Refleksioner om “calming signals”

Jeg har længe gået med en følelse af, at der er langt mere læring at hente, når jeg er sammen med hestene, end jeg umiddelbart får øje på. 

Min unghest har i særdeleshed “buldret og braget” for at komme igennem med sine budskaber, og ofte har jeg været ét stort spørgsmålstegn – Hvorfor bliver hun ved? (i øvrigt ret frustrerende, når man er så udemærket klar over at al adfærd hesten udviser, udspringer af en årsag.. det er ligesom ikke længere en mulighed bare at skyde skylden på hesten)

Da jeg begyndte at skrue ned for mine forventninger og mange planer, og i stedet bare bruge tid på at være sammen med hende, gik det hele lidt bedre. Så kunne jeg bede hende om lidt igen – stoppe op og finde tilbage til min indre balance, vente, og så bede om lidt igen.

Men jeg har været i en mindre konflikt med mig selv – på den ene side dominerer min viden om læringsteori, træningsmetoder og herunder bestemte “regler” for hvad man kan gøre – og hvad man i hvert fald IKKE må gøre. På den anden side har mit fintunede sanseapperat opfanget stemninger, følelser og givet mig lyst til at være blødere, (endnu) mere lyttende og åben for det, hesten bringer til bordet. Det har faktisk været lidt forvirrende, og jeg har ledt efter en forklaring (ja, for ligeså følsom og blød jeg er, ligeså meget har jeg brug for at forstå det)

Jeg har læst Rachaël Draaisma´s bog “Language signs and calming signals of horses” -> Læs mere på hendes side her:  https://calmingsignalsofhorses.com/en/?fbclid=IwAR0iVWaT6Rc5JLsm6HJraRYMxwKhcbA5xbqKo-Ys0bthK4qj1f0dnT7whIU

Bogen har givet mig masser af stof til eftertanke, og ret hurtigt begyndte jeg at se de forskellige signaler hos min unghest; i særdeleshed gab, smask, halv-lukkede øjne, kigge væk og vende sig væk – helt typiske signaler for hende.

I går var jeg så til foredrag med Ute Lehmann, som fortalte om Calming signals, og som havde en trænings-mæssig vinkel på tingene, som virkelig rørte mig dybt. Jeg fik sådan en AHA-følelse helt ind til knoglerne. Hun satte ord på alt det, jeg selv oplevede, men som jeg ikke helt kunne forstå – og som jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle handle på.

Noget af det jeg især fokuserer på i min træning og undervisning er at vente på hesten – vente på at den er okay med tingene. Jeg har bare ikke været dygtig nok til det. Jeg kan blive meget bedre til at genkende de små signaler og justere min træning efter det, så hesten bliver anerkendt for sit bidrag.

Noget af det, der virkelig rørte mig var da Ute stillede spørgsmål til det her med at sige “dygtig” til hesten. Noget jeg i øvrigt ofte gør, efterfulgt af en kiks. Hvem er vi, siden vi kan tillade os at tro, at vi er bedre end hesten – så meget bedre, at vi kan bedømme om den gør det godt nok til at få en belønning? Er det ikke bedre, at vi følges sammen med hesten, at vi træner sammen med hesten – i stedet for at det er os, der træner hesten?

I virkeligheden er det jo hesten, der træner os.

De træner os i at vente. De træner os i at finde vores indre ro og balance. De træner os i, bare at være i nuet.

Udfordringen er så at finde balancen imellem at lytte til hesten og agere ud fra de signaler hesten giver, og så at bede hesten om noget med en klar intention, så vi kan følges sammen i det vi gør. Men jeg er helt overbevist om, at det i høj grad er muligt – og mon ikke det sparker r*v, i forhold til egen personlig udvikling, at skulle fintune sanser og afstemme egne signaler til hestens behov. Jeg tror det.

Hvis du får muligheden, så læs endelig bogen og deltag på et kursus om calming signals. Vi kan altid blive klogere <3

Lisette Norah

Husk at jeg kører ud og underviser, og har udvidet mine ruter en del. Læs mere om undervisning og ruter lige her: http://lisettenorah.dk/undervisning/

 

Husker du at undre dig?

De mennesker vi omgiver os med og det miljø vi befinder os i, er i høj grad med til at definere vores forståelse af “verden”. Sådan er det også i hesteverdenen. Der er uskrevne (og måske også skrevne) normer og regler for, hvordan man gør; hvordan man taler til hinanden, hvordan man taler om og til sin hest, hvordan man håndterer og træner hestene. Og jo længere tid man befinder sig i pågældende miljø, des mere kommer de tilhørende normer og regler til at “sidde på rygraden”, hvadenten det er hensigtsmæssigt eller ej. 

Jeg har selv, lige siden jeg var ganske lille, stillet (alt for mange, hvis man spurgte de voksne) spørgsmål til de normer og regler der er sat op. Hvorfor skal man gå i skole, hvis det gør én ked af det? Hvorfor skal jeg med til tante Odas fødselsdag, når jeg ikke bryder mig om det? Hvorfor skal jeg lære matematik, når jeg synes det er dumt? (det med matematik undrer jeg mig i øvrigt stadig over.. jeg har ikke rigtig lært det endnu, og det går da meget godt)

Generelt har jeg aldrig sådan uden videre bare fulgt strømmen uden at stille mig undrende overfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Og jeg skal hilse at sige at man ikke nødvendigvis bliver populær, når man begynder at stille spørgsmål til andres gøren og laden. 

 

 

Sådan var det for mig – og sådan er det også for mange andre – i den traditionelle rideverden. At man begynder at få øje på al den stress, pres og kamp hestene udsættes for. Og hvis man spørger ind, er der sjældent en faglig begrundelse – nok nærmere “sådan har det altid været” (eller den klassiske “det siger min ridelærer”)..

Da jeg “konverterede” til den akademiske ridekunst (og jeg bruger begrebet konvertere fordi man på mange måder kan sidestille de forskellige ride-verdener med religioner) var det andre normer, værdier og regelsæt. Og umiddelbart også en del mere fokus på at begrunde det man gør. Alligevel var det “religiøst”. Man fulgte uddannelses-stigen, og man skulle ikke komme med forslag til kreative påfund, der ikke lå indenfor rammerne for den akademiske ridekunst. Det blev for rigidt for mig.

Når ting bliver rigide i “den højere sags tjeneste”, eller principper for princippernes skyld, giver det på ingen måde mening for mig.

Jeg synes ikke man kan skabe trivsel, glæde og sundhed for alle (heste såvel ryttere) i en fast kasse.. vi er nødt til at hente lidt hist og lidt her for at forholdene bliver optimale, naturligvis med en solid og saglig forklaring som grundlag.

Men det kræver mod at være “den” der står frem og undrer sig højlydt. Hvadenten du befinder dig i den traditionelle ride-verden, helt i den anden grøft eller midtimellem, vil der altid være normer og regler – og muligvis mennesker der bliver stødt, når du stiller spørgsmål.

Gør det alligevel – forhold dig sagligt til tingene. Både forhold i det omgivende miljø, men også din egen rolle i miljøet og i forholdet til din hest. Hvis du kan mærke at der er noget der ikke fungerer for dig eller din hest, så søg andre løsninger. Vær nysgerrig og undrende. Måske kan du bidrage med et højere refleksionsniveau hos de andre i det miljø du befinder dig – måske ikke. Og nogle gange er vi nødt til at bevæge os væk fra et miljø, for at skabe ét der er mere i tråd med den vi i virkeligheden er. Et miljø der giver energi, motivation og får os til at vokse.

Når vi forholder os åbne og undrende, kan vi meget bedre mærke hvad vi egentlig selv tænker, føler og fornemmer og være mere uafhængige af de normer og regler der er lagt i et givent miljø – og på den måde kan vi finde dét der bringer os og vores hest størst glæde og trivsel (Og det er helt i orden at tage omveje på vejen dertil).

Har du husket at undre dig for nyligt?

 

de bedste hilsner

Lisette Norah

Derfor skal du undgå at indlære et “frem og ned” signal..

Du er sikkert med på at det er sundt for hesten at blive trænet “frem og ned” (For hesten der skal sætte muskler, balanceres og smidiggøres som et solidt fundament). Og det er rigtigt nok – helt kort fortalt løftes ryggen, så de store bevægelses-muskler kan arbejde frit, når hesten arbejder med lang og lav hals/hoved-holdning.

Hvis du gerne vil nørde mere i funktionen omkring “frem og ned” kan du læse et tidligere indlæg om netop det, her: http://lisettenorah.dk/korrekt-frem-og-ned-hvordan-det/

Desværre støder jeg ofte på hestemennesker der – med deres bedste intention – lærer hesten et signal der betyder, at hesten skal sænke halsen. Det kan være et fysisk signal via tøjlen eller longerebet, eller det kan være et indlært verbalt signal.

Det kan imidlertid have negative konsekvenser for hele funktionen igennem hestens krop – som i min optik bør være med fokus på at hesten skal blive stærkere og sundere i sin krop.

Lidt om muskler: 

Musklerne er til for at bevæge skelettet – det kommer nok ikke som nogen overraskelse. Men for at en muskel kan bevæge skelettet, skal den have frihed til at bevæge sig; den skal spændes og slappes, spændes og slappes.. osv.. for at skabe bevægelse.

Hvis hesten bliver bedt om at holde sin krop i en bestemt, statisk holdning opnår vi spænding i musklerne – dvs. fremfor at musklen spændes og slappes (samt at der tilføres ilt til musklerne) vil musklen altså være i en konstant spænding – hvilket vil mindske ilttilførelsen betydeligt. Når ilttilførelsen begrænses udvikles musklen ikke hensigtsmæssigt – og der skabes blot spændinger og ømheder i muskulaturen.

Ergo; når vi beder hesten indtage en given statisk hals/hoved holdning – hvadenten den er lang og dyb, høj og kort, eller low, deep and round, vil det være uhensigtsmæssigt for hestens fysiske sundhed. 

Når muskler bevæger sig frit – spændes og slappes – vokser de og sørger for optimal bevægelse igennem hestens krop. Det betyder også at hestens hals/hoved vil bounce op/ned, og at hesten vil have brug for at bevæge sig i hele kroppen, for at regulere sin balance og være i stand til at holde takt, tempo og energien oppe.

Frem og ned-holdning kommer automatisk, når hesten er i balance.

Når nu det er en dårlig idé at bede hesten om at tage hovedet ned ved hjælp af et signal – hvad søren skal man så stille op? Vi vil jo stadig gerne have den sunde funktion som frem-og-ned kan bidrage med.

Sagen er den, at når hestens forpart er i balance – lige over jorden – bliver der plads til at hesten kan strække “halsen ud af kroppen” og få den gavnlige effekt, som hjælper til at ryggen løftes og musklerne kan bevæge sig.

For at dykke dybere ned i forpartens funktion – hvorfor denne er så vigtig, og hvad du kan gøre for at hjælpe din hest til at være i balance, så den sunde “frem-og-ned”-funktion kommer i spil – kan du læse med på indlægget her;

http://lisettenorah.dk/wp-admin/post.php?post=732&action=edit

De bedste hilsner

Lisette Norah

Kom med til en rigtig nørdeaften, hvor vi skal dykke dybere i longearbejde – Hvordan du kan indlære basis-signalerne så hesten svarer på dit mindste vink, samt hvordan du sikrer sund bevægelse og skaber styrke, smidighed og energi hos din hest.(Det koster KUN 75 kr. at deltage!!!)

Læs mere i begivenheden her: https://www.facebook.com/events/2201623080077428/

 

Ønsker du at modtage masser af viden om hestens muskler, skelet og sund bevægelse? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev lige her – det koster ingenting og er ganske uforpligtende: http://lisettenorah.easyme.dk/?id=20

Forbered din unghest så den er klar til tilridning – del 4.

Glædelig fjerde søndag i advent. 

I de første tre afsnit har vi været omkring;

  • Hvilke forudsætninger hesten som udgangspunkt skal have, før vi overhovedet overvejer at påbegynde tilridning.
  • Hvordan vi indlærer basis-signalerne hos hesten og sørger for, at det er rart for hesten at være med til træningen.
  • Hvordan du sørger for at din hest bliver stærk og smidig i sin krop, så den er fysisk klar til rytter i sadlen. 

I dette sidste afsnit i serien skal vi kigge på, hvordan vi vænner hesten til trense og sadel.

Mit fokus er altid at hesten skal forbinde det at være sammen med mig og at blive trænet, med noget rart. Det kræver at jeg sørger for at give hesten masser af positive oplevelser.

For at give hesten positive oplevelser er det vigtigt at tingene foregår i et roligt tempo, hvor hestens stressniveau er på et nogenlunde stabilt og lavt niveau.

Hvis du ønsker at nørde mere i hestens stressniveau og nervesystem, kan du med fordel læse blogindlægget her: http://lisettenorah.dk/forstaa-hestens-nervesystem-og-faa-mere-ro-paa/

 

Flooding

Èn måde at vænne hesten til noget, er flooding. Det er ofte set i “traditionel” horsemanship, og er noget jeg tager stærk afstand fra. Et typisk eksempel på flooding er, at man sadeltilvænner en hest ved at spænde en sadel på hesten, og lade den løbe, bukke osv. med sadlen på, indtil den (i bedste fald) giver op. På den måde får hesten en negativ oplevelse, ligesom det i værste fald kan øge hestens stressniveau så voldsomt, at den kommer alvorligt til skade. Uanset vil hesten komme uhensigtsmæssigt højt op i stressniveau.

For at sikre at hesten får gode oplevelser og at vi samtidig lykkes med at vænne hesten til ting/situationer (i dette tilfælde udstyr) kan vi i stedet anvende det, der kaldes gradvis tilvænning.

Gradvis tilvænning

Gradvis tilvænning er en skånsom og effektiv måde at vænne hesten til noget, den er utryg ved/bange for.

I begrebet ligger, at man vænner hesten til noget lidt af gangen, og altså giver den pauser undervejs.

Du får her et eksempel på, hvordan man kan vænne en hest til noget, den synes er farligt, på en hestevenlig og effektiv måde, ved hjælp af gradvis tilvænning:

https://www.youtube.com/watch?v=jpcA9Gy9cl0&t=9s

Tilvænning til sadel. 

Sadeltilvænning er noget der kan påbegyndes ret tidligt, og også lang tid før hesten reelt skal tilrides. På videoen ovenfor er det hesten der bevæger sig til og fra “det farlige”. Når det er udstyr, er det udstyret der skal bevæge sig til og fra hesten.

Til en start kan du undlade at have gjord og bøjler på sadlen, så der ikke er unødige lyde, der kan stresse. Giv hesten lov til at snuse og se sadlen. Når hesten har set sadlen an og er rolig med det, kan du nærme dig med sadlen. Hold den hen mod halsen, skulderen og ryggen, men uden at ligge den på. Sørg for at hesten er rolig imens – hellere holde lidt rigelig afstand, end at ende med at hesten flygter fra sadlen. Lige når hesten er rolig med, at sadlen nærmer sig, fjernes den igen. Du kan evt. tilføje en godbid netop når du holder sadlen nærmest på hesten, og den samtidig er rolig.

Gentag øvelsen og kom gradvist tættere på med sadlen, hold den over ryggen og væk igen. Læg den kortvarigt på ryggen og fjern den igen. Sørg altid for at holde fast i sadlen, i det tilfælde at hesten tager et hop eller ryk væk, så sadlen ikke falder af og skræmmer hesten.

Sørg for at tilføje lidt larm fra sadlen, efterhånden som hesten bliver okay med den, og undgå at være for forsigtig. Tænk på at være som du plejer, også når du sadler en erfaren hest – blot at det foregår gradvist.

Når hesten er okay med at sadlen ligger der, kan du tilføje gjorden.

Det foregår på samme måde med gjorden; først at hesten vænner sig til at der er raslen fra gjorden, at mærke at gjorden kortvarigt rører under maven, senere hen at den spændes lidt – hele tiden sørger du for at fjerne gjorden igen, imens hesten stadig er okay med det.

Når hesten er helt cool med at få sadlen på, og få spændt gjorden nok til, at sadlen ligger stabilt, kan du trække hesten en runde, og tage sadlen af. Gentage og øge tiden med sadlen på. Efterhånden tilføje trav og senere galop i longen – gerne uden stigebøjler. Når hesten er helt cool med det, tilføjer du bøjlerne, og introducerer også disse gradvist, da de både kan larme og bevæge sig.

OBS! Sørg altid for, at sadlen passer hesten – også selvom det kun er til tilvænning. En sadel der ikke passer, kan sagtens skabe spændinger og ubehag hos hesten, selvom der ikke er rytter i sadlen – og hvis hesten oplever ubehag i sammenhæng med sadlen, vil det skabe dårlige oplevelser med opsadling. 

Tilvænning til trense.

Som udgangspunkt antager jeg at hesten er ganske vant til at få grime på/af, og er tryg ved berøring omkring ansigt og ører.

For at tilvænne hesten til bid, gør du som følger;

Lad hesten snuse til biddet, få det løst i munden, og fjern det igen. Sørg for at biddet ikke er (for) koldt. Undlad at spænde det på med trensen, men hold det blot løst, så hesten kan “smage lidt på det”. Når hesten virker rolig med det, kan du putte det helt ind i munden og vente lidt. Husk at rose din hest for at udvise en rolig adfærd. Fjern biddet igen. Gentag.

Når hesten er okay med det, kan du putte biddet i munden i trensen. Undlad næsebånd, et simpelt nakkestykke med kæberemme er rigeligt. Sørg for at biddet passer til hesten og hverken er for kort eller for langt, og spænd det kun lige til mundvigen, så der ikke er pres. 

Til en start træner jeg hesten i en almindelig grime eller en kapsun. Det er i denne hesten allerede kender drej, frem og stop fra jorden under håndtering og longetræning/jordarbejde, og disse signaler kan med fordel bringes med videre i sadlen. Derfor bruger jeg ikke bidet det første lange stykke tid, men lader det blot sidde i munden, og har en grime udenover trensen.

Når hesten er helt okay med at biddet er der, og har vænnet sig til det, kan jeg begynde at træne signalerne med 4 tøjler; en højre og en venstre tøjle i grimen som primær signalgiver, og en højre og en venstre tøjle i biddet, som sekundært kommer i spil. Dvs. der kun er ganske lidt pres fra bid-tøjlen. Efterhånden vil hesten lære drej og stop-signalet i biddet at kende, uden at det bliver en ubehagelig oplevelse, og så kan vi fjerne grimen.

Under longearbejde anvender jeg aldrig biddet, medmindre der er nogle helt særlige omstændigheder der gør, at det giver mening. Dette for at undgå at signalforvirre hesten, og undgå at skabe unødig pres i munden.

OBS! Sørg altid for at hesten er tilset af hestetandlæge, og har fået fjernet evt. tandspidser, ulvetænder og andet, der kan genere i hestens mund. Det må på ingen måde være ubehageligt for hesten at få bid i munden. Sørg ligeledes for at undersøge din hests mund-anatomi; har den en høj eller lav gane? En bred eller smal tunge? Skarpe eller afrundede lader? Herudfra kan du vælge det bid, der umiddelbart ligger bedst, men vil måske undervejs have brug for at teste forskellige bid, for at finde netop det din hest trives bedst med. Måske bryder din hest sig ikke om pres på tungen – så vil et stangbid, eller et bid med tungefrihed måske være løsningen? Måske bryder din hest sig ikke om et uroligt bid – så kan du med fordel kigge på udelte bid og/eller D-ringsbid, eller andre løsninger, som ligger stabilt og roligt i munden (f.eks, Rocking Snaffle, eller Mylers som har lavet et utal af bid, tilpasset den enkelte hest) Spørg evt. din hestetandlæge til råds. 

Hvis du tager dig god tid, og gør dit forarbejde grundigt, vil du skabe de bedste forudsætninger for at din hest bliver en helt fantastisk, nem og rolig ridehest. Det er rigtig godt givet ud i det lange løb.

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår <3

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

Psst.. skal du have et kærligt og effektivt spark i den rigtige retning i det nye år??

Fra torsdag d. 17. januar til fredag d. 25. januar er jeg på Blue Berry Hill (ved Kjellerup).

Her har du mulighed for at komme med din hest og få lektioner i ridehallen eller på udendørsbanen (afhængig af vejret), og der er mulighed for at din hest kan overnatte, så du kan få flere lektioner, og evt. arbejde med noget specifikt som f.eks. at “være i byen” med hesten, longearbejde, balance og styrke hos hesten og meget mere.

Send mig en besked for at booke lektion(er) allerede nu!

Derudover søger jeg en test-ekvipage, som skal kunne opfylde følgende krav;
* Hesten skal være håndterbar og nogenlunde okay med at være i byen.
* Hesten må meget gerne være i kategorien af de lidt tungere racer, med tendens til at være tung fortil.
* Du skal have interesse i at arbejde med din hest fra jorden, både bomarbejde, forskellige øvelser og longearbejde med henblik på at styrke og smidiggøre din hest.
* Din hest skal være fysisk i orden.
* Du skal være indforstået med at der bliver taget billeder og filmet (til brug i mit kommende online forløb)

Du får;
* En vurdering af hvad din hest har brug for, for at blive stærk og smidig i sin krop.
* Trænet din hest én gang dagligt af ca. 30 minutters varighed (kan evt. byttes til en ekstra lektion, hvis det ønskes)
* én lektion dagligt (45 minutter)
* Masser af konkrete øvelser og værktøjer til det videre arbejde med din hest.
* En opfølgende lektion efter hesten er hjemme igen.

Udgiften for dig er boksleje, strå -og krybbefoder til din hest, samt en ganske lav pris pr. lektion (afhængig af antal dage – det aftaler vi)

Send mig en besked og fortæl om dig og din hest, så ser vi om i er det rette match.

 

Forbered din unghest, så den er klar til tilridning – del 3.

Glædelig 3. søndag i advent. 

I dette afsnit skal vi se på hestens krop med fokus på sund bevægelse – og hvordan du kan smidiggøre og styrke din hest, så den er stærk og klar til at få rytter i sadlen.

I min optik er det vigtigt som udgangspunkt at forstå hvorfor vi træner hesten, som vi gør – derfor kommer der først og fremmest lidt overordnet teori om hestens anatomi og biomekanik; 

Halshvirvler, brysthvirvler og lændehvirvler sidder i forbindelse med hinanden, som perler på en snor. Hele denne hvirvelsøjle er omgivet af små muskler, som er med til at stabilisere og balancere rygsøjlen.

Sker der en ubalance ét sted i hvirvel- søjlen, vil det skabe problemer andre steder i hvirvelsøjlen også, hvilket forplanter sig til resten af kroppen. Blandt andet af den grund er det vigtigt at holde hvirvelsøjlen ligeoprettet, når vi træner hesten, så der ikke forekommer “knæk”.

Hestens hvirvler set ovenfra:

Hestens skelet består (groft sagt) af forparten, hvor størstedelen af belastningen ligger, og bagparten, som sender afskub og energi igennem hestens krop. Hestens ryghvirvler er konstrueret som en bro mellem forpart og bagpart – og det er her vi som ryttere placerer os – endda på forparten, hvor hesten i forvejen er mest belastet (og derfor er det så sørens vigtigt, at hesten trænes korrekt – så den har styrken til at bære os)

Langs hele overlinien, løber overlinieligamentet, som består af hhv. Nakkebåndet og rygbåndet. Overlinieligamentet stabiliserer, bærer og er med til at løfte hvirvelsøjlen (Det rødt markerede på billedet herunder)

Det er vigtigt at hvirvelsøjlen løftes, da musklerne derved kan arbejde frit. Det er nødvendigt, da den lange rygmuskel vil blive forhindret i at formidle energi fra forpart til bagpart, hvis den samtidig skal stive sig, for at bære rytterens vægt.

Når hesten strækker halsen frem og “ud af kroppen” og med sænket hals og hoved, sker der en udstrækning af nakkebåndet (den del der går fra nakke til torntappene ved lansemærket). Dette bevirker, at torntappene (v. lansemærket) trækkes frem. Via dette træk frem i torntappene, sker der også en udspænding af rygbåndet (som går fra lansemærket til de første halehvirvler).

Samtidig skabes der et træk opad i de nederste halshvirler. Basen af halsen løftes og den øverste del af halsen sænkes – halshvirvlerne danner en bue-form, som illustreret på billedet her:

Således løftes hele hvirvelsøjlen via hals og rygbånd, og de underliggende bevægelses-muskler kan arbejde frit.

Herunder ses et billede af den lange rygmuskel (i bedste klippe- klistre stil) som er den, der formidler energi frem og tilbage mellem forpart og bagpart. Ergo – hvis ikke hals og rygmuskulaturen fungerer, vil det hæmme funktionen i bagparten.

Når hals og rygmuskler kan arbejde uhindret, vil hesten udvikle sin muskulatur langs hals og overlinie.

Og det er netop dét jeg gerne vil frem til – hesten kan sagtens blive stærk og smidig i sin krop blot ved arbejde fra jorden, og således blive fysisk klar til at der skal rytter i sadlen.

En anden ting, der er vigtig at have for øje er at hestens brystkasse balanceres lige. Hestens forben er fæstnet på en stor muskelmasse omkring brystkassen – hvis denne muskelmasse er slap, usmidig, stram og/eller ude af balance, skaber det store problemer for resten af hestens krop. Derfor; endnu en grund til at ligeudrette hesten, i særdeleshed når den skal sætte muskler og blive smidig og stærk i sin krop.

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i anatomien og funktionen af hestens forpart, har jeg skrevet et blogindlæg om det, som du kan læse lige her: http://lisettenorah.dk/styrk-din-forpartstunge-hest-med-longetraening/

Hvordan lykkes du så med at ligeudrette hesten, så den bliver smidig, stærk og sætter muskler de rigtige steder? 

Der er mange gode øvelser der tager hensyn til den enkelte hests eksteriør og behov. Her i dette indlæg vil jeg nævne nogle få, men effektive øvelser, der er med til at skabe et rigtig godt og sundt fundament for din fremtidige ridehest.

En meget simpel og alligevel effektiv øvelse er, at lade hesten træde tværs over en bom. Du trækker din hest hen så hestens krop er parallel med bommen. Det forben der er tættest på bommen skal træde op-frem-tilsiden over bommen, således at hesten løfter benet ekstra godt og dermed aktiverer musklerne i og omkring brystkasse og forben, samtidig med at “til-side”-bevægelsen smidiggør forpartsmuskulaturen. Denne øvelse gentages lige meget til begge sider.

Måske vil du se, at hesten har sværere ved at træde over til den ene side, hvilket er en fin indikator på, at hesten er mere stram og ufleksibel til den side og har brug for at blive løsnet mere til denne side – du kan i det tilfælde træne lidt ekstra til den side, i en kortere periode, til du oplever, at hesten træder ens til begge sider.

Du kan med fordel ligge to bomme i forlængelse af hinanden, så er det nemmere at koordinere bevægelsen, så det passer med hestens naturlige flow.

Illustreret i klippet herunder: 

Drejet over bommen her – altså hvor brystkassen er lige over jorden, og forbenet “åbner” i drejet – kan du med fordel tage med dig i den øvrige træning. Det kan være når hesten skal dreje omkring en kejle, eller blot flytte sig på staldgangen. Jo mere du husker hestens krop på stå bredt og at balancere sig i brystkassen, des hurtigere bliver det en vane – og dermed nemmere i træningen.

For både at arbejde med hestens grundform, balance, smidighed og styrke, kan du longere hesten i en firkant frem for en volte. Brug meget gerne kegler som hjørner. På den måde får du nogle lige stykker, hvor du kan tjekke at hesten er lige i sin krop, og samtidig får du ovennævnte drej. Hesten øver sig altså i at ligeudrette sin krop også i drejene.

Se med i klippet her, hvor skønne Valencia viser et godt eksempel på longetræning; https://www.youtube.com/watch?v=kAFE3hVkH4E

For at kunne lykkes med at ligeudrette hesten i longen er det vigtigt at du har mulighed for at hjælpe den med de rigtige signaler – dertil skal hesten lære signalerne frem, stop, drej og skulderflyt.

Læs med i blogindlægget her, hvis du vil dykke ned i, hvordan signalerne indlæres; http://lisettenorah.dk/laer-din-hest-signalerne-i-longen/

Et sidste tip er at starte træningen allerede på staldgangen med mobiliserende øvelser;

  • Først en god og grundig strigling, så hestens muskler varmes op.
  • Herefter udstrækning lige frem/ned med forbenene, og bagbenene lige tilbage/ned og lige frem/ned.
  • Alle fire ben kan roteres i små cirkler, hvilket skaber bevægelse og løsner længere oppe i hhv. hofteled og skuldre.
  • Du kan også lave bækkenvip.

Så er hestens muskler, sener og led klar til træning.

Efter træning kan det være en god idé at slutte af med gulerodsøvelser, hvor hesten strækker hals/hoved hen imod hhv. skulder, bækken, baghove, bringe og mellem forbenene.

Husk på at udstrækninger altid foregår på hestens præmisser – den får selv lov at strække sig efter en godbid, det er aldrig noget vi “tvinger den” til at udføre. Har hesten evt. svært ved at strække sig til den ene side, er det en god indikator på, at der måske er en skævhed eller ømhed. Måske bliver det bedre med træning og nævnte øvelser – hvis ikke bør du kontakte en behandler, som kan hjælpe med at løsne op.

I næste og sidste afsnit skal vi se på, hvordan vi vænner hesten til udstyr. 

Rigtig dejlig december til dig og din yndlings-mule

de bedste hilsner

Lisette Norah

Vil du gerne nørde endnu mere i hestens krop og sund bevægelse? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev, hvor du får masser af viden om knogler, muskler og ikke mindst hvordan du kan træne din hest stærk, smidig og sund – så den kan holde som ridehest i mange år. Læs mere og meld på her (gratis og uforpligtende): http://lisettenorah.easyme.dk/?id=20

Styrk din forpartstunge hest med longetræning.

I dette afsnit skal vi se på hestens brystmuskulatur og tale om, hvorfor dennes funktion er afgørende for resten af hestens krop – samt hvordan vi kan ligeudrette, styrke og smidiggøre hestens forpartsmuskulatur i longetræning.

Forpartstunge heste er ofte meget udfordrede i forhold til at bruge kroppen sundt i træningen. Når forparten er ude af balance og tung, hæmmer den bevægelsen fra bagparten, hvilket har konsekvenser for resten af kroppen. 

Hestens forpart

Omkring forpartens ribben er et stort virvar af sener, muskler og ledbånd, som er afgørende for, hvordan resten af hestens krop fungerer. Hestens forben sidder nemlig ikke “fast” som vores arme gør via kravebenet. Derimod er hele denne muskelmasse, som kaldes Thorax slyngen, vævet omkring bl.a. hele brystkassen, og herpå er skulderblade/forben fæstnet.

Illustration: Brystkasse (med brystben nederst og torntappe øverst), Thorax
slyngen (den røde masse) og skulderblade/ forben set forfra ->

Hvis denne muskelmasse er aktiv, løftes hele brystkassen – når den er afslappet, “hænger” forparten mere. Og hos en forpartstung hest, vil denne muskelmasse være mere eller mindre slap, og muligvis uens spændt/slap og ude af balance.

Det er altså i særdeleshed denne muskelmasse der skal styrkes, smidiggøres og balanceres, for at skabe de bedste forudsætninger for den sunde bevægelse igennem hestens krop.

Når nu vi ved, at hestens forben sidder fæstnet på en muskelmasse, som i forvejen har til opgave at løfte/holde, stabilisere, stødabsorbere og fungere som elastik – så giver det os også et klart billede af, at denne muskelmasses tilstand er vigtig i forhold til resten af hestens krop.

Der kommer nemt skævheder, i og med musklerne kan udvikles uens på hver side, af den ene eller den anden grund. Brystkassen kan rotere i alle retninger og er på den måde forholdsvis smidig. Det er jo rigtig fint, når vi skal ride på hesten, springe, galoppere mm. Men det betyder også, at brystkassen let kan bringes ud af balance. Du har sikkert oplevet at ride på en hest, der “vælter” ind på volten, eller ud af volten for den sags skyld, og som er svær at holde på en volte eller “bare” ride ligeud på hovslaget. Det er et typisk tegn på, at hesten har brug for at blive balanceret i forparten.

 

 

 

 

 

Billederne herover: Gulemule var et klassisk eksempel på forskellen på en velfungerende forpart kontra en dårligt fungerende forpart; billedet t.v. er taget omkring 7 mdr. før det andet. Her sidder forbenene fysisk tættere på hinanden, brystmuskulaturen er underudviklet og spændt. På dette tidspunkt havde hun enormt svært ved at holde balancen, kunne ikke springe an i korrekt galop på venstre volte, var meget kort gående, især på bagbenene (da bagpartens energi blev blokeret af den tunge forpart) og hun var meget spændt og ufleksibel i lændeområdet, og havde en trist “hængeryg”.

Billedet t.h. er taget efter et halvt års on/off træning max et par gange om ugen af max en halv times varighed pr. gang. Her kan man se, at hun står fysisk bredere med forbenene, hendes brystmuskulatur er bedre udviklet og hun er mere lige i brystkassen. Hun kan nu holde balancen i skridt og trav med rytter, hun snubler ikke så meget længere, hun kan springe an i korrekt galop på begge volter uden problemer, og holde galoppen. Hun træder længere ind under sig og løfter ryggen langt bedre nu. Hun er her på billedet stadig ikke “i mål”, men er helt bestemt i en fin udvikling.

Den bedste måde vi kan styrke vores hestes forpart på, er at sørge for at have fokus på at ligeudrette hesten, således at brystkassen hænger lige over jorden, og så hele hvirvelsøjlen er løftet, stabil og lige. Vi kan arbejde med ligeudretningen i longen i en periode, til hesten finder sin basale balance og opbygger tilpas med muskler til, at vi kan ride hesten. Når så vi rider, arbejder vi videre med at holde brystkassen lige over jorden.

Jeg plejer at longetræne i en firkant, fremfor på en volte, for bedre at kunne holde øje med om hesten er lige i kroppen, og for selv at holde fokus på at hjælpe hesten til at være lige i sin krop.

Jeg har lavet et video-klip med skønne Valencia som var tung og ubalanceret i forparten – og som udviklede sig helt vildt igennem ligeudrettende jordarbejde. Se klippet her, hvor jeg fortæller lidt om hvorfor og hvordanhttps://www.youtube.com/watch?v=kAFE3hVkH4E

Derudover er der en del øvelser man kan lave, som er med til at smidiggøre og styrke forpartsmuskulaturen – øvelser der virkelig kan gøre en forskel i forhold til, at arbejde sundt i det ligeudrettende arbejde i longe og under rytter.

Hvis du gerne vil have tips til øvelser, der smidiggør, styrker og balancerer hestens forpart, kan du læse et blogindlæg fra sidste års adventskalender lige her: http://lisettenorah.dk/4-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi-og-biomekanik/

Rigtig dejlig træning til dig og din hest

de bedste hilsner

Lisette Norah

Vil du være med til at nørde mere i longetræning? Så kom med til en hyggelig og lærerig nørdeaften i skolestuen – læs mere her: https://www.facebook.com/events/2201623080077428/

Ønsker du at nørde mere i hestens krop og sund bevægelse? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev – det er gratis og uforpligtende: http://lisettenorah.easyme.dk/?id=20

Forbered din unghest, så den er klar til tilridning – del 2.

Glædelig 2. søndag i advent.

I sidste afsnit var jeg omkring, hvornår hesten er mentalt og fysisk klar til tilridning. Hvis du gik glip af det, kan du læse det lige her: http://lisettenorah.dk/forbered-din-unghest-saa-den-er-klar-til-tilridning/

I dette afsnit skal vi snakke om hvilke signaler hesten skal være bekendt med for at træne den hensigtsmæssigt fra jorden og hvordan de indlæres – så signalerne bliver nemme at overføre til når vi skal bruge dem fra sadlen.

Lidt om læringsteori..

For at forstå hvorfor signalerne skal indlæres, som de skal, kommer her nogle forklaringer på få af de læringsteoretiske begreber – og hvordan de anvendes i praksis.

En af de mest effektive metoder, når det kommer til at lære hesten nye ting, er negativ forstærkning.

Hvis negativ forstærkning samtidig anvendes med en konstant vurdering af hestens stressniveau, mentale og fysiske formåen, er det en hestevenlig måde at træne på.

Du får et klip her, hvor negativ forstærkning forklares og illustreres:

https://www.youtube.com/watch?v=RVsy-I7efgY&index=22&list=UUDd2DoC0Bq903JmujSrDx-g

Hvis jeg gerne vil motivere min hest endnu mere og effektivisere min træning, kan jeg anvende positiv forstærkning. 

Du får her et klip, hvor jeg forklarer og illustrerer positiv forstærkning:

https://www.youtube.com/watch?v=844xJfgC5Co&list=UUDd2DoC0Bq903JmujSrDx-g&index=21

Positiv forstærkning er i kombination med negativ forstærkning meget effektiv, og hvis du samtidig er god til at aflæse hesten og træne tingene i hestens tempo bliver det rart for hesten at være med til træning. 

Der er lige ét begreb mere jeg gerne vil omkring. For når jeg skal longetræne er det ikke nok at min hest reagerer på signaler den kan mærke (taktile signaler). Der er også brug for at den kender signaler den kan høre, så jeg kan give et signal når jeg er på afstand. Det kommer mig også til gode, når jeg skal overføre signalerne fra jorden til sadlen – så kan jeg nemlig bruge lyden til at koble på et signal hesten kan mærke (f.eks. stop-signalet).

Hvis vi skal lære hesten at reagere på noget den kan se eller høre, skal signalet “klassisk betinges” til det operant betingede signal (som f.eks. negativ forstærkning).

Se med i klippet her hvor jeg forklarer og illustrerer begrebet klassisk betingning:

https://www.youtube.com/watch?v=BxrUGTALjTI&list=UUDd2DoC0Bq903JmujSrDx-g&index=23

Så, nu har vi været omkring;

  • negativ forstærkning (signal/pres fjernes)
  • Positiv forstærkning (belønning tilføjes)
  • Klassisk betingning (auditivt eller visuelt signal indlæres)

Et eksempel:

Jeg vil gerne lære min unghest at standse ude på volten i longen.

Min stop-lyd er “stååå”.

Mit taktile signal (signalet hesten kan mærke) er et pres lige tilbage i grimen, som jeg husker at slippe så snart hesten svarer korrekt (negativ forstærkning)

Min hest skridter ude på longen.

Jeg siger min stop-lyd; “stååå” (som hesten endnu ikke ved, betyder at den skal standse)

Hesten skridter videre.

Jeg bevæger mig straks ud til hestens ansigt, gentager mit “ståå”.

Lige efter tager jeg et pres tilbage i grimen – og slipper presset, når hesten standser.

Hesten lærer at “stååå” betyder at den skal standse, hvilket jeg kan tage med mig i sadlen, når vi engang når dertil og skal øve stop-signal.

ERGO: Jeg starter ud med mit auditive (høre) eller mit visuelle (se) signal. Lige efter følger jeg op med mit taktile signal (føle/mærke). Inden længe vil hesten svare på mit auditive eller visuelle signal, og så kan jeg udelade mit taktile signal.

På samme måde kan jeg indlære fremsignalet, ved først at sige en frem-lyd og straks efter “dutte” med en pisk på bagparten – og slippe presset, så snart hesten svarer frem. Hesten vil begynde at svare frem allerede når den hører lyden, hvilket vil være en fordel, når jeg engang sidder i sadlen og skal koble schenklerne på som fremsignal.

Signalforståelse før sund bevægelse. 

Før vi kan begynde at smidiggøre og styrke hestens krop fra jorden (så den bliver bomstærk og klar til at have rytter i sadlen) er det nødvendigt at hesten er helt med på, hvad vores signaler betyder. Det skaber tryghed, forudsigelighed og ro for hesten, når den ved præcis hvad den kan forvente af os, og det sænker stressniveauet. På den måde får vi en rolig og afspændt hest – og SÅ kan vi altså arbejde med at få hesten til at bruge sig korrekt når vi træner fra jorden.

De signaler vi skal bruge fra jorden, når vi skal longetræne er frem, stop, drej (ind mod longefører) og flyt skulder (væk fra longefører).

Jeg har skrevet et grundig blogindlæg om, hvordan du indlærer disse signaler – det kan du læse lige her: http://lisettenorah.dk/laer-din-hest-signalerne-i-longen/

I næste afsnit skal vi se på hestens krop med fokus på sund bevægelse – og hvordan du kan smidiggøre og styrke din hest, så den er stærk og klar til at få rytter i sadlen. 

Fortsat dejlig december til dig og dine

De bedste hilsner

Lisette Norah

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i læringsteori og lære mere om, hvordan du kan træne din hest effektivt og venligt, kan du melde dig på mit nyhedsbrev. Du modtager både mini-forløb, videoklip, e-bøger og de blogindlæg jeg løbende skriver – meld på her -> http://lisettenorah.dk/kommunikation-i-hestehoejde-gratis-mini-forloeb/

Forbered din unghest, så den er klar til tilridning.

Så blev det tid til dette års adventskalender, som i år skal omhandle hvordan du forbereder din unghest, så den er klar til at få rytter i sadlen.

I dette blogindlæg får du første afsnit ud af 4;

Den vigtigste og mest tidskrævende del af hele tilridningen foregår lang tid før vi overhovedet rammer sadlen – i hvert fald hvis vi ønsker at skabe et godt fundament for en sund og rask hest i trivsel. 

Rent fysisk er det vigtigt at hesten er klar til at bruge muskler, sener, led og knogler. Vi skal ikke kræve en masse fysisk arbejde af en hest, der i forvejen er godt igang med at vokse – så hellere skynde sig langsomt.

Hesten er først færdig med at lukke alle vækstlinier omkring 6-7 års alderen (afhængig af den enkelte hest) så al træning inden og op til denne alder bør være med hensyntagen til, at hesten formentlig fortsat er i vækst.

Det er generelt vigtigt at sikre sig at hesten er fysisk i orden, både i led, muskler og skelet, men også hove og tænder. Hestens skifter de sidste tænder i 5års alderen, og indvirken fra hovedtøj og bid kan hurtigt forstyrre rigtig meget, hvis ikke tænderne er tilset og passet jævnligt hos en hestetandlæge. Eftersom der sker en helt masse med tænderne på forholdsvis kort tid, er det med hele tiden at holde øje med tandspidser og deslige.

Desuden er det altid givet godt ud at få hesten tjekket grundigt igennem af en dygtig hestedyrlæge, der også har styr på tænder og bevægeapparatet hos hesten.

Ikke mindst bør man også sørge for at få ordnet hovene med et fast, jævnligt interval (og ikke først når hovene er blevet for lange). Tænk på at hesten skal bære sine mange kilo på en forholdsvis lille flade, og holde balancen alt imens den også skal kunne løse de opgaver vi stiller den. Derfor er det alfa omega at alle 4 hove er trimmet i korrekt balance. Sparer man på denne post, kan det ret hurtigt få konsekvenser for resten af hestens krop, f.eks. i form af ømheder og/eller skævheder.

Mentalt set er det vigtigt at hesten er vant til at være i hænder. At den er nem at håndtere på stalden; under daglig pleje, ved dyrlæge, hovtrimmer og deslige. Ved almindelig håndtering på fold, på gåture osv.

Hesten skal helt generelt være med på, hvilke basis-signaler der betyder hvad fra jorden ved almindelig håndtering, før vi kan gå igang med den reelle træning. Med basis-signaler tænker jeg på stop, frem og drej i grimen.

De første år af hestens liv kan man sagtens bruge på at træne ganske almindelig håndtering; f.eks. kan man sørge for at give hesten forskellige oplevelser ved at gå ture og lære trafikken at kende, gå forbi folde med fremmede heste, flokke af køer og i øvrigt give sig god tid, så hesten får en god oplevelse hver gang. Hav hele tiden netop dét fokus; at hesten skal have en god oplevelse hver gang den er sammen med dig. Hellere skrue lidt ned for kravene og skabe en god oplevelse, end at overskride hestens grænse.

Hvis du tager dig tid og tålmodighed til at gøre dette store forarbejde, vil det være forholdsvis problemfrit, når tiden kommer til at selve træningen kan påbegyndes.

I næste afsnit skal vi se på, hvordan du sikrer at hesten kender de signaler du skal bruge – så den ved, hvad du gerne vil have den til at gøre med sin krop under træning.

 

Rigtig dejlig december til dig og din mule.

de bedste hilsner

Lisette Norah

Vil du gerne vide mere om hvordan hesten lærer nyt – hvordan du vænner din hest til nyt, og generelt træner den på en effektiv måde der samtidig tager hensyn til hestens naturlige adfærd? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev, og modtage mit mini-forløb om netop det (plus masser af tips, video, e-bøger plus det løse) – læs mere lige her ->

http://lisettenorah.dk/kommunikation-i-hestehoejde-gratis-mini-forloeb/

Få succes med dele-hesten.

Glædelig 1. december!

I december måned vil der fra d. 1. til d. 24. komme forskellige opslag fra nogle af os blå instruktører på Blue Berry Hill´s facebook-side.

Jeg er så heldig at starte ballet med første opslag, som jeg har valgt skal handle om hvordan du kan få succes med at dele hesten med andre.

God læselyst!

FÅ SUCCES MED DELE-HESTEN.

 

Der er både økonomiske og tidsmæssige fordele ved at være flere om en hest, men det kræver et godt samarbejde rytterne imellem, hvis det skal være en positiv oplevelse for både hest og ryttere.

Det kan nemlig være ret forvirrende for hesten, hvis ikke vi er nogenlunde ens i måden vi håndterer den, og det kan resultere i at hesten begynder at reagere uhensigtsmæssig i forskellige situationer.

Først og fremmest er det vigtigt, at hesten forstår signalerne – og for at vedligeholde en god respons på signalerne, er det vigtigt at der anvendes de samme signaler af de ryttere der skal håndtere og ride hesten. Og at hver rytter er god til at time signalerne.

Et typisk eksempel er frem-signalet; hvis nu den ene rytter har tendens til hele tiden at sidde og klemme/presse med schenklerne – og måske også bruger pisken løbende undervejs, og glemmer at forstærke hestens frem-respons, ved at slippe signalerne i rette tid – vil hesten blive dårligere til at svare frem.

Hvis hesten skal blive god til – og blive ved med at være god til – at svare frem, kan rytteren give et klem med benene – hvis hesten ikke svarer frem, kan rytteren “dutte” med en pisk på bagparten. Lige i det sekund hesten svarer frem, slipper rytteren signalet.

Det samme gælder med stop-signalet – og alle andre signaler i øvrigt, også dem fra jorden. Det er en stor fordel at bruge tid sammen til at gennemgå signalerne, så der er enighed om hvilke der skal bruges – hvornår og hvordan.

En anden ting der er vigtig er at blive enige om, er hvilken adfærd der er ønskelig hos hesten. Vil vi f.eks. gerne at hesten står stille, når vi skal i sadlen, er rytterne  nødt til at vedligeholde dette, ved at bede hesten om at stå stille ved opstigning, og bruge tiden på at genetablere denne ønskede adfærd, hvis ikke hesten alligevel er helt med på opgaven.

Hvis hesten ikke må græsse under håndtering og ridning, er det vigtigt at rytterne overholder at hesten ikke får lov at græsse, når den er i hænder. Og så fremdeles.

Hesten kan hurtigt begynde at udvise en uønsket adfærd efter få gange, hvor den bliver forstærket og/eller belønnet for pågældende adfærd – også selvom det ikke var meningen at belønne hesten for det. Et godt eksempel er, at hesten tigger efter godbidder og får en godbid. Eller at hesten af og til får lov at græsse når den er i hænder, og andre gange ikke må.

Det kræver ofte at alle parter omkring hesten er åbne for ny læring og indsigt, samt indstillet på at samarbejde omkring hesten, for at skabe et godt setup for alle parter, og undgå at forvirre og frustrere hesten. Lykkes det, er det en kæmpe gave både for hest og ryttere med sådan et samarbejde.

_______________________________________________

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan kommunikere med din hest, så den er helt med på hvad dine signaler betyder? Så kan du melde dig på mit nyhedsbrev, og blandt andet få mit gratis mini-forløb – se mere via linket her:

http://lisettenorah.dk/kommunikation-i-hestehoejde-gratis-mini-forloeb/

 

!!Husk at følge med i julekalenderen på Blue Berry Hill´s facebookside!!

 

Rigtig glædelig jul

Lisette Norah

 

Lær din hest signalerne i longen

For nogle er longering mest til for at “krudte hesten af”. Men med det rette fokus er longering virkelig sundt for hestens krop, og et fantastisk redskab til at styrke og smidiggøre hesten, så den får nemmere ved at bevæge sig sundt – også med rytter på. 

Men inden vi kan begynde at nørde en helt masse med sund bevægelse, er vi nødt til at lære hesten signalerne at kende – så den er helt med på hvad vi forventer af den. Når hesten er helt med på opgaven, vil den have nemmere ved at være afspændt og rolig – og det er en forudsætning for sund bevægelse.

Basis-signalerne i longen er frem, drej, flyt skulder (væk fra longefører) og stop.

For at indlære signalerne gør jeg følgende;

  • Jeg husker at adskille signalerne; flyt skulder-signalet er at dutte eller pege på skulderen med pisken, fremsignalet er en frem-lyd efterfulgt af vift eller evt. dut fra pisken på bagparten, stopsignalet er en stop-lyd efterfulgt af et pres direkte tilbage i grimen (som foregår ude på sporet.. mere om det længere nede..) og drej er et drej på indvendige side i grimen/kapsunen.
  • Jeg sørger for at følge op, hvis hesten ikke responderer første gang. Hvis nu for eksempel jeg vil bede om frem siger jeg først min frem-lyd. Hvis ikke hesten svarer frem på den, vil jeg straks følge op med piske-vift ved bagparten. Hvis hesten stadig ikke svarer, vil jeg straks igen øge intensiteten ved at vifte/dutte på bagparten.
  • Jeg slipper signalet lige i det øjeblik hesten svarer på mit signal (som i eksemplet herover – når hesten svarer frem, fjerner jeg min pisk)
  • Jeg sørger for at belønne hesten for ønsket adfærd, f.eks. ved at standse hesten ude på sporet, og gå ud til den med en godbid, eller evt. bare klø/nus på halsen – afhængig af hvad hesten synes bedst om.

Fremsignalet indlæres altså ved at sige en fremlyd og straks efter vifte med pisken ved bagparten – og straks fjerne pisken så snart hesten svarer frem. Efterhånden vil lyden være nok til at hesten svarer frem – og så udelades pisken blot.

Flyt-skulder-signalet indlæres ved at vifte eller dutte med pisken ved skulderen, og fjerne pisken så snart hesten flytter sig væk fra longeføreren. Sørg for at hesten har rigeligt med snor, så den rent faktisk har plads til at bevæge sig væk fra dig. Man kan nemt komme til at bede den om at gå væk og straks efter give et pres i tovet og dermed forvirre hesten ved at bede den komme ind i volten igen.

Efterhånden vil det være nok bare at pege hen imod skulderen, fordi hesten vil forbinde det visuelle signal med, at nu skal den flytte sig væk fra dig.

Stop-signalet indlæres ved at sige en stoplyd (vælg en lyd du fremadrettet konsekvent vil bruge, når din hest skal standse) imens du bevæger dig ud til hestens ansigt. Det vil sige, du befinder dig lige ud for hestens ansigt, måske en smule skråt foran, for at undgå at “jage” hesten væk fra dig. Du gentager din stoplyd, og tager et pres direkte tilbage i grimen. Når hesten standser, slipper du straks presset i grimen. Efterhånden vil hesten associere stop-lyden med presset i grimen, og allerede ved lyden altså vide, at den skal standse – og så kan du udelade at gå ud og standse hesten i grimen (da den jo allerede er stoppet ude på sporet)

Grunden til at jeg lærer hestene at standse ude på sporet er for at vedligeholde ligeudretningen i hestens krop, og for at undgå en hest der ofte foreslår at vende ind mod mig. Når hesten standser ude på sporet vil jeg typisk gå ud til den og give den en godbid, nusse/klø osv. for at belønne.

Drej-signalet er egentlig ganske simpelt – her tager du et lille pres i tovet ind mod dig – men ikke for meget. Vi kan nemt bringe hesten ud af balance, hvis vi kommer til at “hive hovedet” ind i volten. Derfor er det bedst at dreje lidt af gangen – altså hellere et større/blødere drej. Når du har taget dit pres i tovet, og hesten drejer bare det mindste ind mod dig, kan du slække lidt på tovet (slippe signalet) og herefter kan du altid gentage, hvis du gerne vil at hesten drejer lidt mere.

 

Rigtig god fornøjelse med træningen

 

De bedste hilsner

Lisette Norah

Ønsker du at få masser af viden om hestens krop og sund bevægelse?? så kan du melde dig på mit nyhedsbrev – det er gratis og uforpligtende 🙂

Meld på her -> http://lisettenorah.easyme.dk/?id=20