At balancere den forpartstunge hest

Der er lidt at arbejde med, når man har en forpartstung mule. Den sunde bevægelse kommer ikke bare af sig selv, og der er et stykke vej at gå, før vi kan begynde at flytte vægten mere på bagparten – der er nemlig nogle ting, der skal være på plads først. 

Som udgangspunkt er vi nødt til at styrke, balancere og smidiggøre brystmuskulaturen – således at den kan løftes og skabe plads til bagpartens energi. Det er netop dét der er den store udfordring hos forpartstunge heste.

..psst.. Hvis du vil have lidt forudgående viden omkring forpartens konstruktion og funktion som basis for dette indlæg, vil jeg anbefale lige at smutte forbi blogindlægget herunder om netop det:

http://lisettenorah.dk/3-soendag-i-advent-hestens-anatomi-og-biomekanik/

Det er altså langtfra nok “bare” at forme hesten ved hjælp af tøjler og sæde – vi er nødt til at få styr på den forpart først (ellers kommer vi aldrig videre)

Hestens forpart og bagpart skal være i balance med hinanden – ligesom en gammeldags vægt, der er i balance – nydeligt illustreret af Sissel og Jeanell her:

  

 

 

 

 

Hos en forpartstung hest ser det nærmere således ud (nok næppe så slemt som vægten illustrerer – but you get the point):

          

Med sådan en hest, gælder det om hele tiden at finde balancen mellem for meget og for lidt. Hvis hesten tager hovede og hals for højt, sænkes ryggen og brystkassen automatisk – og hvis hesten tager hals og hovede for lavt, kommer der for meget vægt på forparten. Vi skal sørge for, at ryggen er løftet via en sænket hals, samtidig med, at hesten ikke bliver for tung fortil – det er altså en lille margen, vi har at arbejde med. Samtidig skal vi sørge for, at hesten har et godt tempo og tager lange skridt, for at få bagparten med – men dette kan først ske, når forparten er i balance og i et aktivt løft (som netop er hele humlen her)

Gulemule kan illustrere mange “fail” billeder af både for høj hals/hoved holdning, hvor hun bliver hektisk og med korte skridt, og for tung hals/hoved holdning, hvor hun bliver laaangsom og slæber sig afsted på forbenene, der knapt kan løfte sig af jorden.

Heldigvis har vi nu flere og flere momenter, hvor hun arbejder sundt i sin krop. Der er stadig et stykke til at hendes forpart/bagpart balance er på plads – men vi arbejder på sagen. Og jo mere vi arbejder på sagen, jo nemmere bliver det for hende.

Her et billede af gulemule, hvor hun – med de forudsætninger hun har med sig – er i en sund udvikling mod en bedre balance og styrke; Hun får mulighed for at strække sig frem til tøjlen, hals, ryg -og brystmusklerne er aktive, så der er plads til den fine energi der kommer bagfra:

Skal altså lige hilse at sige – at nok er der kropslige udfordringer med sådan en forpartstung mule – men jeg knuselsker hendes coole og blide sind <3 Og så er det FEDT når man kan følge hendes positive udvikling!!

Ha´ det fantastisk 😀

De bedste hilsner

Lisette Norah

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *