2. søndag i advent – om hestens anatomi og biomekanik

Så blev det anden søndag i advent. 

Sidste gang var jeg inde på hestens skelet og nogle af de store bevægelses-muskler, her særligt den lange rygmuskel og dens funktion, samt hvirvelsøjlen og vigtigheden af, at den holdes stabil og lige. Derudover hvordan hesten bruger sin krop sundt – helt overordnet set.

hvis du gik glip af første afsnit, vil jeg foreslå at du læser det før dette – da det er en sammenhængende serie af 4 dele – du kan læse det via linket her: http://lisettenorah.dk/1-soendag-i-advent-om-hestens-anatomi/

Denne gang skal vi omkring flere af de store bevægelses-muskler, som er vigtige i forhold til at forstå, hvordan vi kan hjælpe hesten til sund bevægelse – og dermed en stærk, smidig og sund krop.

Som jeg var inde på sidst, er den lange rygmuskel skabt til at formidle energi fra forpart til bagpart – og det er derfor af stor vigtighed, at denne har plads til fri bevægelse. Af den grund er det nødvendigt at hesten løfter hvirvelsøjlen og på den måde bærer rytterens vægt.

Men rygmusklens funktion er også afhængig af, at hals -og brystmuskulaturen fungerer optimalt. Det hele hænger sammen, og er der problemer ét sted, forplantes det til andre steder i hestens krop og laver “rav i den”.

Jeg vil i dette afsnit komme kort ind på nogle af de forskellige bevægelses-muskler der sidder i/omkring halsen, da de spiller en stor rolle.

Rhomboideus 

(obs! du behøver altså ikke at huske på de her underlige navne, for at få en forståelse for hestens anatomi og biomekanik 😉 )

Denne muskel løfter skulderbladet op/frem, og er dermed med til at føre forbenet frem – men også til dels med til at føre det tilbage.

Illustreres her med min fantastiske klippe-klistre model -> den røde markering fra skulderblad til midt på halskammen:

Trapezius:

Denne muskel forbinder nakke, ryg og skulderblad og er altså en vigtig brik i forhold til at stabilisere skuldrene og formidle bevægelse i hestens krop. Den er – ligesom Rhomboideus – med til at bevæge forbenene.

Hvis denne er underudviklet, ses ofte det man kalder et “øksehug” foran lansemærket. Trænes hesten korrekt vil vi opleve at området udfyldes.

Her illustreret som det trekantede område på billedet herunder:

Splenius: 

Denne muskel fylder en del på hestens hals, da den udspringer fra torntappene, går hele vejen langs nakkebåndet (som jeg talte om i første afsnit) og hæfter på halshvirvler og på bagsiden af hestens kranium. Dens funktion er hovedets bevægelse frem/tilbage.

Man kan opleve heste, hvor splenius er forholdsvis stor på den øvre del af halsen (fra nakken og et stykke ned) hvilket i det tilfælde vidner om, at hesten er trænet bag lod, da der så vil ske en overspænding af den øvre del af musklen. Ligeledes får den nedre del af musklen ringe vilkår, hvilket har konsekvenser for hvirvelsøjlen, rygmusklerne og bevægelsen igennem hesten.

Et godt eksempel på en overspændt splenius: (og indrømmet, det er mig der sidder på den ellers søde brune mule.. det var før jeg vidste, hvad jeg ved i dag)

 

 

Latissimus dorsi:

Du har sikkert på et eller andet tidspunkt hørt noget med at sadlen skal ligge lige der, hvor den “passer i sadellejet” – altså, der lige bag skulderen hvor der er en fordybning. Det var i hvert fald almen kendt da jeg som barn befandt mig på rideskolen. Og det er rigtig nok, at det er lige her vi sidder på hesten – det er bare noget værre skidt, hvis hesten er hul bag skulderen, da det vidner om en underudviklet muskel. Ofte kan det skyldes en dårligt tilpasset sadel, der ikke levner plads til at musklen kan bevæge sig frit. Det kan også ske, at musklen ikke arbejder optimalt.

Du har sikkert set en dressurhest (eller to) der laver de her flotte forbens-spjæt og “kaster” forhoven frem. Denne bevægelse fremkommer af en spændt muskel – og er på ingen måde sund bevægelse. Musklen er med til at trække benet tilbage efter fremføring.

Jeg håber denne overordnede gennemgang af nogle af de store bevægelses-muskler giver et billede af, hvorfor det er så vigtigt, at vi sikrer hesten plads til bevægelse og for at undgå at den deraf blokeres fortil, så store dele af halsmuskulaturen ikke kan arbejde – og dermed ikke udvikles.

Næste gang skal vi se på hestens brystmuskulatur og tale om, hvorfor dennes funktion er super-duper afgørende for restens af hestens krop.

Fortsat rigtig dejlig december 🙂

Lisette Norah

Psst.. er du klar til at nørde anatomi og biomekanik sammen med mig? Og vil du gerne vide, hvordan du kan få din forpartstunge hest til at bruge sig rigtigt, så den bliver stærk og smidig? Så er kurset i februar helt sikkert noget for dig: https://www.facebook.com/events/507271226316423/

Du er velkommen på min facebookside:

https://www.facebook.com/lisettenorahchr/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *