3. søndag i advent – hestens anatomi og biomekanik.

Så blev det tredje søndag i advent, og tid til tredje afsnit i min lille julekalender. 

I de sidste par afsnit har jeg været omkring nogle af hestens store bevægelses-muskler, skelet og hvordan hesten bruger sig på en måde, der styrker og smidiggør hesten.

Hvis du er gået glip af de første to afsnit, vil jeg anbefale at du lige smutter ind og læser dem først:

http://lisettenorah.dk/1-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi/

http://lisettenorah.dk/2-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi-og-biomekanik/

I dette afsnit skal vi se på hestens brystmuskulatur og tale om, hvorfor dennes funktion er afgørende for resten af hestens krop.

Serratus ventralis: 

Denne muskel udspringer fra de fem nederste halshvirvler og fra de otte første ribben (der er 7 i alt) og hæfter ligeledes på bagsiden af skulderbladet. Denne muskel er rigtig vigtig, da den har en stor rolle i forhold til forpartens elasticitet, stødabsorption og løft. Denne muskel er også med til at løfte ryggen (når brystkassen kommer op, kommer ryggen også op. Der skabes “elastik” bagud, således at hestens bagben kan træde bedre ind under hesten)

Du har sikkert set hos nogle heste, at de er “hule” midt på halsens “trekant”. Det fortæller om, at hesten ikke bruger serratus optimalt, og at den dermed er mere eller mindre tung fortil.

Billedet herunder illustrerer – med mine fantastiske klippe-klistre evner – hvordan musklen er placeret:

Thorax slyngen

Denne store virvar af sener, muskler og ledbånd er afgørende for, hvordan resten af hestens krop fungerer. Hestens forben sidder nemlig ikke “fast” som vores arme gør via kravebenet. Derimod er hele denne muskelmasse, som kaldes Thorax slyngen, vævet omkring bl.a. hele brystkassen, og herpå er skulderblade/forben fæstnet.

Her illustreret på søde Yosin, hvor man ser Ribben (med brystben nederst og torntappe øverst), Thorax slyngen (den røde masse) og skulderblade/forben forfra:

“Ingen brystkasse, ingen ridehest”

Når nu vi ved, at hestens forben sidder fæstnet på en muskelmasse, som i forvejen har til opgave at løfte/holde, stabilisere, stødabsorbere og fungere som elastik – så giver det os også et klart billede af, at denne muskelmasses tilstand er vigtig i forhold til resten af hestens krop.

Der kommer nemt skævheder, i og med musklerne nemt kan udvikles uens på hver side, af den ene eller den anden grund. Brystkassen kan rotere frem/tilbage, fra side til side og gå op og ned (… Og nej, det er ikke noget jeg har fra Nik og Jay ;)..) og er på den måde forholdsvis smidig. Det er jo rigtig fint, når vi skal ride på hesten, springe, galoppere mm. Men det betyder også, at brystkassen let kan bringes ud af balance. Du har sikkert oplevet at ride på en hest, der “vælter” ind på volten, eller ud af volten for den sags skyld, og som er svær at holde på en volte eller “bare” ride ligeud på hovslaget. Det er et typisk tegn på, at hesten har brug for at blive balanceret i forparten.

Hvis hesten bøjes (for meget) skaber det ubalance, hvis hesten er meget løs i muskulaturen – eller omvendt meget spændt – skaber det ubalancer. Hvis hesten ikke bruger muskulaturen her hensigtsmæssigt, er det i øvrigt svært for hesten at balancere sig, og man kan opleve at den stiver sig i andre muskelgrupper.

Ligeledes skaber det dårlige betingelser for bagpartens funktion, i og med, at hvis brystkassen er skæv, hænger, er tung osv. vil den være “i vejen” for bagbenenes energi.

Vi er alle meget vant til at tale om, at energien kommer bagfra, hesten skal samle sig bagfra, motoren sidder i bagparten og at hesten skal træde ind under sig bagfra. Og det er rigtig nok. Men hvis forparten ikke fungerer, er det umuligt for bagparten at fungere optimalt.

Min fjordhoppe er et klassisk eksempel på forskellen på en velfungerende forpart kontra en dårligt fungerende forpart; billedet t.v. er omkring 7 mdr. gammelt. Her sidder forbenene fysisk tættere på hinanden, brystmuskulaturen er underudviklet og spændt. På dette tidspunkt havde hun enormt svært ved at holde balancen, kunne ikke springe an i korrekt galop på venstre volte, var meget kort gående, især på bagbenene (da bagpartens energi blev blokeret af den tunge forpart) og hun var meget spændt og ufleksibel i lændeområdet, og havde en trist “hængeryg”. 

Billedet t.h. er taget for nyligt, hvor man kan se, at hun står fysisk bredere med forbenene, hendes brystmuskulatur er bedre udviklet og hun er mere lige brystkassen. Hun kan nu holde balancen i skridt og trav med rytter, hun snubler ikke så meget længere, hun kan springe an i korrekt galop på begge volter uden problemer, og holde galoppen. Hun træder længere ind under sig og løfter ryggen langt bedre nu. Hun er stadig ikke i mål, men er helt bestemt i en fin udvikling. 

 

 

Den bedste måde vi kan styrke vores hestes forpart på, er at sørge for at have fokus på at ligeudrette hesten, således at brystkassen hænger lige over jorden, og så hele hvirvelsøjlen er løftet, stabil og lige. Vi kan arbejde med ligeudretningen i longen i en periode, til hesten finder sin basale balance og opbygger tilpas med muskler til, at vi kan ride hesten. Når så vi rider, arbejder vi videre med at holde brystkassen lige over jorden.

Derudover er der en del øvelser man kan lave, som er med til at smidiggøre og styrke forpartsmuskulaturen – øvelser der virkelig kan gøre en forskel i forhold til, at arbejde sundt i det ligeudrettende arbejde i longe og under rytter.

.. og (nogle af) de øvelser vil jeg dele med dig i fjerde og sidste afsnit 🙂

Rigtig dejlig december til dig og din hest 🙂

De bedste hilsner

Lisette Norah

Pssst.. vil du gerne dykke dybere i emnet om hestens anatomi og biomekanik? og vil du gerne have konkrete øvelser og værktøjer til at hjælpe din forpartstunge hest til en bedre selvbalance, mere styrke og smidighed? så afholder jeg éndagskursus om netop dette – du kan se mere om begivenheden her: https://www.facebook.com/events/507271226316423/

Du er velkommen indenfor på min facebookside: https://www.facebook.com/lisettenorahchr/?ref=aymt_homepage_panel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *