun har brug for.

Hvad med at låne hende ud igen? Det kunne jeg måske godt – måske kunne jeg faktisk finde et sted, der kunne leve op til kravene så hun kunne trives, og måske kunne det blive hendes forevigt hjem. Men risikoen for, at hun kommer tilbage til mig vil være der – og skulle jeg så sende hende videre igen til endnu en ny familie? Nej, hun skal ikke være kastebold.

Kunne jeg have hende hjemme, havde jeg lavet de perfekte rammer til hende. Så kunne hun gå hjemme og blive nusset og forkælet til hun ikke kan stå på sine egne ben længere.

Jeg kan ikke holde hest på “halvdårlige” vilkår. I min optik skal hesten vaccineres, have ordnet tænder, have behandlinger og dyrlæger efter behov, og hovene skal ordnes hver 6. uge. Den skal fodres ordentligt og passes til UG med stjerne, kryds og bolle – uanset om den er gammel og slidt, eller en ung og velfungerende ridehest. Og det er en dyr fast udgift – hver måned.

Efter at have vendt mulighederne tusinde gange med mig selv, med kollegaer og veninder – og med min hund sågar – fandt jeg frem til at det rette valg er at give gulemule fred. Hun skal ikke trækkes igennem mere nu.. hun skal ikke ud og finde sig i flere børn der kravler rundt på hende og hiver i hendes ører, hun skal ikke vænne sig til nye steder og mennesker, og hun skal heller ikke stilles væk på en fold og blive glemt.

Det er SÅ svært at tage det valg – men det er mit ansvar og det er vigtigt at jeg lever op til det.

De næste par uger skal gulemule nusses og hygges om, forkæles og krammes alt det vi overhovedet orker – og så følger jeg hende over regnbuen til de evige græsmarker <3

<3

Lisette Norah

 

Du skal ikke være bange for at være bange..

Det dér med at være nervøs og bange for at håndtere og/eller ride sin hest er stadig tabu, selvom det er noget rigtig mange ryttere oplever – eller har oplevet. 

Det er som om det forventes at man som rytter er ekstra hårdfør og sej, og det kan være svært at erkende overfor sig selv og ikke mindst overfor andre, at man faktisk er godt og grundig bange for at sætte sig op på den hest, man måske ellers har kunnet gøre alting med. 

Men det er fuldstændig normalt, at vores nervesystem og krop reagerer på en måde, der måske virker fuldstændig irrationel, når vi sættes i en situation, der vækker ubehagelige minder.

Jeg selv har tilredet et utal af heste igennem tiden – jeg har været typen der satte mig op på hvad som helst.

For flere år siden havde jeg en Irish cob i tilridning – og det gik super fint med det hele, indtil en dag hvor den lige pludselig ikke ville svare frem. Da jeg var vedholdende i mit frem-signal, gik den helt bananas i en serie af bukkespring og jeg fløj af som skudt ud af en kanon og slog mig pænt meget.

Jeg har sidenhen tilredet og trænet forskellige heste uden problemer – men da jeg flere år efter skulle ride på en Irish cob, som helst ikke ville gå frem (men som i øvrigt var fuldstændig cool) kom frygten straks op i mig, og jeg måtte arbejde med mit stressniveau og sørge for at tage tingene stille og roligt. Den frygt jeg troede var væk, poppede straks op, da jeg befandt mig i en situation der mindede bare lidt om dengang en Irish cob kylede mig af h. til.

Den reaktion jeg fik i kroppen, da jeg sad på den totalt coole Irish cob, var fuldstændig irrationel – men det ændrer ikke på, at det er sådan kroppen reagerer. Det er ikke noget vi er herre over, det er blot sådan vores nervesystem fungerer.

 

Heldigvis kan vi arbejde med vores frygt – og vi kan rykke vores grænser. Akkurat som vi rykker hestens grænser, når den f.eks. er utryg ved traileren, bange for en flok køer eller ved at sk*** en  grøn snemand, når den skal gå forbi den store, hesteædende sten i skoven. Vi kan godt stå udefra og se, at det er helt i hegnet at være nervøs for en sten – men ikke desto mindre reagerer hestens nervesystem altså når den møder den pågældende sten, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Ligesom vi skal tage vores egen (og andre rytteres) frygt alvorligt, og have respekt for at vores grænser er vidt forskellige.

Jeg har, og har haft mange elever, der har været rigtig nervøse omkring deres hest. Nogle måske bange for at sidde på hesten, andre måske endda bange for at håndtere hesten på staldgangen.. og jeg har endnu aldrig haft en elev, der ikke er endt med at genfinde glæden og trygheden ved deres elskede hest.

Det handler på ingen måde om at “tage sig sammen, og komme op på hesten igen”, som vi ellers er så godt opdraget til.

 

Noget af det, jeg altid arbejder med hos en nervøs rytter er: 

  • At skrue ned for kravene; rytteren bestemmer tempoet, hvis ikke rytteren er klar til at sidde i sadlen, respekteres det. 
  • At rytteren selv arbejder med at respektere egne grænser – og at ignorere hvad andre i øvrigt måtte tro og tænke om det!
  • At tage udgangspunkt i rytterens grænse (Det kan f.eks. være at rytteren bliver nervøs, når hesten skal gå frem, som mit eget eksempel her i teksten) og herudfra arbejde gradvist med at rykke grænsen lidt efter lidt. 
  • At have fokus på, at rytteren får den ene positive oplevelse efter den anden – hellere små, gode succesoplevelser, end at risikere at gå over grænsen og bekræfte den negative oplevelse. 
  • At rytteren holder fokus på et positivt mindset og på den følelse han/hun gerne vil have i kroppen. 
  • At rytteren bevarer rolige og dybe vejrtrækninger, for at holde nervesystemet nogenlunde i ro. 

Nogle gange tager det masser af tid og tålmodighed at nå de mål, man gerne vil – andre gange går det faktisk ganske hurtigt, når først rytteren får fat på den gode følelse igen.

Uanset hvad er der håb forude <3

de bedste hilsner

Lisette Norah

Hvis du oplever at være nervøs omkring din hest i bestemte situationer – og oplever at det begrænser dig i at gøre det, du ønsker sammen med din hest – kan jeg hjælpe. Du kan læse mere om undervisning lige her -> http://lisettenorah.dk/undervisning/

 

Ønsker du at modtage mini-forløb, e-bøger og masser af tips og tricks til effektiv og hestevenlig træning?? 

Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev lige her ->

[mc4wp_form id=”376″]

 

Fra top-stresset til rolig ridehest.

Første gang jeg mødte Frank og hans skønne Fell-vallak Jack, var på et kursus jeg afholdte på Mejlby rideklub. Et kursus med fokus på anatomi og biomekanik, og den forpartstunge hest. 

Da Frank skulle ride, blev det dog med et lidt andet fokus, end sund bevægelse. Jack var nemlig så super-stresset, at han ikke lavede meget andet end at løbe. Faktisk kunne Frank ikke holde ham i skridt den første del af lektionen.

Frank fortalte at Jack generelt var sådan, når de var i byen, og at Jack blev svær at få kontakt til.

Frank havde selvsagt selv svært ved at slappe af, når hans hest var så højt i stress-niveau. Lektionen gik derfor primært med at få ro på dem begge.

_____________________________________________________________

Psst.. hvis du ønsker at læse mere om hestens stress og nervesystem, kan jeg anbefale dig at læse et tidligere indlæg lige her ->

http://lisettenorah.dk/forstaa-hestens-nervesystem-og-faa-mere-ro-paa/

_____________________________________________________________

 

Vi arbejdede med basis-signaler (primært stop-signalet), vejrtrækning og fokus.

Når hesten er så stresset, er det ganske umuligt for den at bevæge sig afspændt og sundt – derfor er vi nødt til at tage hånd om den stress der er først, inden vi kan hjælpe hesten til at bevæge sig sundt.

Jeg har undervist Frank og Jack med jævne mellemrum siden kurset, og her har vi arbejdet videre med basis-signalerne, vejrtrækning og fokus.

Nu kan Frank tage en rolig hest med ind på ridebanen, der venter pænt på, at han kommer i sadlen. Han kan stoppe Jack med et ganske fint signal, dreje og også bede Jack om mere energi, uden at han løber afsted.

Jack er nu helt med på, hvad signalerne betyder, og det giver ham ro.

 

Jack begynder at strække sig frem og blive blødere i sin krop. Endelig kan vi arbejde med at styrke og smidiggøre Jacks krop mere og mere for hver træning, fordi vi ikke længere (i så høj grad) behøver at tage os af adfærden.

Der kan stadig opstå situationer, hvor Jack bliver bange for “noget” i krattet og løber.. men det der hjælper Jack rigtig meget er, når Frank formår at; 

  • Holde fokus på opgaven; Hele tiden tænke hvad han gerne vil have, at hesten gør. 

  • Holde blikket oppe og fremme i den retning, han vil have hesten går. 

  • Holde en stabil og rolig vejrtrækning. 

  • Være tydelig i sin timing af signaler – dvs. slippe signalet i det sekund, Jack responderer.

Frank og Jack samarbejder super godt sammen, og der er ingen tvivl om, at Jack trives og har det godt som ridehest nu – hvor han før var forvirret og stresset.

Grunden til at de to er nået så langt er, at Frank har været god til at træne imellem lektionerne, og har arbejdet videre med de ting, vi har været igennem i en lektion. Så hver gang jeg kommer, kan jeg se at der er progression – at de er blevet bedre siden sidst – og dét er en FED følelse.

Hurra for heste-ejere som Frank, der går den ekstra mil for at skabe tryghed, ro og trivsel hos sin hest.

de bedste hilsner

Lisette Norah

 

Ønsker du at modtage e-bøger, mini-forløb og masser af tips til træningen?

Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev lige her ->

[mc4wp_form id=”376″]

Bevar et åbent sind..

Indenfor hesteverdenen findes forskellige “religioner”. Hvadenten vi taler om træningsmetoder, udstyr, hestehold, fodring, hove eller noget helt andet. Jeg oplever, at man hurtigt kan blive låst, hvis man kun ser én mulighed – og det kan i værste fald have negative konsekvenser for hesten (og én selv)

Jeg var afsted til DHE træf i weekenden, hvor der var mange spændende demoer og masser af ny information og læring at hente. Jeg var faktisk primært afsted for at gramse på sadler, fordi jeg vidste at både bomløsesadler.dk og flexisadler ville være på stedet. Jeg overvejer hvilken sadel jeg skal have til min unghest – om den skal være helt bomløs, eller med læderbom. Eller måske “bare” med fleksibel bom!

Der er altid mange overvejelser når man skal finde den rette løsning ud fra egne og hestens behov – og det kan være lidt af en jungle af finde rundt i de mange valgmuligheder (Så halleluja for dygtige fagfolk, der kan vejlede)

På træffet var der en debat vedr. hovpleje, hvor hhv. en dygtig trimmer og en dygtig smed svarede på spørgsmål fra “publikum”. Der kom mange relevante spørgsmål undervejs, og der kom gode, saglige svar fra både trimmer og smed.

Det der slog mig var, at det hurtigt kan blive meget enten-eller. Enten skal hesten død-pine være barfod, eller også har man måske den holdning, at hesten skal have sko på, for at fungere som ridehest. Jeg tog mig selv i at være meget enig med trimmeren, da jeg selv foretrækker at mine heste går uden sko, og fordi jeg mener det handler om korrekt fodring og management at holde sunde hove.

Men alligevel ville jeg ikke være bleg for at få skoet min hest, hvis der opstod en situation hvor det faktisk var nødvendigt.

På samme måde er det med sadlen. Man kan være fastlåst på, at sadlen skal være bomløs – men hvad så, hvis man har dårlig balance og vejer lidt rigeligt, er det så ikke rarere for hesten med en mere stabil sadel?

Jeg forsøger så vidt muligt at være åben for alle “religioner”. Det kan godt være jeg som udgangspunkt ikke er enig, men mange gange er der en masse læring at hente – eller hvis ikke andet, så i hvert fald stof til eftertanke.

Jeg tilrider altid bidløst, men lærer på et tidspunkt altid hesten at blive redet med bid. Jeg vælger ikke bid ud fra om det er skarpt eller ej, jeg vælger bid ud fra det, der passer til min hest. Det samme med sadel – det kan godt være jeg tænker det er rarest for min hest, at sadlen er helt bomløs, men måske fungerer min hest langt bedre med en helt anden type sadel.

Jeg skal naturligvis ikke pudse min glorie alt for meget – jeg har klare holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, og sådan er det nok for de fleste – men jeg synes det er vigtigt at bevare et åbent sind.. man kan altid blive klogere!

Kan du få øje på nogle “områder” hvor du indimellem bliver meget sort/hvid? Så har du hermed min opfordring til at udfordre det lidt.. 😉

//Lisette Norah

 

 

 

Signalforståelse først – dernæst kropslig forbedring.

Nu er jeg endelig kommet godt igang med longearbejdet med min unghest. Det har været lidt af en rejse dertil, på grund af at hun tidligere har været udsat for misrøgt, og fordi hun (viste det sig) ikke fungerede optimalt fysisk – hvilket udmøntede sig i, at hun var voldsomt stresset og derfor udviste en ret voldsom adfærd. 

Nu fungerer hun langt bedre rent fysisk og mentalt, og har ikke samme høje stressniveau, og hun er moden til at påbegynde de indledende øvelser til at blive ridehest.

Til en start valgte jeg at installere basis-signalerne i longen – altså frem, flytte skulder/brystkasse væk fra mig, drej og stop ude på sporet. Hun havde rigtig meget stress forbundet med ridebanen, og det var i starten svært at få ro nok på hende til, at jeg kunne lave jordarbejde som kræver mere ro og fokus fra hende (selvom hendes krop bestemt har brug for de mere løsgørende/smidiggørende øvelser).

Det er bare sådan, at vi ikke kan arbejde optimalt med hestens krop, hvis ikke hesten for det første er rolig i konteksten og for det andet har forstået, hvad signalerne betyder.

Jeg har altså set bort fra, at hun ikke brugte sin krop super sundt – faktisk har det været meget hovedet-op-ryggen-ned træning helt i starten.

Men efter et par gange begyndte hun at fange budskabet, og fandt ud af hvad opgaven gik ud på. Det skabte ro for hende, og hun begyndte at være mere afspændt i sin krop, og bevæge sig med sænket hals og et bedre flow igennem kroppen.

Det ændrer dog ikke på, at hun er uens på volterne, og at hun smider både brystkasse og ryg, så snart der kommer en smule mere energi på. Hun har brug for at blive smidiggjort og styrket i forparten, så hun bedre kan holde balancen rundt på volten.

Derfor er jeg nu – hvor hun er rolig og nem at kommunikere med – begyndt at starte med to simple øvelser som “opvarmning”;

Den første øvelse går ud på, at få hende til at træde tværs over et par bomme, for primært at skabe aktivitet og stræk i forparts-musklerne. Jeg går ved siden af hende, parallelt hen langs bommene, og beder det forben, der vender ind mod bommene om, at træde op-tilsiden-over bommen, som på billedet her:

Den øvelse gentager jeg flere gange til begge sider.

Øvelsen viser også hurtigt, om hesten har nemmere ved at åbne til den ene side i forhold til den anden side. For eksempel skulle min unghest hjælpes lidt mere til at tage sit højre ben over bommen i forhold til det venstre ben, hvor det var mere naturligt for hende med den bevægelse.

Den anden øvelse jeg laver med hende, er at bede hende skridte over en knæ-høj bom. Eller faktisk har jeg sat bommen ned i den ene side, så det er nemmere for hende her til en start. Denne øvelse skaber også aktivitet og stræk i forparts-muskulaturen;

Det er to meget simple øvelser, men ikke desto mindre meget effektive.

Jeg kunne straks se og mærke forskel, da vi efterfølgende trænede i longen. Hun var langt mere smidig med et bedre flow igennem sin krop, havde nemmere ved at være lige i kroppen længere tid af gangen og var generelt bedre afspændt og dermed mere afslappet. Jeg er sikker på, at jeg vil kunne se en stor positiv forskel om blot et par ugers træning på denne måde – og så kan jeg begynde at bygge flere smidiggørende øvelser på til den tid.

God fornøjelse med jeres sommer-træning 🙂

Lisette Norah

Psst.. Tjek hvornår jeg holder kursus næste gang, hvor vi nørder i, hvordan vi kan hjælpe hesten til at bevæge sig sundt; http://lisettenorah.dk/kalender/

 

Ønsker du at modtage masser af tips til træningen, e-bøger og mini-forløb? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev lige her (det er gratis og uforpligtende) -> [mc4wp_form id=”376″]

 

Hold fokus

Noget af det jeg ofte har fokus på, når jeg underviser er at minde mine elever om at holde fokus. 

Fokus på retningen – hvor de hele tiden ser lige op og frem i den retning, de gerne vil have, hesten skal gå. 

Fokus på den adfærd, de gerne vil se mere af hos hesten. Det kan f.eks. være at tænke og forestille sig at hesten er rolig, at den springer an i en blød galop eller noget helt andet. 

Og det her med at holde fokus er især vigtigt, når man har en hest der er ufokuseret. Det havde jeg bare lige glemt i min egen træning med min unghest.

Hun kunne tidligere finde på at nappe, sparke ud med forbenene, stejle, løbe ind i mig, træde på mig, vade til højre og til venstre, vende røven til og bakke truende imod mig osv. Derfor var mit fokus endt med hele tiden at være på, hvor hun befandt sig. Jeg havde hele tiden “øjne i nakken” og var opmærksom på, hvad hun mon nu fandt på, så jeg kunne undgå at komme til skade. Jeg havde fuldstændig glemt at holde fokus på det jeg gerne vil have mere af – og fik dermed mere af al den adfærd, jeg helst ville undgå. 

Efter at have sparret med mine kolleger blev jeg mere opmærksom på mit fokus i træningen. Og efter at have undervist en ekvipage, hvor hesten var meget ukoncentreret og hvor jeg bad rytteren om både med krop og tanker hele tiden at holde sit fokus (hvilket gjorde en kæmpe positiv forskel) slog det mig på vej hjem i bilen; vupti, det var jo netop det jeg selv havde glemt!

Vi mennesker er super hurtige til at finde problemer, og fokusere på det, der ikke virker. Og så bliver vi med ret stor sandsynlighed bekræftet i at problemet i den grad eksisterer. 

Jeg besluttede mig for at sætte mig nogle ganske simple mål med min unghest; At gå vores vante tur, hvor min eneste opgave var at holde fokus på at gå roligt ligeud – og hele tiden bede hende om at blive i opgaven; at gå lige ud. Da jeg helt droppede at gå og holde øje med hende og bekymre mig om hvad hendes næste træk mon måtte være – men i stedet hele tiden så frem og op hvor jeg skulle hen, med et beslutsomt og fokuseret, men roligt kropssprog, fulgte hun bare med. Når hun gik væk fra mig, bad jeg hende blot om at gå med videre. Når hun truede af mig, bad jeg hende igen blot om at gå videre – alt imens jeg selv holdt mit mindset og min krop i mit “ligeud-fokus”.

Det er det samme jeg gør, når jeg longerer hende. Her anvender jeg markører, som jeg sætter op i en firkant. Jeg går indenfor firkanten, og hun udenfor. Markørerne hjælper mig til at holde fokus på afstanden mellem hende og jeg, og ikke mindst hjælper det mig til hele tiden at hjælpe hende til at gå i den rigtige retning.

Sidst jeg longerede, bemærkede jeg at hun “væltede ud af volten” på det åbne stykke (midt på banen). Derfor lagde jeg et par bomme, både for hendes skyld, men også for at minde mig selv på at holde hende i retningen ligeud også på det “svære” stykke.

Det kan måske virke ret simpelt – og det er det egentlig også. Men det gør en kæmpe forskel og jeg kan kun råde dig til at prøve det (hvis ikke du altså allerede gør det).

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Hvis du ønsker at modtage masser af tips til træningen, mini-forløb og e-bøger mm. kan du melde dig på mit nyhedsbrev her -> 

[mc4wp_form id=”376″]

 

Undervurdér aldrig betydningen af godt foder..

Jeg har arbejdet med min unge Maggi (aka nullerdutten) lige siden jeg købte hende hjem som skind og ben da hun var 1 år.

Jeg sørgede for at hun fik alt hvad hun havde brug for – fik ordnet hove, tænder, vaccination, godt foder.. og jeg har trænet, trænet og træææænet.

Men her, året hvor hun fyldte 4, var hun stadig af og til voldsom. Hun kunne finde på at true voldsomt, både med truende bagben og tænder, ørerne tilbage og viften med halen. Og hun kunne brase ind i mig og var ekstremt stærk og svær at håndtere i nogle situationer.

Hele tiden har jeg været opmærksom på at give hende gode oplevelser. At holde kravene på et minimum, og tage ny læring med små steps. Og jeg har hele tiden tænkt, at det også var de dårlige oplevelser hun har med sig, der var den primære årsag til hendes adfærd.

Hun var hele tiden stresset. Ikke stresset som i, at hun blev bange for noget – faktisk ænsede hun slet ikke sine omgivelser det meste af tiden. Men stresset “oppe i hovedet”. Jeg blev klar over, at hendes adfærd ikke kun skyldtes hendes tidligere dårlige oplevelser, der måtte være noget mere på spil.

Jeg tænkte mavesår – eller måske noget med nerverne? Eller ondt i kroppen et eller andet sted? Jeg har aldrig stået med en hest før, hvor jeg ikke med tid, træning og tålmodighed kunne lykkes med træningen.

Til hendes seneste dyrlæge-undersøgelse afslog dyrlægen, at det var mavesår. Han foreslog at jeg prøvede med et tilskud til at sænke hendes stress-niveau. Jeg var naturligvis helt klar på, at forsøge mig med tilskud, men tænkte også at manglen på samme jo umuligt kunne tilskrives hele årsagen til hendes til tider voldsomme adfærd.

Jeg tog ind til Miljøfoder i Viborg hvor jeg som regel køber foder til mine heste. Her snakkede jeg med Pernille, som gav mig en grundig vejledning ud fra det jeg fortalte om Maggi. Hun kunne komme med flere løsninger, og hjalp med at vælge den løsning der gav bedst mening og som skulle kunne hjælpe min unghest. (På det tidspunkt var jeg klar på hvad som helst, men troede nok ikke helt på at et tilskud i sig selv kunne løse problemet)

Jeg købte et tilskud af e-vitamin og selen, primært for at styrke og beskytte hendes muskler, som har tendens til at være konstant spændte/hårde.

Derudover købte jeg et tilskud af Brogaardens VetroCalm growing.

Tilskuddene har jeg udfodret i de små mængder der anbefales i hendes almindelige krybbefoder.

Jeg kunne allerede efter en lille uges tid mærke en positiv forandring hos Maggi. Hun blev mindre anmassende, og lyttede bedre til mine signaler.

Her godt en måned efter vi startede på tilskuddene, er hun en komplet anden hest at have med at gøre. Hun står roligt og afslappet på staldgangen, jeg kan trække ture med hende og longere hende på banen uden at hun så meget som rynker på mulen. Hun lytter til mine mindste vink, og er rigtig fin og nem at kommunikere med.

Jeg er lettet over, at al den træning jeg igennem tiden har praktiseret faktisk har båret frugt, trods hendes udfordringer – og ikke mindst lettet over, at løsningen var noget så enkelt som fodertilskud (jeg var ellers indstillet på at skulle bruge formuer på dyrlægeundersøgelser og behandlinger.. nu kan jeg bruge pengene på en sadelmager i stedet – yay!)

Jeg fortsætter med tilskuddene en periode, og får rådgivning til at få lagt en foderplan der tager bedre højde for hendes behov.  Og så vil jeg være meget opmærksom på, om hun ændrer adfærd, og om der er behov for tilskud eller ændringer fremadrettet.

Så – lige et godt råd til dig; Sørg for at holde øje med, om din hest er dækket korrekt ind med vitaminer og mineraler (ja, også selvom din hest får et rigtig godt foder tilrettelagt ud fra solid rådgivning). Og sørg for at få hjælp fra din dyrlæge og de dygtige fagpersoner der har styr på det dér med foder og tilskud.

De bedste hilsner

Lisette Norah

Hvis du vil vide mere om de nævnte produkter, kan du se mere via links herunder ->

Horselux e-vitamin med selen, magnesium og aminosyrer: https://miljoefoder.dk/horselux-tilskudsprodukter/horselux-e-vit.html

Brogaardens VetroCalm growing:  https://www.brogaarden.eu/Da/Webshop/Alle-produkter/Hest/Tilskud/VetroCalm-Growing-300g#.Wzt24lI62Ho

Produkterne kan købes hos Miljøfoder (som i øvrigt har masser af andre lækre sager til din hest og dig – alt fra foder til et stort udvalg i rideudstyr) -> https://miljoefoder.dk

At ride med energi, flow og connection.

I lørdags holdt jeg kursus med fokus på hestens anatomi og biomekanik – altså hestens krop og hestens krop i bevægelse, med fokus på, hvordan vi kan hjælpe hesten til at bevæge sig sundt.

På kurset var der forskellige ekvipager på forskellige niveauer, og med vidt forskellige fokus-områder.

E´n af de sidste ekvipager ønskede at arbejde med at skabe mere stabilitet og ro i traven.

Der var tale om en stor knabstrupper-hoppe, som hurtigt kom ud af balance hvis ikke hun fik nok hjælp af rytteren – men som også blev langsom og tung, hvis tøjlehjælpen blev en my for meget.

Her arbejdede vi med;

  • Vejrtrækning – at rytteren bevarede fokus på en rolig vejrtrækning, med lange udåndinger. Dette for at bevare roen i egen krop, for at hjælpe hesten til at bevare roen i sin krop.
  • At skrue op og ned for energien – dette for at kunne “pumpe” mere energi ind i hestens bevægelser, og opnå bedre flow i bevægelserne, både når rytteren beder om mere eller mindre energi. Denne øvelse hjalp hesten til, især, at skrue ned for energien uden at “slå bremserne i”, som den ellers havde tendens til, og dermed bevare flowet fra trav over i skridt. Rytteren skulle forestille sig, at der på hestens bagpart var en vandmølle, hvor rytteren havde mulighed for at hælde mere vand på møllen (mere energi, større flow) og skrue ned for mængden af vand (mindre energi uden at miste flow). Her var udfordringen ikke at komme til at “slukke for meget” for vandet. Derfor fandt vi, at forestillingen om en volumen-knap på en radio fungerede bedre for rytteren, da det var nemmere at lave små finjusteringer på den måde for hende. Det lyder måske helt fjollet – men det er meget effektivt når vi holder vores mindset fokuseret på noget, fordi kroppen vil reagere herudfra. Så, hvis rytteren forestiller sig flow, blødhed og energi, og kan mærke det i egen krop, vil det forplante sig til  hesten.
  • At holde energien “fremme” – Da hesten var hurtig til at standse/tage farten af, så snart rytteren gjorde anlæg til at skrue ned for energien, bad jeg rytteren om at holde energien fremme. Forstået på den måde, at hun skulle lede energien frem via tøjlerne i tøjlekontakten. På den måde undgik hun at blokere hestens energi, og hjalp hesten med at holde en mere stabil energi. Det kan være en svær øvelse – for hesten havde brug for kontakten, for at kunne balancere sig, men havde samtidig brug for at blive frigjort til at kunne holde energien oppe.

Øvelserne var med til at træne rytterens “fingerspitz-gefühl”, og der blev skabt en renere connection mellem hest og rytter – og deraf mere stabilitet og ro, men samtidig energi. Ekvipagen endte med at få en ret fin og stabil trav, og faktisk fik de sluttet af med galop, som de ellers ikke før har arbejdet med på banen, fra ryggen.

Nogle gange er det bare små, næsten usynlige justeringer der skal til, for at det hele går op i en højere enhed.

Ha´ det fantastisk!

de bedste hilsner

Lisette Norah

Psst.. er du interesseret i at høre mere om mine kurser?? Du kan få flere informationer om mine kurser på siden her -> http://lisettenorah.dk/kalender/

[mc4wp_form id=”376″]

 

Hvilken læring har din hest til dig?

Her kommer et indlæg med en lettere filosofisk tilgang – ikke desto mindre meget relevant i forhold til vores samarbejde med hestene.

Jeg har i en længere periode arbejdet rigtig meget med at hvile i mig selv – finde ro i mit sind og i min krop og bare “være”.

Min unghest har tydelig vist mig, at jeg skal skrue ned for min egen indre stress, min tankemylder og uro. Når jeg er i stand til det, har det en stor positiv effekt på hendes adfærd. 

Ikke kun har jeg kunnet bruge det sammen med hende, men i særdeleshed i mit øvrige liv – når andre mennesker og omgivelser “larmer” og stresser, er jeg blevet rigtig god til at bevare min indre ro – jeg plejer at kalde det “mit zen”.

Og den evne skal man ikke kimse af – slet ikke for sådan én som mig, der størstedelen af mit liv har levet i kaos og uforudsigelighed, og i mit voksenliv kæmpet for at finde mit sande jeg, den jeg rigtig er – og så finde ro i, at den rigtige mig faktisk er ganske fantastisk og helt i orden.

På det sidste har min kære unghest udfordret mig ekstra meget. Vi er blevet så gode til mange ting. Vi kan så meget sammen, som vi slet ikke kunne for bare et halvt år siden. Alligevel udfordrer hun mig rigtig meget for tiden – på trods af zen i store mængder.

Det har fået mig til at få hende undersøgt – der må være noget med hende. Hun blev tjekket for mavesår – intet at finde. Hun blev tjekket af kiropraktor – her var nogle ting der drillede, men ikke nok til at det ligefrem kan tilskrives årsagen til hendes til tider voldsomme adfærd. Nu får hun nogle tilskud, som skal hjælpe hendes krop og sind med at slappe af – og jeg er fortrøstningsfuld.

Men jeg er ret sikker på, at problemerne ikke bare forsvinder som dug for solen, blot ved at give tilskud. Lur mig om ikke der ligger en læring gemt til mig i denne omgang – det gør der altid 😉

Og det slog mig lige her i formiddags – jeg svarede en elev på et spørgsmål, og det gik op for mig, at svaret lige så godt kunne være til mig selv.

Det handlede om, at være forudsigelig og konsekvent..

Så røg der en masse oplevelser igennem hovedet på mig – oplevelser med andre mennesker der i en lang periode faktisk har behandlet mig rigtig skidt. De har talt ned til mig, behandlet mig som om jeg er mindre værd, trådt godt og grundigt på mig, og gjort mig rigtig ked af det.

Men jeg har ikke protesteret. Nej, som den “zen”-person jeg er, arbejder jeg hellere med mit indre jeg, og holder fast i at jeg er god som jeg er, og at deres behov for at trampe på mig siger mere om dem, end om mig. Jeg har ikke fået sagt fra – banket i bordet og sat min grænse, så de kunne forstå det. Og det har gået mig på.. som om jeg med min tavshed gav samtykke til at de kan behandle mig som de vil.

Så, når min unghest for tiden er ekstrem i hendes adfærd, når hun “vælter” ind i mig, overskrider mine grænser big time og bliver halv-farlig at være omkring, så er det da fordi hun skriger efter at kunne mærke mig. Hun har brug for at jeg sætter rammen, at jeg er tydelig i min kommunikation – og samtidig i “mit zen”. Og det tricky er, at det synes jeg jo allerede jeg er – altså tydelig og rammesættende, samtidig med, at jeg er i “mit zen”.. men nu gik det op for mig, efter cirka 500 vink med store vognstænger in my face – fra både min unghest og fra mennesker omkring mig – at sådan forholder det sig ikke i virkeligheden. Shit.

Så nu skal jeg til at arbejde (endnu mere) med mig selv igen (never ending story..)

Men hvor er det heldigt at jeg har sådan en kvik mule, der kan skære tingene ud i pap for mig – og hvor er det heldigt at hun ikke giver op, bare fordi “damen” er lidt sløv til at fange budskabet.

Tak for dig nullerdut, du holder mig ung <3

<3 Lisette Norah.

 

 

Modtag mit nyhedsbrev… ->

[mc4wp_form id=”376″]