1. søndag i advent – om hestens anatomi

Rigtig glædelig 1. søndag i advent. 

I dette års adventskalender, har jeg valgt at emnet skal være hestens anatomi og biomekanik (hestens krop i bevægelse). Du får indsigt i, hvordan hestens krop, overordnet set, ser ud under huden, og hvordan den fungerer i bevægelse – og ikke mindst, hvordan du kan balancere, smidiggøre og styrke din hest, så den bruger sig hensigtsmæssigt, og sætter muskler de rette steder. 

I dette afsnit skal det handle om hestens anatomi overordnet set.

Hesten er fra naturens hånd forpartsbelastet, hvilket fungerer fint når den skal græsse, flygte, formere sig og overleve i naturen.

Men når vi gerne vil sidde på hesten, og ovenikøbet bede den om fysisk krævende øvelser på samme tid, er det ekstremt relevant at tale om, hvordan vi kan styrke hesten – og særligt hestens overlinie, da det især er den, der skal være stærk for at hesten i længden kan holde til det. Og da hestens overlinie er konstrueret som en “hængebro” kræver det korrekt træning.

             

Halshvirvler, brysthvirvler og lændehvirvler sidder i forbindelse med hinanden, som perler på en snor. Hele denne hvirvelsøjle er omgivet af små muskler, som er med til at stabilisere og balancere rygsøjlen.

Sker der en ubalance ét sted i hvirvel-søjlen, vil det skabe problemer andre steder i hvirvelsøjlen også – hvilket forplanter sig til resten af kroppen. Blandt andet af den grund er det vigtigt at holde hvirvelsøjlen ligeoprettet, når vi træner hesten, så der ikke forekommer “knæk”.

Korsbenet forbindes til lændehvirvlerne via lumbosakral-leddet. Det er her i dette led, hesten ”kipper”, bl.a. når den galopperer. Måske har du set din hest løfte bagparten op og under sig, når den laver hestepærer – her er det samme funktion der sker.

Langs hele overlinien, løber ”overlinieligamentet”, som består af hhv. Nakkebåndet og rygbåndet. Overlinieligamentet stabiliserer, bærer og er med til at løfte hvirvelsøjlen (Det rødt markerede på billedet herover)

Det er vigtigt at hesten formår at anvende overlinieligamentet til at stabilisere og løfte hvirvelsøjlen i træningen, da musklerne derved kan arbejde frit. Det er nødvendigt, da den lange rygmuskel vil blive forhindret i at formidle energi fra forpart til bagpart, hvis den samtidig skal stive sig, for at bære rytterens vægt.

Når hesten strækker halsen frem og ”ud af kroppen” og med sænket hals og hoved, sker der en udstrækning af nakkebåndet (den del der går fra nakke til torntappene ved lansemærket). Dette bevirker, at torntappene (v. lansemærket) trækkes frem. Via dette træk frem i torntappene, sker der også en udspænding af rygbåndet (som går fra lansemærket til de første halehvirvler).

Samtidig skabes der et træk opad i de nederste halshvirler. Basen af halsen løftes og den øverste del af halsen sænkes – halshvirvlerne danner en bue-form, som illustreret på billedet her:

Således løftes hele hvirvelsøjlen via hals –og rygbånd, og de underliggende bevægelses-muskler kan arbejde frit.

Herunder ses et billede af den lange rygmuskel (i bedste klippe-klistre stil) som er den, der formidler energi frem og tilbage mellem forpart og bagpart. Ergo – hvis ikke hals og brystmuskulaturen fungerer, vil det hæmme funktionen i bagparten.

Når hals –og rygmuskler kan arbejde uhindret, vil hesten udvikle sin muskulatur langs hals og overlinie. Efterhånden som hesten får mere muskelstyrke, vil hesten være i stand til at løfte ryggen gradvist mere og mere ved hjælp af disse, og kan af den grund efterhånden rides med en højere halsholdning, uden at kompensere uhensigtsmæssigt andre steder i kroppen.

Herunder ses Sissel og Jeanell. Jeanell er tidligere trænet i en lang og dybere hals/hoved-holdning, da hun manglede at sætte muskler. Efterhånden har hun opbygget mere muskelstyrke, og kan holde halsen i vandret, og stadig holde hvirvelsøjlen løftet, så rygmusklerne frit kan arbejde med at formidle energi fra forpart til bagpart. Det ses blandt andet ved, at hun formår at holde takten her i traven, basen af hals/brystkasse er rimelig løftet og der er balance mellem forpart-bagpart.

Vi skal huske, at det hele hænger sammen – så når der skabes aktivitet i halsmusklerne, skabes der også aktivitet i ryg og brystmusklerne.

Af samme grund er det vigtigt ikke at samle hesten ind ved hjælp af tøjlen, da man så vil sætte hals og brystmuskulaturen ud af spil – og dermed skabe ringe betingelser for rygmusklernes funktion.

Samling er noget der sker gradvist, efterhånden som hestens krop er klar til det, og ikke en form der skal tilvejebringes mekanisk ved hjælp af tøjlen, men nærmere som et resultat af en stærk, smidig, stabil og sund hestekrop.

På søndag skal vi lidt mere omkring nogle af de store bevægelses-muskler og deres funktion.

Rigtig dejlig december til dig og din hest 🙂

//Lisette Norah

Psst… du er velkommen på min facebookside, hvor der er adgang til trænings tips, gratis e-bøger og inspiration:

https://www.facebook.com/lisettenorahchr/?ref=aymt_homepage_panel

 

 

 

 

 

3 kommentarer til “1. søndag i advent – om hestens anatomi”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *